¹Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var Søn af en Skøge. Gilead avlede Jefta.

¹Huan, Gilead mi Jephtha bel mi hat hangsan ahi a, kijuaknu tapa ahi: huan, Gileadin Jephtha a suang.

²Men Gileads Hustru fødte ham Sønner, og da de voksede op, jog de Jefta bort med de Ord: "Du skal ikke have Arv og Lod i vor Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes Søn!"

²Huan, Gilead ji in tapate a suansaka; huan, a ji tapate a hongpichin un Jephtha a delh khia ua, a kiangah, Nang jaw ka pa uh in-gou na luah theikei ding; numei dang a kipan na hih jiakin, a chi ua.

³Jefta flygtede da for sine Brødre og bosatte sig i Landet Tob, hvor nogle dårlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans Strejftog.

³Huchiin Jephtha a unaute akipanin a tai manga, Tob gamah a omta a; huan, Jephtha kiangah mi thulimlou pipi ateng khawm ua, a jui jel uh.

⁴Efter nogen Tids Forløb angreb Ammoniterne Israel.

⁴Huan, Hichi ahia, a nung deuhin Amon suanten Israelte a douta ua.

⁵Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads Ældste hen for at hente Jefta hjem fra Landet Tob.

⁵Huan, hichi ahia, Amon suanten Israelte a dou u leh, Gilead-te upate Tob gama Jephtha pi dingin a pai kheta ua.

⁶De sagde til Jefta: "Kom og vær vor Fører, at vi kan tage Kampen op med Ammoniterne!"

⁶Jephtha kiangah, Amon suante ka sual theihna ding un ka heutupen dingin hongomin, a chi ua.

⁷Jefta svarede Gileads Ældste: "Har I ikke hadet mig og jaget mig bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i Nød?"

⁷Huan, Jephthain Gileadte upate kiangah, Non hua ua, ka pa in akipan non delh khia uh ahi kei maw? bangachia na buai tak ua ka kianga hong na hi ua? a chi a.

⁸Men Gileads Ældste sagde til Jefta: "Derfor kommer vi jo nu tilbage til dig! Vil du drage med os og kæmpe med Ammoniterne, skal du være Høvding over os, over alle Gileads Indbyggere!"

⁸Huan, Gileadte upaten Jephtha kiangah, Huaijiak tak ahi hi, tua nang lam ka hongngat nawn uh, Amon suante sual dinga ka kiang ua na pai theihna dingin; huan, Gilead gama om tengtengte tungah ka heutu ding un na om ding, a chi ua.

⁹Jefta svarede Gileads Ældste: "Dersom I fører mig tilbage, for at jeg skal kæmpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min Magt, så vil jeg være eders Høvding!"

⁹Huan, Jephthain Gileadte upate kiangah, Amon suante sual dinga non pi kik nawn ua, hua, TOUPAN amau a honpiak leh na heutu ding un ka om petmah ding maw? a chi a.

¹⁰Da sagde Gileads Ældste til Jefta: "HERREN hører Overenskomsten mellem os; visselig vil vi gøre, som du siger!"

¹⁰Huan, Gileadte upaten Jephtha kiangah, TOUPA i kikal uah hontheihpihpa ahi ding; na thu bangbangin ka hih ngeingei ding uh, a chi ua.

¹¹Da drog Jefta med Gileads Ældste; og Folket gjorde ham til deres Høvding og Fører. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENs Åsyn i Mizpa.

¹¹Huchiin Jephtha bel Gileadte upate kiangah a hohtaa, huan, miten heutu ding leh a pipenpen dingin a nabawlta uhi: huan, Jephthain Mizpa khua ah TOUPA maah thu bangkim a genta.

¹²Derpå sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige: "Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for at angribe mit Land?"

¹²Huan, Jephthain Amon suante Kumpipa kiangah, Bangchi dana hichibanga ka gam hongsual dinga ka kianga hongpai mawk na hia? chiin palai a sawla.

¹³Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: "Jo, Israel tog mit Land, da de drog op fra Ægypten, lige fra Arnon til Jabbok og Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!"

¹³Huan, Amon suante kumpipan, Israelte Aigupta gam akipana a hongpawt lai ua ka gam a lak jiak uh a vo-oi, Arnon akipana Jabok leh Jordan tanin: huaijiakin huai gamte lungdamin honpe nawn main, chiin Jephtha palaite a nadawnga.

¹⁴Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge

¹⁴Huchiin Jephthain Amon suante kumpipa kiangah palai a sawl nawna:

¹⁵og lod sige: "Således siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs eller Ammoniternes Land!

