Danish

Paite

Joshua

22

1Derpå lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kalde til sig
1Huchiin Josuain Reuben pawlte, Gad pawlte, Manassi nam kimkhatte a sama,
2og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder.
2A kiang uah, TOUPA sikha Mosiin thu a honpiak peuhmah na pom jel ua, thu ka honpiak peuhmah nou leng na pom jeljel ua:
3I har ikke svigtet eders Brødre i denne lange Tid; indtil denne Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.
3Hichitan tuni phain na unaute uh na manggilh kei ua, TOUPA na Pathian un hih dinga thu a honpiak na jui jel ua.
4Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brødre Ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land, hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder hinsides Jordan.
4Huchiin TOUPA na Pathian un a kiang ua na gensa bangin na unaute uh muanna a napeta hi: huaijiakin TOUPA sikha Mosiin Jordan gala na tantuam ding ua a honna gam piaksa ah, na puanin lamte uah pai nawnta un.
5Kun må I omhyggeligt agte på at holde det Bud og den Lov, HERRENs Tjener Moses pålagde eder, at elske HERREN eders Gud, vandre på alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjæl!"
5TOUPA sikha Mosiin TOUPA na Pathian uh ita, a lampi tengteng tawna, a thupiakte poma, amah len chintena, na lungtang tengteng u leh na kha tengteng ua a nasem chiatchiat dinga thu a hon na piak uh, huai thupiak leh dante pilvang takin limsak phat mahmah tum phot mai un, a chi a.
6Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres Telte.
6Huchiin Josuain amau a vualjawla, a paisaktaa; huchiin a puanin lam uahte a paita uhi.
7Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen med deres Brødre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem,
7Huan, Manassi nam kimkhatte Mosiin Basan gamah tantuam a piaa: a kimkhat dangte bel Josuain tumlam pangah Jordan galah a uanaute laka tantuam a pe zota hi. Huan, Josuain a inlam ua a paisak sin lain a vualjawla,
8vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvæg i Mængde, med Sølv og Guld, Kobber og Jern og Klæder i stor Mængde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de med deres Brødre.
8A kiang uah, Na puanin lam uahte hausa takin paita unla, gan tampi toh, dangka te toh, dangkaeng toh, dal toh, sik toh, silhlehten tampi toh: na melmate ua kipana a gallakte uh na unaute uh toh kihawm dialdial un, chiin a gen hi.
9Så forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til Gilead, det Land, de havde fået i Eje, hvor de havde nedsat sig i Følge HERRENs Bud ved Moses;'
9Huan, Reuben suante leh, Gad suante leh Manassi nam kimkhatte a kik nawn ua, Kanan gam Silo khua akipan Israel suante kiang akipanin Gilead gam, TOUPAN Mosi zanga thu a napiak bangin amau tantuam ding mawnga sehsa gama hoh dingin a pawtta uhi.
10og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved Jordan, et stort Alter. der sås viden om.
10Huan, Kanan gama Jordan uk a vatun un Reuben suante leh, Gad suante leh, Manassi nam kimkhatten Jordan lui geiah maitam lianpi kholang mahmah a na doh ua.
11Men det kom Israeliterne for Øre, at Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme havde bygget et Alter på Grænsen af Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, på Israeliternes Side.
11Huan, Israel suanten, Ngai un, Reuben suante leh Gad suan te leh, Manassi nam kimkhatte Kanan gam chintak, Jordan uk, Israel suante gam lampang ah maitam a doh uh, chia mi gen a ja ua.
12Og da Israeliterne hørte det, samledes hele Israeliternes Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
12Huan, huai Israel suanten a jak un, Israel suan mipite tengteng amaute vadou tumin Silo khua ah a kikhawm dudup ua.
13Da sendte Israeliterne Pinehas, Præsten Eleazars Søn, til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
13Huan, Israel suanten Gilead gama Reuben suante leh, Gad suante leh, Manassi nam kimkhatte kiangah siampu Eleazar tapa Phinehas a sawl ua;
14tillige med ti Øverster, een Øverste for hver af alle Israels Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt Israels Tusinder;
14A kiangah mi lian sawm, Israel pawl nam laka inkuana intekpenpen jel ahi uh.
