¹Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,

¹Hiai khitin Jobin a kam a kaa, a ni a hamsiat ta hi.

²og Job tog til Orde og sagde:

²Huan Jobin a dawnga hichiin a chi hi:

³Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"

³Ka pianna ni leh jan, Pasal naupang paiin a om, a kichihna mangthang hen.

⁴Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!

⁴Huai ni mialna hihen; tunglam akipan Pathianin kah dah hen, a tungah leng khovak tang kei hen.

⁵Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!

⁵Khomial leh sihna limin amau adingin huai ngen uhen; a tungah meipi kai hen; khua nimsak tengtengin huai tuh lausak uhen.

⁶Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!

⁶Jan a hihleh, mial sah bikbek a tungah tu hen; kum nite lakah kipak kei hen; khate simna ah tel kei heh.

⁷Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!

⁷Ngaiin, huai jan hut hen; huaiah kipah aw hong kei hen.

⁸De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";

⁸Huai ni hamsiat amauten hamsiat uhen, leviathan tokthou dinga mansaa om te.

⁹dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,

⁹Huaia khomui aksite mial uhen: khovak zong henla, himahleh bangmah neikei hen; jingsang mitvunte leng mu sam kei hen:

¹⁰fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!

¹⁰Ka nu sul kongkhakte a khak louh jiakin, ka mit akipana buaina a sel louh jiakin.

¹¹Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?

¹¹Sul akipana bang dia silou ka hia? gil akipan ka hongpai khiak laia bangdia kha khah lou kahia?

¹²Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?

¹²Bangdia khukten kei honsang uh ahia? Ahihkeileh bangdia ka tep ding, nawiten?

¹³Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred

¹³Tuchiangin na lum khina na dai mai ding lah ka hi ngala; ka na ihmuta dia; huchiin ka nakhawlta ding hi:

¹⁴blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,

¹⁴Lei kumpipate leh thudotmite, amau adinga mun siate bawlte toh;

¹⁵blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.

¹⁵Ahihkeileh dangkaeng nei lalte, a inte uh dangkaa dimsakte toh;

¹⁶Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!

¹⁶Ahihkeileh muh louha a hunloua piang bang na hilou ka hia, naungek khovak mu ngeiloute bang?

¹⁷Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,

¹⁷Huaiah mi gilouten sukbuai a tawpsan ua; huan huaiah mitawlte a khawl uh.

¹⁸alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;

¹⁸Huai ah suangkulha tangte nuamin a om khawm uh; nasep heutu aw a za kei uh.

¹⁹små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.

¹⁹Huaiah a lian leh a neu a om ua; huan a pu akipanin sikha a nuamlen.

²⁰Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,

²⁰Bangdia daha om kianga khovak piak ahia, khaa haksa sa kiangah hinna;

²¹dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,

²¹Sihna deiha, lah a tunlouhnate kiangah; huan gou sel guk zon sanga thupia zongmite kiang ah;

²²som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav

²²Han a tun lai ua, nakpitaka kipakte kiang ah?

²³en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?

²³Bangdia mi a lampi sela om kiang leh Pathianin a umsuak kianga khovak piaka om ahia?

²⁴Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.

²⁴Ka thumna lah an ka nek main a hongtunga, ka maunate tui banga leihbuakin a om hi.

²⁵Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.

²⁵Ka kihtak thil lah ka tungah a hongtung ngala, ka laulau lah ka tungah a hongtung hi.Nuam ka sa keia, muan leng ka muang kei, khawlna leng ka neikei hi; himahleh buaina a hongpai hi.

²⁶Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!

²⁶Nuam ka sa keia, muan leng ka muang kei, khawlna leng ka neikei hi; himahleh buaina a hongpai hi.