¹⁵A kiangah, Jephthain hichiin a chi, Israelten Moab gam a laksak kei ua, Amon suante gam leng a laksak sam kei uh:

¹⁶Men da de drog op fra Ægypten, vandrede Israel igennem Ørkenen til det røde Hav og kom derpå til Kadesj.

¹⁶Aigupta gam akipan a hongpawtna uh Tuipi San tana gamdaia paisuak ahi ua, Kades a tun un,

¹⁷Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge ænsede det ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.

¹⁷Israelten Edom kumpipa kiangah, Hehpihtakin na gamah ka paisuak ding uh, chiin palai a sawl ua: himahleh Edom kumpipain a nangaikhe nuam kei. Huan, huchimahbangin Moab kumpipa kiangah a sawl nawna: himahleh pha a nasa keia: huchiin Israelte Kades ah a omta uh.

¹⁸Derpå drog de igennem Ørkenen og gik uden om Edomiternes og Moabiternes, Land, og da de nåede Egnen østen for Moab, slog de Lejr hinsides Arnon; men de betrådte ikke Moabs Enemærker, thi Arnon er Moabs Grænse.

¹⁸Huchiin gamdai ah a paisuak ua, Edom gam leh Moab gam kimvelin a pai ua, Moab gam suahlam pangah a pai ua, Arnon leh lampangah ommun a bawl ua; Moab gamsungah jaw a lut kei hial uh, Arnon bel Moab gamgi chiang lah ahi ngala.

¹⁹Israel sendte derpå Sendebud til Kongen af Hesjbon, Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land for at nå hen, hvor vi skal!

¹⁹Huan, Israelten Amorte Kumpipa Sihon, Hesbon kumpipa kiangah palai a sawl ua; Israelten a kiangah, Ka mun lam ua paina dingin hehpih takin nagam ah ka paisuak ding uh, a chi ua.

²⁰Men Sihon nægtede Israelitterne Tilladelse til at drage gennem hans Land; og Sihon samlede hele sin Hær, og de slog Lejr i Jaza og angreb Israel.

²⁰Himahleh Sihonin Israelte a gam a paisuak dingin a muangzou keia: Sihonin a mite tengteng a kaikhawma, Jahaz khua ah a kikulha, Israelte a sualta hi.

²¹Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hær i Israels Hånd, så at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land, Amoriterne boede i;

²¹Huan, TOUPA, Israelte Pathianin Sihon leh a lawite tengteng Israelte khut ah a piaa, amah a that uh: huchiin Israelten huai gam Amorte omna gam tengteng a tang vekta uh.

²²de underlagde sig hele Amoriternes Område fra Arnon til Jabbok og fra Ørkenen til Jordan.

²²Huchiin Amorte gamgi chiang tengteng Arnon akipana Jabok phain, gamdai kipana Jordan phain a tang vek uh ahi.

²³Således drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk Israel; og nu vil du underlægge dig deres Land!

²³Huchiin TOUPA, Israelte Pathianin a mi Israelte maah Amorte a sut hi, nang amau na tang sin ahia?

²⁴Ikke sandt, når din Gud Kemosj driver nogen bort, så tager du hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran os, tager vi hans Land.

²⁴Na pathian Kemosain na tuam dia honseh saksa tang sin hilou na hi maw? Huchiin TOUPA ka Pathian un ka ma ua a suhte ka tangding uh.

²⁵Er du vel bedre end Zippors Søn, Kong Balak af Moab? Stredes han med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,

²⁵Moab kumpipa Zipor tapa Balak sangin na hatjaw ahia? Aman Israelte a tok buaiin, a dou ngam ahia?

²⁶da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Småbyer, i Aroer med Småbyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300 År? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?

²⁶Israelte Hesbon ah leh a khopel ah, Aroer leh a khopelte ah, Arnon gamgi naih khopi tengtenga kum zathum tak a om laiua, bangdinga la loua na naom thek na hia?

²⁷Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i Dag dømme Israelitterne og Ammoniterne imellem!"

²⁷Huaijiakin na tungah thil bangmah ka hihkhial kei hi, nangman honsual na tup jiakin ka tungah thil na hihkhial ahi: TOUPA, Vaihawmpain tuin Israel suante leh Amon suante kala thu ngaihtuah hen, a chi, chiin.

²⁸Men Ammoniternes Konge ænsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud overbragte.

²⁸Himahleh Amon suante kumpipan Jephtha thukhah a na ngaikhe nuam kei hi.

