¹Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.

¹Pethuel tapa Joel kiangah TOUPA thu hongtung.

²Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt mon sket i eders eller eders Fædres Dage?

²Putekte aw, hiai ja un, Hiai, nou hunlai leh na pute uh hun laiin leng a omkha ngeita ahia?

³I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og deles til næste Slægt.

³huai pen natate uh hilh unla, na tate un a mau tate hilh uhenla, a ta nawnte un suan dang hilh sawn jel uhen.

⁴Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvad Græshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned.

⁴Singnget khauin anek bang teng teng khauhonin a ne a, khauhonin a nek bang tng khaukhupin a nea; khauikhupin a nek bang teng khaupein a ne khinta.

⁵Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre over Most, der gik tabt for eders. Mund.

⁵Khamt aw, halh unla kap un; uain dawnte tengteng aw, a uain khum jiakin chiau vongvong un; na kam ua kipan lah lak mang a hita ngala.

⁶Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.

⁶Nam hat mahmah, sim seng louh in ka gam a hongdoua ngal ua, bang ahi a, humpinelkai lian pi hapi bang leng a nei lai uh.

⁷Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og hærgede det; dets Grene stritter hvide.

⁷Ka grep gui a hih siaa, ka theipi sing hawng a hik a, a hik sinag veka, a pai manga; ahiangte a ngiat ngou vek hi.

⁸Klag som sørgeklædt Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!

⁸Nungakin, saiip puan tenga, a hoih lai pasal a sun bangin kap vongvong un.

⁹Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Præsterne, HERRENs Tjenere sørger.

⁹Tangbuang latte, dawn ding lat te TOUPA in a kipan hihman ahi a; siampu TOUPa nasemte a lungkham uhi.

¹⁰Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten slog fejl og Olien hentørres.

¹⁰Lou hihsiat ahi a, a gam lah a lungkhama; buh hihsiat ahi a, uain thak a kanga, sathau a ginata kei.

¹¹Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden og Byggen; thi Markens Høst gik tabt;

¹¹Aw, nou lou neimite aw, sun unla; aw, nou grep gui kemmite aw, huit-buh leh barli-buh jiakin chiau ekek un; lou a buh lak ding lah a mangthang vekta ngala.

¹²fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde fra Menneskens Børn:

¹²Grep gui a vuaia, theipi kung a gina keia; pomgranet thei zung te, tum te leh apul thei kung te, lou a sing tengteng leng a vulta a: mihing tate lak a kipahna lah a vuai mangta ngala.

¹³Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bær Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer unddrages eders Guds Hus.

¹³Nou siampute aw, saiip puan teng unla kap un; nou maitam nasemmite aw, chiau vongvong un; nou ka Pathian na semmite aw, hongpai unla, saiip puan silhin jankhuain lum un: na Pathian in ua kipanin tangbuang lat leh dawn ding lat lah kham a hita ngala.

¹⁴Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle, som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og råb så til HERREN!

¹⁴Anngawl hun tang siangthou unla, kikhoppi taksuah bawl unla, TOUPA na Pathianin uah putekte leh hiai gama teng tengteng pi khawm unla, TOUPA sam un.

¹⁵Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra den Vældige.

¹⁵Huai ni a tung a gik hi: TOUPA ni lah a nai ngala, Bangkimhihtheipa akipan mangthatna bang a hongtung ding.

¹⁶Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?

¹⁶Ka mit muhin nek ding hihman ahi ka hia, ahi, i nopna leh i kipahna i Pathian in akipan hihman ahi ka hia?

¹⁷Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt, Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent.

¹⁷Chite lei khal nuai khawngah a muata; pangta lah a kigawpa, buh inte phelin a oma, a buh lah a vuaita ngala.

¹⁸Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de ikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider.

¹⁸Gante nak thum hinatel u e; bawng honte a buai zak ua, loupa hing mun a neih louh jiak un; ahi, belam honte a segawp uh.

¹⁹Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;

¹⁹Aw, TOUPa kon sam hi, meiin gamdai gam loupa mun a kang siangtaa, meikuangin lah gam sing tengteng a kang siangta ngala.A hi, gam sate nang honngaiin a nak huhu ua; luitate a kangtata, meiin lah gamdai gam loupa mun a kang siangta ngala.

²⁰til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre, og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.

²⁰A hi, gam sate nang honngaiin a nak huhu ua; luitate a kangtata, meiin lah gamdai gam loupa mun a kang siangta ngala.