15og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead, talte de således til dem:
15Huan, Reuben suante leh, Gad suante leh, Manassi nam kimkhatte kiangah Gilead gamah a hoh ua, a kiang uah,
16"Således siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en Troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i Dag har vendt eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed mod HERREN?
16TOUPA mipite tengtengin, Israelte Pathian tungah bang ahia na hihkhel uh, TOUPA tungah tunia hel tuma maitam dohin tunia TOUPA na lehngatsan uh?
17Har vi ikke nok i Brøden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag ikke har fået os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage over Israels Menighed?
17Peor muna tatsiatnate, eia dinga neu luaa simtheih ahi maw? tutanin leng huai i khelhnate i kisilsiang zou kei ua, TOUPA mipite lakah leng hi leng napiin,
18Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Når I i Dag er genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde løs over hele Israels Menighed.
18Tunia TOUPA lehngatsan na tup mai jen uh? huchiin tunin TOUPA tunga na nahelte maimah ua jingchiang ajaw Israel mipi tengteng tunga heh ngeingei ding eive.
19Hvis det Land, I har fået i Eje, er urent, så gå over til det Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod HERREN, ej heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor Guds Alter!
19Himahleh na gam luah uh a buah leh, TOUPA gamsung, TOUPA biakbuk omna munah hongpai sam unla, ka lak uah teng teita mai unla; ahihhangin TOUPA i Pathian un a chih louh maitam dang bawlin TOUPA tungah hel kei unla, kou tungah leng hel dahta un.
20Dengang Akan, Zeras Søn, øvede Svig med det bandlyste, kom der da ikke Vrede over hele Israels Menighed, skønt han kun var en enkelt Mand? Måtte han ikke dø for sin Brøde?"
20Zer tapa Akanin muhdah thilah thil a hihkhial a, Israel mipite tengteng tungah hehna a hongoma hi kei maw? huai mi amah tatsiatna ah amah bekbek a mangthang tuamkei ve leh, chi uh eive, chiin a gen a.
21Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme overhovederne for Israels Tusinder således:
21Huchiin Reuben suante leh, Gad suante leh, Manassi nam kimkhatten Israel pawl nam intekpente a dawng ua, a kiang uah,
22"Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide det: Hvis det er i Genstridighed eller Troløshed mod HERREN, i den Hensigt at vende os fra HERREN,
22TOUPA, pathiante Pathian, TOUPA, pathiante Pathianin a thei: Israel pawlin leng a thei ding uh; ka maitam bawl uh TOUPA lehngatsan tupa, hel tupna hiam thil hihkhelh tupna hiama bawl ka hih uleh, (tuniin leng honhawi dah mai un),
23at vi har bygget os et Alter, gid han så må unddrage os sin Hjælp i Dag! Hvis det er for at bringe Brændofre og Afgrødeofre derpå eller for at bringe Takofre derpå, så straffe HERREN det!
23Halmang thillatna ding hiam, nekding thillatna ding hiam, lemna thillatna dinghiam a hihleh, amah TOUPA mahmahin honphut leh ake.
24Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilfælde, at eders Børn engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN, Israels Gud, at gøre?
24Tu nungchiangin na suante un ka suante uh kiangah, Nou TOUPA, Israelte Pathian banga na zat phak teina uh om ahia?
25HERREN har jo sat Jordan som Grænse imellem os, og eder, Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og således kunde eders Børn få vore til at høre op med at frygte HERREN.
25Nou Reuben suante leh Gad suante aw, TOUPAN kou leh nou dingin Jordan gamgi chiang dinga a bawl ei ve; TOUPA ah tantuam na nei tei kei uh, a honchi kha ding uh chia, pilvan jiaka a jiak neitaka ka hih uh ahi: na suante pawlin kou suante TOUPA kihtak siamdan theilouin a bawl khe thei uhi.
