¹Stød i horn på Zion, blæs alarm på mit hellige Bjerg! Alle i landet skal bæve, thi HERRENs Dag, den kommer;

¹Zion ah pengkul mut unla ka tang siangthou ah kigalginna phuang un; hiai gamsunga mi tengteng ling uhen; TOUPA ni a hongtung ding, a naita ngala.

²ja, nær er Mulms og Mørkes Dag, Skyers og Tåges Dag. Et stort, et vældigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige har aldrig været, skal aldrig komme herefter til fjerneste Slægters År.

²Mialna leh khonimna ni, mei kai ni leh mial sah ni, tang tunga phalvak vak hiuhiau bang; mipi thupi tak leh hat tak, huchibang om ngei nai lou, huai nunga suan tampi tana leng om nawn ngei sam lou ding.

³Foran det æder Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landet som Eden og bag det en øde Ørk; fra det slipper ingen bort.

³A ma ban uh meiin a kang sianga; a nung lamuh meikuangin a hula; ama uah gam lah Eden huan bang ahi, a nung lam uh gamdai gamkeu ahi a; ahi, bangmahin huai a pel ta kei uh.

⁴At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem;

⁴A latdan uh sakol latdan bang ahi; sakol tuangmi bangin a tai ua.

⁵det lyder som raslende Vogne, når de hopper på Bjergenes Tinder, som knitrende Lue, der æder Strå, som en vældig Hær, der er rustet til Strid.

⁵Kidouna kangtalai ging bangin tang tungah a kilek suausuau ua, pawl kang kuang luahluah bang leh kidounaa mipi hat tak mansa bangin.

⁶Folkeslag skælver for dem, alle Ansigter blusser.

⁶A mau ah mipite a lau ua; a melmate uh a hongmual khin hi.

⁷Som Helte haster de frem, som Stridsmænd stormer de Mure; enhver går lige ud, de bøjer ej af fra vejen.

⁷Mi hattak bangin a tai ua; kidou mi bangin bang ah a kah ua, a mau jawn chait ah a pai ua, a kivolhdan uh a hihbuai kei uh.

⁸De trænger ikke hverandre, hver følger sin egen Sti. Trods Våbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster sig over Byen,

⁸A kiphu kha tuan kei ua; a mau lampi ah a pai chait ua; galvante a nawk paisuak ua, a pial jak kei uhi.

⁹stormer Mulen i Løb; i Husene trænger de ind, gennem Vinduer kommer de som Tyve.

⁹Khopi tungah a tawm ua; kulh tungah a tai ua; in sungahte khawng a lawn tou ua; guta bangin tohletah te khawng a lut uh.

¹⁰Foran dem skælver Jorden, Himlen bæver; Sol og Måne sortner, Stjernerne mister deres Glans.

¹⁰A ma uah lei a linga; van te a ling hi; ni leh kha a miala, aksiten a vak uh a sel ua;

¹¹Foran sin Stridsmagt løfter HERREN sin Røst, thi såre stor er hans Hær, ja, hans Ords Fuldbyrder er vældig; thi stor er HERRENs Dag og såre frygtelig; hvem holder den ud?

¹¹Huan, TOUPAN a sepaih honte maah a aw a suah a; a giah bukte lah a thupi ngala; a thu tangtungsakpa lah a hat ngala, TOUPA ni a thupiin a mulkim huai mahmah ngala, kuan a thuak thei dia?

¹²Selv nu, så lyder det fra HERREN, vend om til mig af ganske Hjerte, med Faste og Gråd og Klage!

¹²TOUPAN, Huchi piin leng tuin na lungtang tengteng ua an ngawlin, kapin, lungkhamin kei lam hawngnga le uchin.

¹³Sønderriv Hjerterne, ej eders Klæder, vend om til HERREN eders Gud! Thi nådig og barmhjertig er han, langmodig og rig på Miskundhed, han angrer det onde.

¹³Na puan uh hi louin na lungtang uh botkek unla TOUPA na Pathian uh lam nga un; amah hehpih thei tak leh lainatnaa dim, lungnel leh chitna hau, thil hoih loua kipan kik nawn sek ahi, a chi a.

¹⁴Måske slår han om og angrer og levner Velsignelse efter sig, Afgrødeoffer og Drikoffer til HERREN eders Gud.

¹⁴TOUPA na Pathian uh kiangah tangbuang lat leh dawn ding latahte leng, kik nawnin, lungsim kik nawnin, vualjawlna nutsiatin a om kei ding chih kuan a theia?

¹⁵Stød i Horn på Zion, helliger Faste, udråb festlig Samling,

¹⁵Zionah pengkul mut unla, an ngawl hun tang siangthou unla, kikhoppi taksuak tak bawl un.

¹⁶kald Folket sammen, helliger et Stævne, lad de gamle samles, kald Børnene sammen, også dem, som dier Bryst; lad Brudgom gå ud af sit Kammer, Brud af sit Telt!

¹⁶Mipi khawmkhawm unla, kikhawm te hihsiangthou unla, putekte, naupangte, nawitui ne laite kai khawm unla; mouneita a dantan akipanin hongpawt henla mou leng a dantan sunggil akipanin hongpawt heh.

¹⁷Imellem Forhal og Alter skal Præsterne, HERRENs Tjenere, græde og sige: "HERRE, spar dog dit Folk! Overgiv ej din Arv til Skændsel, til Hedningers Spot! Hvi skal man sige blandt Folkene: Hvor er deres Gud?"