²⁹Da kom HERRENs Ånd over Jefta; og han drog igennem Gilead og Manasse; derpå drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han mod Ammoniterne.

²⁹Huchiin Toupa kha tuh Jephtha tungah a hongtunga, huchiin Gilead leh Manasi gamah a paisuaka, Gilead gama Mizpa ah a paisuaka, huan, Gilead gam Mizpa akipanin Amon suante kiangah a pai jel hi.

³⁰Og Jefta aflagde HERREN et Løfte og sagde: "Dersom du giver Ammoniterne i min Hånd,

³⁰Huan, Jephtha TOUPA kiangah a kichiama, Amon suante ka khuta na honpiak petmah leh,

³¹så skal den, som først kommer mig i Møde fra min Husdør når jeg vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg vil ofre ham som Brændoffer!"

³¹Hichi ahi dinga, Amon suante kiang akipana galmuanga ka painawn hun chiangin bangpeuh ka kongpi akipana hondawn masa penpen TOUPA a ahi ding, halmang thillat dingin ka zang ngeingei ding, a chi a.

³²Så drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans Hånd,

³²Huchiin Jephtha bel Amon suante sual dingin a kuantaa; huan, TOUPAN a khut ah a peta hi.

³³så at han tilføjede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen ved Minnit, tyve Byer, og til Abel Keramim. Således bukkede Ammoniterne under for Israelitterne.

³³Huan, Aroer akipana Mibith phain a sual jela, kho sawmnih tak, huan, Abel-keramim phain a that eka. Huchiin Amon suante Israel suante maah a na zahlakta uhi.

³⁴Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter ham i Møde med Håndpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn foruden hende havde han hverken Søn eller Datter.

³⁴Huan, Jephtha bel a omna Mizpa khuaa a in a tungtaa, huan, ngaiin, a tanuin khuangtate tohin lamin a nadawna: a ta neih sun ahia; amah lou tapa leh tanu dang himhim a neikei.

³⁵Da han fik Øje på hende, sønderrev han sine Klæder og råbte: "Ak, min Datter, du har bøjet mig dybt, og det er dig, der styrter mig i Ulykke! Thi jeg har åbnet min Mund for HERREN og kan ikke tage mit Ord tilbage!"

³⁵Huan, hichi ahia, amah a muh takin a puante a botkeka, Ehe, ka tanu! Non niamkhiak mahmah ve, honmangbangsak mite laka na hita: TOUPA lamah lah ka kam ka nakata ngala, huailah jukkik thei ka hita kei, a chi a.

³⁶Da svarede hun ham: "Fader, har du åbnet din Mund for HERREN, så gør med mig, som dit Ord lød, nu da HERREN har skaffet dig Hævn over dine Fjender, Ammoniterne!"

³⁶Huan, aman a kiangah, Pa, TOUPA lamah na kam na nakataa; na kama na thupawt bang ngeiin ka tungah na hih ding hi; TOUPAN na melma Amon suante tung ngeiah lah na phu a lata ngala, a chi a.

³⁷Men hun sagde til sin Fader: "En Ting må du unde mig: Giv mig to Måneders Frist, så jeg kan gå omkring i Bjergene for at begræde min Jomfrustand sammen med mine Veninder!"

³⁷Huan, a pa kiangah, Hichi bangin ka hih ding: kha nih sungin ka tang om dinga, tangte ah a suk a touin ka pai dinga, ka nungakna ka honsun dinga, kei leh ka lawmte toh, a chi a.

³⁸Han sagde: "Gå!" og lod hende drage bort i to Måneder; og hun gik bort med sine Veninder for at begræde sin Jomfrustand i Bjergene.

³⁸Huan, aman, Pai ve, a chi a. Huchiin kha nih tam dingin a sawla; huan, a pawta, amah leh a lawmte toh, huan, tangte ah a nungakna a vasun.

³⁹Da de to Måneder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og han fuldbyrdede det Løfte, han havde aflagt, på hende; og hun havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,

³⁹Huan, hichi ahia, kha nih nungin a pa kiangah a pai nawna, aman a nakichiamsa bangin a tungah a hiha: pasal kuamahin a kithuahpih kei uh.Huchiin Israelte lakah Israel tanuten Gilead mi Jephtha tanu kum tengin ni li sun danin a na neita uhi.

⁴⁰at Israels Døtre hvert År går hen for at klage over Gileaditen Jeftas Datter fire Dage om Året.

⁴⁰Huchiin Israelte lakah Israel tanuten Gilead mi Jephtha tanu kum tengin ni li sun danin a na neita uhi.