26Derfor tænkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brændoffer eller Slagtoffer,
26Huaijiakin, kisa un, maitam I bawl ding uh, halmang thil latna ding leh kithoihna ding bel hi louin:
27men for at det kan være Vidne mellem os og eder og mellem vore Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste' for hans Åsyn med vore Brændofre, Slagtofre og Takofre, for at eders Børn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har ingen Del i HERREN!
27Kou leh, nou leh, I nung ua I suante kikalah theihna ahi dinga huchiin ka halmang thillatte uh leh ka kithoihnate uh leh, ka lemna thillatte ua TOUPA na ka sep theihna ding un leh, na suante un leng tunung chia ka suante uh kianga TOUPA ah tantuam na nei tei kei uh, a honchih louhna ding un, ka chi ua ahi.
28Og vi tænkte: Hvis de i Fremtiden siger således til os og vore Efterkommere, så siger vi: Læg dog Mærke til, hvorledes det HERRENs Alter er bygget, som vore Forfædre rejste, ikke til Brændofre eller Slagtofre, men for at det kunne være Vidne mellem os og eder.
28Huaijiakin, Hichi ahi dinga tunung chianga ka kiang uh hiam, ka suante uh kiang hiam huchibanga a honchih chiang ua kou, En ve ua, ka pipute un TOUPA maitam omdan a bawluh, halmang thillatna ding leh kithoihna ding ahi kei hi; kou leh nou kikala theihna a hijaw hi, ka chihna ding ua, ka hih uh ahi.
29Det være langt fra os at være genstridige mod HERREN eller vende os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brændoffer, Afgrødeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som står foran hans Bolig!"
29TOUPA tunga hela TOUPA lehngatsana, TOUPA ka Pathian uh maitam, a biakbuk china maitam keleu lou halmang thillatna ding hiam, nekding thillatna ding hiam, kitheihna ding hiama maitam bawl ka hih louh dan uh, a chi ua.
30Da Præsten Pinehas og Menighedens Øverster og Overhovederne for Israels Tusinder, som ledsagede ham, hørte de Ord, som Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
30Huan, siampu Phinehas leh a kianga om mipi mi lian, Israel pawl nam intekpenten Reuben suante leh Gad suante leh Manassi suante thugen a jak un a kipak sak mahmah hi.
31og Pinehas, Præsten Eleazars Søn, sagde til Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er iblandt os, siden I ikke har øvet denne Svig imod HERREN; derved har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hånd!"
31Huan, siampu Eleazar tapa Phinehasin Reuben suante leh Gad suante leh manassi suante kiangah, TOUPA tunga thil na hih khelh louh jiakin un, tun jaw TOUPA i lak ua om ngeina ahi chih ka theita ve ua: huchiin Israel suante TOUPA khut akipanna honkheta uh ahi, a chi a.
32Derpå vendte Pinehas, Præsten Eleazars Søn, og Øversteme tilbage fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
32Huchiin siampu Eleazar tapa phinehas leh mi lianpawl Reuben suante leh Gad suante kiang akipanin Gilead gam akipan Kanan gam lamah Isreal suante kiang lamah a pai nawn ta ua, thu a va tun nawn uh.
33og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i Kamp mod dem for at ødelægge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme boede i.
33Huan, huai thuten Isreal suante a kipak sak mahmaha; huan, Israel saunte Pathian a phatta uhi; huchiin Reuben suante leh Gad suante doua, a omna gam uh suksiatsak thute a gen nawn ta kei uhi.Huan, Reuben suante leh Gad suanten huai maitam pen Ed a chi uh: Toupa pathian a na hi ngei mai chih I kikal uah theihna ahi, a chi uh.
34Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal være Vidne mellem os om, at HERREN er Gud!"
34Huan, Reuben suante leh Gad suanten huai maitam pen Ed a chi uh: Toupa pathian a na hi ngei mai chih I kikal uah theihna ahi, a chi uh.