¹Om Moab. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo, thi det er lagt øde, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim, med Skam er Borgen brudt ned.

¹Moab tungtang thu: sepaihte TOUPA Pathianin hichinin a chi: Nebo tung a gik hi: hihgawpin a omta: Kiriathaim bel zahlaksakin a omta, lak suan ahi. Misgab bel zahlak leh hihsiatin a omta.

²Der er ingen Lægedom mer for Moab, intet Fryderåb i Hesjbon; de oplægger onde Råd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes Tal!" Også du, Madmen, skal omkomme, Sværdet skal forfølge dig.

²Moab minthanna a mangta; Heshbon ah a siatna ding genin, Kisa un, nam a hihna akipan i hihmang ding uh, a chi ua. Aw Madmen khua, nang leng sukdaih sisip na hi dinga, namsauin a hondelh ding.

³Hør Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!

³Horonaim akipana kikou husa, lohna leh siatna thupi mahmah.

⁴Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.

⁴Moaba a mang hi, a tate kap ging zakin a om hi,

⁵Ak, grædende stiger de op ad Luhits Skråning; ak, på Vejen til Horonajim hører de Jammerskrig.

⁵Luhith te ah kapin a pai tou ua, Horonaim sul ah manthatna kikou ging lunglelhuai a ja uh.

⁶Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebærbusk i Ørkenen.

⁶Tai mang unla, na hinna uh humbit un, gamdang gam sabengtung bang in om un.

⁷Ja, fordi du stolede på dine Borge og Skatte, skal også du fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Præster og Fyrster til Hobe.

⁷Na nasep leh na sum leh pai na muan jiakin nang leng matin na om sin ahi; Khemosh bel sala pi ah dinga, a siampute leh a heutute toh.

⁸Hærværksmænd skal komme over hver By, ingen By skal reddes; Dalen skal ødelægges og Højsletten hærges, som HERREN har sagt.

⁸Kho chih ah hihsemi a hontung ding, kho khat lel inleng a pel kei ding; phaijang gam leng a mang ding; phaijang leng hihsiat ahi ding. TOUPAN a chihsa bang takin.

⁹Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en Ørken, så ingen bor der.

⁹A len mang theihna dingin Moab kha pia unla, a khuate a segawp dinga, tengmi om louin.

¹⁰Forbandet være den, der er lad til at gøre HERRENs Værk, forbandet den, som holder sit Sværd fra Blod.

¹⁰Limsaklou taka Pathian na semmi hamsethuakin om henla, sisan a suah dinga a namsau zang nuam loumi hamsethuakin om hen.

¹¹Moab var tryg fra sin Ungdom, lå roligt på sin Bærme; det hældtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed; derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.

¹¹A tuailai akipan Moabin nuam a saa, a uain a bohkhum theka, bel danga tei tuah leng a tuak keia, sala piin a om ngeisam kei hi, a lim ngeingeia lim gigein, a gim leng a lamdang tuan kei.

¹²Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender Vintappere, som skal tappe det og tømme dets Fade og knuse dets Dunke.

¹²Huaiziakin ngaiun, Ni a hongtung hi, a bungkhe ding mi ka honsawl dinga, huan amau a bungkhe ding uh, chih TOUPA thu pawt ahi: a belte a vuaksak ding ua, a umte a hihkek ding uh.

¹³Da skal Moab få Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af Betel, som de stolede på.

¹³Israel inkoten a muanpi pen uh Bethel a zahpih bang un Moabin Khemosh a zahpih ta ding hi.

¹⁴Hvor kan I sige: "Helte er vi og djærve Folk til Krig?"

¹⁴Pasal hoih leh galdoumi hangsan i hi ua, bangchidana chi na hi ua?

¹⁵Moab skal hærges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er Hærskarers HERRE.

¹⁵Moab bel hihgawpin a oma, a khopi meikhuin a kahkhinta, a tangval hon hoihte teng a puk khinta ua, chih Kumpipa, a min sepaihte TOUPA thu pawt ahi.

¹⁶Moabs Undergang er nær, dets Ulykke kommer såre hastigt.