¹⁷Siampu, TOUPA nasemmite inlim leh maitam kikalah kap uhenla; Aw TOUPA, na mite hawi inla, na goutante gensiata oma namten a tung ua vai a hawmsak ding un pe ken; A Pathian uh koia om a hitaa, chiin a mipite lakah bangdia chi ding ahi ua? chi uheh.

¹⁸Og HERREN blev nidkær for sit Land og fik Medynk med sit Folk.

¹⁸TOUPAN a gam thikthu se khopin a hawmthoha, a mite a hehpih,

¹⁹Og HERREN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder korn, Most og Olie, så I kan mættes deraf; og jeg vil ikke længer gøre eder til Skændsel iblandt Hedningerne.

¹⁹TOUPAN a mite kiangah, Ngai unla, na kiang uah buh te, uain te, sathau te ka hontung sak dinga, huaitein na tai ding ua; nam lakte ah gensiatin ka honomsak nawn het kei ding.

²⁰Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og støder ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop ud i Havet i Øst og hans Bagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt; thi han udførte store Ting.

²⁰Himahleh na kiang ua kipanin mal lam sepaih hon ka suan mang dinga, gam keu leh siaah ka pai sak ding, a masa pawl suahlam tuipi ah, a nanung pawl tum lam tupi ah; a hong uih khe dinga, nam se takin a hongnam ding, thil thupi tak a hih jiakin, chiin a dawnga.

²¹Frygt ikke, Jord, fryd dig, vær glad! Thi HERREN har udført store Ting.

²¹Aw, gam, lau kenla nuamin kipak in; TOUPAN thil thupi takte a hihta ngala.

²²Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi Ørkenens Græsmarker grønnes, og Træerne bærer Frugt; Figentræ og Vinstok giver alt, hvad de kan.

²²Gante aw, lau kei un, gamdai loupa mun a hong sela, sing a honggaha, theipi kung leh grep gui a hong pha ngala.

²³Og I, Zions Sønner, fryd eder, vær glade i HERREN eders Gud! Thi han giver eder Føde til Frelse, idet han sender eder Regn, Tidligregn og Sildigregn, som før.

²³Nou, Zion tate aw, kipak un, TOUPA na Pathian uah nuam un; vuah masa lah teh tehin a honpe ngala, nou dingin vuah a zu saka, kha khatnaa vuah masa leh vuah na nung.

²⁴Tærskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne løbe over med Most og Olie.

²⁴Pialkhangte buhin a dom dinga, uain leh sathau belahte a dim let ding uh.

²⁵Og jeg godtgør eder de År, da Græshoppen, Springeren, Æderen og Gnaveren hærgede, min store Hær, som jeg sendte imod eder.

²⁵Na lak ua ka sepaih hon tampi ka sawl, khaukhup te, singnget khaute, khauhonte, leh khaupeten a nek khit kum te nou ka hondin nawn ding hi.

²⁶I skal spise og mættes og love HERREN eders Guds Navn, fordi han handler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.

²⁶Tampi na ne ding ua, na tai ding ua, nou lamdang taka honngaihtuah sekpa TOUPA na Pathian min uh na phat ding uh; ka mite a zahlak ngei kei uh.

²⁷Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, og ingen anden er HERREN eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blive til Skamme.

²⁷Huan Israelte lakah ka om chih leh TOUPA na Pathian uh ka hi a, kuamah dang a om kei uh chih na thei ding uh; ka mite a zahlak ngei kei uh.

²⁸Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min ånd over alt kød, eders Sønner og eders Døtre skal profetere, eders gamle skal drømme Drømme og eders unge skue Syner;

²⁸Huai nung chiangin hichi a honghi dinga, mi tengteng tungah ka kha ka sung ding; huchiin na tapate, na tanute un ka thu a gen ding ua, na putekte un mang a man ding ua, na tangvalte un kilaknate a mu ding uh;

²⁹også over Trælle og Trælkvinder vil jeg udgyde min Ånd i de Dage.

²⁹Huai ni khawng chiangin sikhapate, skhanute tungah leng ka kha ka sung ding.

³⁰Og jeg lader ske Tegn på Himmelen og på Jorden, Blod, Ild og Røgstøtter.

³⁰Vanah leh leiah thillamdangte ka musak dinga, sisan te, mei te, mei khu ding te toh.

³¹Solen skal vendes til Mørke og Månen til Blod, før HERRENs store og frygtelige Dag kommer.

³¹Ni mial a suak dinga, kha sisan a suak dinga, TOUPA ni thupi tak leh mulkimhuai tak a hongtun main.Huan, hichi ahi dinga, kuapeuh TOUPA min lou peuhmah hunbitin a om ding uh; TOUPA a gen bangin tai khete Zion tangah leh Jerusalem khuaah lah a om ngal ding ua, a om sunte lakah TOUPAN a sapte a om ding uhi.

³²Men enhver, som påkalder HERRENs Navn, skal frelses; thi på Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være Frelse, som HERREN har sagt; og til de undslupne skal hver den høre, som HERREN kalder.

³²Huan, hichi ahi dinga, kuapeuh TOUPA min lou peuhmah hunbitin a om ding uh; TOUPA a gen bangin tai khete Zion tangah leh Jerusalem khuaah lah a om ngal ding ua, a om sunte lakah TOUPAN a sapte a om ding uhi.