¹Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezar af Babel og hele hans Hær og alle Riger på Jorden, der stod under hans Herredømme, og alle Folkeslag angreb Jerusalem og alle dets Byer; det lød:

¹Babulon kumpipa Nebukadnezzar te, a sepaih hon tengteng, amah thu nuaia leia lalna gam tengteng leh mipi tengteng in Jerusalem leh a khopi tengteng a sual lai ua TOUPA kiang akipana Jeremia kianga thu hong tung:

²Så siger HERREN, Israels Gud: Gå hen og sig til Kong Zedekias af Juda: Så siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges Hånd, og han skal afbrænde den.

²Israel Pathian, TOUPAN hichiin achi: Juda kumpipa Zedekia vahoupih in, hichiin achi: Ngaiin, hiai khopi Babulon kumpipa khut ah ka pe dinga, meiin a hal ding:

³Og du skal ikke undslippe hans Hånd, men gribes og overgives i hans Hånd og se Babels Konge Øje til Øje, og han skal tale med dig Mund til Mund, og du skal komme til Babel.

³A khut akipan na suakta hetkei ding: mat na hiding a, a khut ah hon pe ding ua, na mit ngei in Babulon kumpipa na mu dinga, paukam ngeiin na kihoupih ding ua, Babulon gamah na hoh ding hi.

⁴Hør dog HERRENs Ord, Kong Zedekias af Juda: Så siger HERREN om dig: Du skal ikke falde for Sværdet,

⁴Ahihhangin, aw Juda kumpipa, Zedekia, TOUPA thu ngaikhe jel dih: na tungtang thu ah TOUPAN hichiin a chi hi:

⁵men dø i Fred, og ligesom man brændte til Ære for dine Fædre, kongerne før dig, således skal man brænde til Ære for dig og klage over dig: "Ve, Herre!" så sandt jeg har talet, lyder det fra HERREN.

⁵Namsau in na si kei dinga, muang takin ahi na sih ding: na maa kumpipa masa, na pipute gimlim a halsak bang un, nang leng ahon halsak ding uh: a honsun ding ua, Ehe heh, ka pu, chiin. Thu ka khahta hi, chih TOUPA thu pawt ahi, chiin.

⁶Og Profeten Jeremias talte alle disse Ord til kong Zedekias af Juda i Jerusalem,

⁶Huan, jawlnei Jeremia in hiai thu tengteng Jerusalem a Juda kumpipa Zedekia kiangah a gen a;

⁷medens Babels Konges Hær angreb Jerusalem og begge de Byer i Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste Stæder var tilbage af Judas Byer.

⁷Babulon kumpipa sepaih honten Jerusalem leh Juda khopi omlai tengteng, Laki leh Azeka a sual lai un: Juda khopi laka kulh neite lah hiai te kia ahita ngal ua.

⁸Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN, efter at kong Zedekias havde sluttet en Pagt med alt Folket i Jerusalem og udråbt Frigivelse,

⁸Kumpipa Zedekia in Jerusalema om mipi tengteng kiang ah, mi chih in a sikhanu toh a sikhapa te uh, Hebru nu hiam Hebru pa hiam ahih uleh, a khah ding uh ahi:

⁹således at enhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort i Frihed, såfremt de var Hebræere, og ikke mere lade en judæisk Broder trælle.

⁹A unaupa Hebru mi nasepsakin kuamah a om ding uh ahi kei, chia noplenna thu a phuana, thukhun a bawl nunga Toupa kianga kipan Jeremia kianga thu hong tung:

¹⁰Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indgået Pagten om, at enhver skulde lade sin Træl og Trælkvinde gå bort i Frihed og ikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå.

¹⁰Mi chihin nasemnu hiam nasempa hiam a khah ding ahi, amau nasepsakin kuamah a om ding uh ahi kei, chih thukhun pommi heutu tengteng leh mipi tengteng in thukhun a mang ua, a khahta ngei ua;

¹¹Men siden skiftede de Sind og tog Trællene og Trælkvinderne, som de havde ladet gå bort i Frihed, tilbage og tvang dem til at være Trælle og Trælkvinder.

¹¹Ahihhangin huai nungin a kihei ua, a nasemnu uh leh a nasempa uh a khahsate uh a kai kik ua, a thu nuai uah nasemmi dingin a koih nawn uh:

¹²Da kom HERRENs Ord til Jeremias således:

¹²Huaijiakin Jeremia kiang ah TOUPA thu a hongtung nawna; Toupa Israel Pathian in hichiin a chi:

¹³Så siger HERREN, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med eders Fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af Trællehuset, idet jeg sagde:

¹³Aigupta gam, saltanna gam a kipan ka pi khiak niin na pipute uh kiangah thukhun ka bawla,

¹⁴"Når der er gået syv År, skal enhver af eder lade sin hebraiske Landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks År, gå bort; du skal lade ham gå af din Tjeneste i Frihed!" Men eders Fædre hørte mig ikke og lånte mig ikke Øre.