¹⁶Moab siatna a hongtung lellel, a thuakna ding a kinoh.

¹⁷Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig: Hvor knækkedes dog den stærke Stav, det herlige Spir!

¹⁷Nou a kima mitengin amah sunin a min thei tengin leng chiang khauh leh chiang thupi a kitanta hi, chi un.

¹⁸Stig ned fra Æressædet, sæt dig i Skarnet, du, som bor der, Dibons Datter! Thi han, der hærger Moab, drager op imod dig, nedbryder dine Fæstninger.

¹⁸Aw nang tanu, Dibona teng, na thupina pai suk san inla, dantakin tuin: Moab lokmin nang a honsuala, na kulhte lah a hihseta ngala.

¹⁹Stå hen på Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, spørg Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?"

¹⁹Aw Aroera teng nu, kong bulah ding inla, enkhia in, taikekpa leh gelhkhenu ding inla, Banga maijena? chiin.

²⁰Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved Arnon, at Moab er hærget,

²⁰Moab zahlaksakin a omta, a chim gawpta ngala, mau tuaituaiin kap un, Moab hihsiat a hita, chih Arnon ah phuang un.

²¹at Dommen er kommet over Højslettelandet, over Holon, Jaza, Mefaat,

²¹Gamtam tungah vaihawmna a hongtungta, Holon ah te, Zahjah ah te, Mephaath ah te,

²²Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,

²²leh Dibon ah te, Nebo ah te, Beth-diblathiam ah te,

²³Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,

²³leh Keriathiam ah te, Beth-gamul ah te, Beth-mmon ah te,

²⁴Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nær.

²⁴leh Kerioth ah te, Bozrah ah te leh Moab gama khua tengteng, a gamla leh a naiah te leng.

²⁵Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra HERREN.

²⁵Moab ki bel attanin a oma, a ban bel hihtanin aomta, chih TOUPA thu pawt ahi.

²⁶Gør det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal falde omkuld i sit eget Spy, også det skal blive til Latter.

²⁶Amah khamsak unla; TOUPA tungah a kiliansak ngala; huan, Moab bel amah luak ah a kitholh dinga, nuizatin a om lai ding hi.

²⁷Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det måske grebet blandt Tyve, siden du bliver så ivrig, hver Gang du taler derom?

²⁷Israel nang ding nuihzabawlna ahita kei maw? Gutate lakah a tel ahia? Amah tungtang na gen tengin na lu na sing ngala.

²⁸Kom fra Byerne og fæst Bo på Klippen, Moabs Indbyggere, vær som Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.

²⁸Moab a tengte aw, khopite taisan unla, kawl kalah teng un, vakhu, kohawm sika bu bawl sek bangin om un.

²⁹Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.

²⁹Moab kisaktheihna ka nazata ua, a kisathei ngut ve, a kikoih sandan, a kisaktheih dan, a kiotsak dan leh a lungtang kideih dan te.

³⁰Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frækhed, dets tomme Snak, dets tomme Gerninger.

³⁰A hehna bangmah ahi kei chih ka thei; a kiotsaknaten bangmah a hihko kei, chih TOUPA thu pawt ahi.

³¹Derfor må jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over Mændene i Kir-Heres må jeg sukke.

³¹Huchiin Moab tungah ka mau tuaituai dinga, ahi, Moab pumpi adingin ka kap ding, Kirheres mite sun ahi ding uh.

³²Jazers Gråd græder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud overskred Havet, nåede til Jazer; på din Frugt og din Høst slog Hærværksmanden ned.

³²Jazer kah sanga thupi in ka honkah dinga, aw Sibmah grep kung, na hiangte tuipi tungah a kiphalh dedopa, Jazer tuipi leng a tung hialta a, na nipi thei leh grep gahte hihsemiin a bawm hi.

³³Glæde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen træder Vin.

³³Nuamna leh kipahna a mang khin hi, thei bil leh Moab gam akipan: uain sukna khuka ka uain ka beisaktaa, kuamahin nuamsaa kikouin a chil nawn kei ding uh.

³⁴Hesjbon og Elale skriger, det høres til Jahaz; Horonajim og Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver Ødemarker.

