¹Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

¹Huchiin Jobin a gentehna thu apan nawna, huchiin a chi a:

²"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

²Pathian a hing bangin, aman ka dikna a la manga; huan Thil bangkim hihtheiin, aman ka kha a hih buai a;

³Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,

³Ka hinna ka sunga a om laiteng, huan Pathian hu ka nakvanga a om laiteng?

⁴skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

⁴Ka mukten thutaklou a gen kei ding, ka leiin leng khemna thu a gen kei ding.

⁵Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.

⁵Siam kon tansak mahmah kei ding hi: ka sihma tan ka takna kei akipanin ka koih mang kei ding hi.

⁶Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

⁶Ka diktatna ka len chintena, ka khah kei ding hi: ka damlai teng ka lungtangin kei honkou kei ding.

⁷Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

⁷Ka melma gilou bang hi henla, huan kei dou dia thou mi diktatlou bang hihen.

⁸Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

⁸Punna muta mahleh, Pathian limsakloumi lametna, Pathian in a kha a lak mang ngalin, bang ahia?

⁹Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?

⁹A tunga buaina a tunin, a kikou Pathian in a za diam?

¹⁰Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?

¹⁰Thil bangkim hihthei ah nuam asa in, chiklaipeuhin Pathian sap nuam asa diam?

¹¹Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

¹¹Pathian khut tungtangah nang ka honsinsak ding; Thil bangkim hihthei kianga om ken ka im kei ding hi.

¹²se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?

¹²Ngai un, noute tengteng in huai na muta ua; ahihngalleh, bangdia bangmahlou honghi vek na hi ua?

¹³Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:

¹³Hiai Pathian laka mi gilou tantuan leh, nuaisiahhat mite goutan, Thil bangkim hihthei akipana a muh uh ahi.

¹⁴Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

¹⁴A tate a pun uleh, nuamsau ading ahi; huan a suan tanghouin a tai kei ding hi.

¹⁵de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

¹⁵A nunga omlaite hi lengin a vuidia, huan a meithaite un kahna a bawl kei ding uh.

¹⁶Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler

¹⁶Dangka leivui bangin vum touin, puansilh tungman bangin bawl mahleh;

¹⁷han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

¹⁷A bawl thei, himahleh mi dikten a silh ding, huan mi hoihten dangka pen a hawm ding hi.

¹⁸han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

¹⁸Inn a lam tuh maimom len bang ahia, vengmiin a bawl aidakbuk bang ahi.

¹⁹han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;

¹⁹Hausa inn a luma, himahleh khopin a om kei ding; a mit a haka, huan a om kei.

²⁰Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

²⁰Tuite bangin launaten amah a pha a; janin huihpiin amah a gu mang hi.

²¹løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

²¹Suahlam huihin amah a po manga, huan a pai mang hi; huchiin a mun akipanin amah a mut mang hi

²²Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;

²²Pathianin lah amah nakpiin a lawn dia, a dawm kei ding: a khut akipan taimang a ut ding.Miten amah a khut uh a bet khum ding ua, huan a mun akipanin amah a nuihsan khe ding uhi.

²³man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!

²³Miten amah a khut uh a bet khum ding ua, huan a mun akipanin amah a nuihsan khe ding uhi.