¹⁴Mi chihin a unaupa, Hebru mi, a kianga juaksa, kum guk ana nasemsa a kum sagihna tawpin a khah ding ahi, chiin: na pipute un bel a honngaikhe kei ua, a bil uh a doh sam kei uh.

¹⁵Nys omvendte I eder og gjorde, hvad der er ret i mine Øjne, idet I udråbte Frigivelse, hver for sin Broder, og I sluttede en Pagt for mit Åsyn i det Hus, mit Navn er nævnet over,

¹⁵Tuin nouten, na hongkihei ua, mi chihin a insak inkhangpa kianga noplenna thu phuangin ka mitmuhin thil dik non hihta ua: Ka min tam inah ka maah thukhun na hongkibawlta ua;

¹⁶men siden skiftede I Sind og vanhelligede mit Navn, idet enhver af eder tog sin Træl eller Trælkvinde tilbage, som I havde ladet gå bort i Frihed, om de ønskede det, og tvang dem til at være eders Trælle og Trælkvinder.

¹⁶Himahleh na kihei nawn ua, ka min na hihbuah un a ut bangtak ua na khahsa nung uh, na sikhanu leh na sikhapa uh na pi kiknawn ua, na thunuai uah nasemmi ding bang sikhanute ding bangin na koih nawn uh.

¹⁷Derfor, så siger HERREN: Da I ikke hørte mig og udråbte Frigivelse, hver for sin Broder og hver for sin Næste, vil jeg nu udråbe Frigivelse for eder, lyder det fra HERREN, så I hjemfalder til Sværd, Pest og Hunger, og jeg vil gøre eder til Rædsel for alle Jordens Riger.

¹⁷Huaijiakin TOUPAN hichiin achi: Michih amah unau leh amah insak inkhang kianga noplenna thu phuang ding in ka thu na ngaikhe kei ua; ngai un, ken na kiang uah noplenna thu ka phuang hi, chih TOUPA thu pawt ahi; namsau te, hipi te, kial te in ahi ding; lei a lalgamte tengteng lakah vik lenlen dingin ka honbawl ding hi.

¹⁸Og jeg giver de Mænd, som har overtrådt min Pagt og ikke holdt den Pagts Ord, som de sluttede for mit Åsyn, da de slagtede Kalven og skar den i to Stykker, mellem hvilke de gik,

¹⁸Huan, ka thukhun bohsiate, ka maa bawngnou at phel kikala pai suak hiala thu chiama tangtung sakloumi.

¹⁹Judas og Jerusalems Fyrster, Hofmændene og Præsterne og hele Landets Befolkning, som gik mellem Stykkerne af Kalven

¹⁹Juda heutute leh Jerusalem heutute, michilgehte, siampute, mipi tengteng, bawngnou at phel kikala pai te;

²⁰dem giver jeg i deres Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står dem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.

²⁰a melmate uleh a hinna zongmite khut ah ka pe dinga; huan, a luang te uh tunga leng vasate leh leia gamsate an ding lel ahi ding.

²¹Og Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster giver jeg i deres Fjenders Hånd og i deres Hånd, som står dem efter Livet. Og Babels Konges Hær, som drog bort fra eder,

²¹Huan, Juda kumpipa Zedekia leh a lawite a melma te uh leh a hinna zongmite leh Babulon kumpipa sepaih hon, nou honpaisansate khut ah ka pe ding hi.Ngai un, hiai khopia hong kik nawn ding in thu ka pe dinga, chih TOUPA thu pawt ahi, huchiin a sual ding ua, a la ding ua, meiin a hal ding uh: huan, luahmi omlou in Juda khopite ka hihgam vek ding hi, chiin.

²²se, den bydet jeg, lyder det fra HERREN, at vende tilbage til denne By, og de skal angribe den og indfage og afbrænde den; og Judas Byer lægger jeg øde, så ingen bor der!

²²Ngai un, hiai khopia hong kik nawn ding in thu ka pe dinga, chih TOUPA thu pawt ahi, huchiin a sual ding ua, a la ding ua, meiin a hal ding uh: huan, luahmi omlou in Juda khopite ka hihgam vek ding hi, chiin.