³⁴Hesbon leh Elealeh ah a kikou ua, Jahaz tantanin aw a suah ua, Zoar akipan Horonaim tan, Eglah-shelish tanin leng, Nimrim tui kim khawng a dai ding.

³⁵Jeg udrydder af Moab den, der stiger op på Offerhøjen og tænder Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.

³⁵Huailouin leng Moab mun sangte thil lanmi leh a pathian te adia gimlim halmi ka hihmang ding, TOUPA thu pawtin a chi.

³⁶Derfor klager mit Hjerte som Fløjter over Moab, og mit Hjerte klager som Fløjter over Kir-Heres's Mænd. Godset, de vandt, går derfor til Spilde.

³⁶Huchiin tamngai bangin ka lungtang Moab adingin a ginga, Kirheres mite dingin thiltumging bangin ka lungtang a ginga; huaijiakin nianglehtaia thil a muhsate a mangthang khinta hi.

³⁷Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skæg revet af; i alle Hænder er der Rifter, over alle Lænder Sæk.

³⁷Lu chiteng met giau ahia, kha mul chiteng met ahi; khut tengteng at ahia; kawngte ah saiip puan a om chiat hi.

³⁸Alt er Klage på alle Moabs Tage og Torve; thi jeg sønderbryder Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.

³⁸Moab in tung tengteng ah te, kongzing ah te, mun chih ah kahna a oma; Moab bel bel phatuam nawn lou bangin ka hihkham khinta hi, chih TOUPA thu pawt ahi.

³⁹Hvor er Moab forfærdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab er blevet til Latter og Rædsel for alle sine Naboer.

³⁹Seta namai e! Segawp zou hina tel e: Moab zahlakin a lehngatta ve: huchiin Moab bel a kimavela mite tenteng adin nuihzabawlna leh mulkimhuai a honghita.

⁴⁰Thi så siger HERREN: Se, som en Ørn med udbredte Vinger svæver han over Moab.

⁴⁰TOUPAN hichiin ahi ahi: Ngaiin, mu bangin a leng sin, Moab tungah a kha a jak ding.

⁴¹Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver på hin Dag som en nødstedt Kvindes Hjerte.

⁴¹Kerioth lak ahia, a kulhte a phawng guiha, huai niin Moab pasalphate lungtang numei nauvei lungtang bang mai ahi ding.

⁴²Moab er ødelagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod HERREN.

⁴²Moab a mangthang ding, nam a ching nawn kei ding; TOUPA a nuaisiah jawk jiakin.

⁴³Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder det fra HERREN;

⁴³Launa, kokhuk leh tangte, aw Moab luahmi, na tungah a tung hi, chih TOUPA thu pawt ahi.

⁴⁴den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der når op af Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres Hjemsøgelses År, lyder det fra HERREN.

⁴⁴Launa taisanmi kokhuk ah a ke ding, kokhuka pawt thangah a awk ding, a gawtna kum ka hontun sin ngala, a tungah, Moab tungah ngei, chih TOUPA thu pawt ahi.

⁴⁵I Ly af Hesjbon står Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortærer Moabs Tinding og de larmende Mænds isse.

⁴⁵Hesbon lim ah takekpawl bah gawpin a khawl ding ua, Hesbon akipanin mei a pawta, Sihon laka kipanin meikuang, Moab bak sam a kang khina, chiak vengvungmite sipa sam toh.

⁴⁶Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Sønner slæbes i Fangenskab, dine Døtre ligeså.

⁴⁶Na tung a gik hi, aw Moab! Khemosh mite a mangta ua; na tapa te sala piin, na tanute salin a tangta uh.Himahleh ni nanung chiangin Moab omdan ka hei dinga, chih TOUPA thu pawt ahi. Hichi tan Moab tungthu ahi hi.

⁴⁷Menjeg vender Moabs Skæbne i de sidste Dage, lyder det fra HERREN. Så vidt Moabs Dom.

⁴⁷Himahleh ni nanung chiangin Moab omdan ka hei dinga, chih TOUPA thu pawt ahi. Hichi tan Moab tungthu ahi hi.