¹Hvor sidder hun ene, den by så folkerig før - mægtig blandt Folkene før, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu sat til at trælle.

¹Khopi mitea dim sek, bangchidana lungjuanga tu maimah ahia: bangchidana meithai banga hongom maimah ahia! namte laka thupi seka, bialte laka lalnu sek, bangchidana a mengsawm honghi ahia!

²Hun græder og græder om Natten med Tårer på Kind; ingen af alle hendes Elskere bringer hende Trøst, alle Vennerne sveg og blev hendes Fjender.

²Janin nakpi takin a kapa, a khituite a biangah a om: a itte tengteng lakah amah nem ding kuamah a neikeia: a lawmte tengteng a tungah lepchiahtakin a gamta ua, a melmate a honghi uhi.

³Af Trang og tyngende Trældom udvandred Juda; blandt Folkene sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forfølgerne nåede hende midt i Trængslerne.

³Gimthuakna jiak leh, saltanna thupi jiakin. Juda saltannaah a paita hi; khovelmite lakah a tenga, tawldamna a mu kei: munkochik ahte amah sawite tengtengin a pha uh.

⁴Vejene til Zion sørger, uden Højtidsgæster, alle hendes Porte er øde, Præsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv er i Vånde.

⁴Kikhopna thupia kuamah a hongpai louh jiak un. Zion lampiten a sun ua; a kongpite tengteng loihin a oma, a siampute a thum huthut uh: a nungak siangthoute gimthuakin a om ua, amah mah haksa thuakin a om hi.

⁵Hendes Avindsmænd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide fik hun af HERREN for Mængden af Synder, hendes Børn drog bort som Fanger for Fjendens Åsyn.

⁵A melmate lupen a hong hi a galte a lohching uh; a tatlekna tam luat jiakin Toupan lah amah gim a thuak sak ngala: gal maah a ta tuailaite saitanna ah a pai uh.

⁶Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjorte, der ej finder Græsning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftløse bort for Forfølgernes Åsyn.

⁶Huan Zion tate akipanin a letna tengteng a pai mangta; a lalte loupa hing mu lou zuktalte bang ahi ua, a delhmi maah hatna neilouin a pai uh.

⁷Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendehånd faldt hendes Folk, og ingen hjalp, Fjender så til og lo, fordi hun gik under.

⁷A gimthuak ni leh a haksatniin Jerusalemin ni dang laia kipana om khinsa a thil nuamte tengteng a theigige: gal khuta a mite a puk lai un, amah kuamahin a panpih kei, galten amah a mu ua, a siatnaah a nuihsan uhi.

⁸Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af alle sine Beundrere, de så hendes Blusel, derfor sukker hun dybt og vender sig bort.

⁸Nakpitakin Jerusalemin thil a hihkhiala; huaijiakin thil nin bangin a hongom hi: a vuaktanna a muh jiak un, amah zahtak sakten a musit ta uhi: ahi, a nak huthuta, nunglamah a kiheita hi.

⁹Hendes Urenhed pletter hendes Slæb, hun betænkte ej Enden; hun sank forfærdende dybt, og ingen trøster. Se min Elendighed, HERRE, thi Fjenden hoverer.

⁹A nitna a nik ah a oma; a beina na nung a theigige kei; huaijiakin lamdangtakin a hong kuma; lungmuang mi a neikei hi: ngaiin, Aw TOUPA, ka gimthuakna; melmapa lah kiliansak ngala.

¹⁰Avindsmænd bredte deres Hånd over alle hendes Skatte, ja, ind i sin Helligdom så hun Hedninger komme, hvem du havde nægtet Adgang til din Forsamling.

¹⁰Galin amahnu thil nuamte tengteng tungah a khut a jaka: a munsiangthou sungah khovelmi a honglut chih a mu ngala, huai tungtunga na kikhopna uah amau a honglut louh ding uh ahi chia thu na piak.

¹¹Alt hendes Folk måtte sukke, søgende Brød; de gav deres Skatte for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt på, hvorledes jeg hånes!

¹¹A mite tengteng a nak huthut ua, tanghou a zong ua; kha hihhalh dingin a thil nuamte uh sa khenna dingin a pia ua: Thei inla, Aw TOUPA, enin ka hong buah jiakin.

¹²Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte som den, der er tilføjet mig, hvem HERREN voldte Harm på sin glødende Vredes Dag.

¹²Nou dinga bangmah lou hi maw, nou honpai suaksante teng teng? Ngai unla, en un, ka tunga hiha om ka lungkhamna bang lungkhamna himhim a om hiam? a heh mahmah laia TOUPAN a honhihgimna bang.

¹³Fra det høje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han spændte et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig øde, syg både Dag og Nat.

¹³Tung sanga kipanin ka guhte ah mei a honsawla, amaute a zou a: ka khe adingin len a jaka, a honkinung lehheisan; segawp leh ni tuma bahin a honbawl ta hi.

¹⁴Der vogtedes på mine Synder, i hans Hånd blev de flettet, de kom som et Åg om min Hals, han brød min Kraft; Herren gav mig dem i Vold, som, er mig for stærke.

¹⁴Ka tatleknate hakkol a khuta khihin a om a; phial khawmin a om ua, ka ngawng jangah a hongtung ua; ka hatna a vuaksuak sak: amau ka dou zoh louhte, a khut uah TOUPAN kei a honpia a.

¹⁵Herren forkasted de vældige udi min Midte, han indbød til Fest på mig for at knuse mine unge, trådte Persen til Dom over Jomfruen, Judas Datter.

¹⁵Ka laka ka mi hatte TOUPAN bangmahlouin a om sak; ka tangvalte mekgawpna dingin ka siatna dingin aman kikhoppi poimoh a sama: uain sukna bangin TOUPAN Juda tanu siangthou a sikdenta hi.

¹⁶Derover græder mit Øje, det strømmer med Tårer, thi langt har jeg til en Trøster, som kvæger min Sjæl; mine Børn er fortabt, thi Fjenden er blevet for stærk.

¹⁶Hiai thilte jiakin ka kapa; ka mit, tuiin a tumaa; lungmuanding ka kha hihhalh ding lah keia kipan a gam la ngala; melma a vualzoh jiakin, ka tate lah amau kiaa nutsiatin a om uhi.

¹⁷Zion udrækker Hænderne, ingen trøster; mod Jakob opbød HERREN hans Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til Afsky.

¹⁷Zionin a khutte a jak khiaa; amah lungmuan ding kuamah a om kei uh; TOUPAN Jakob tungthu ah thu a piaa, huchia a kim vela omte a galte a honghihna ding un: Jerusalem a lak uah thil nin bangin a om hi.

¹⁸HERREN, han er retfærdig, jeg modstod hans Mund. Hør dog, alle I Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge Mænd drog bort som Fanger.

¹⁸Toupa a diktata: a thupiak lah ka helsan ngala; Ja un, ka hon ngen hi, nou mite tengteng, ka lungkhamna en un: ka nungaksiangthoute leh ka Tangvalte saltanna ah a pai uhi.

¹⁹Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Præster og Ældste opgav Ånden i Byen, thi Føde søgte de efter, men intet fandt de.

¹⁹Ka itte ka sama, himahleh a honkhem uh: ka siampute leh ka upaten khopi sungah kha a khah uh, amau khate hihhalh dinga sa amau kizon ngalin.

²⁰Se, HERRE, hvor jeg er i Vånde, mit Indre i Glød, mit Hjerte er knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Sværdet og inde Døden.

²⁰Aw TOUPA, ngaiin; ka dah ngala; ka lungsim a mangbanga; ka sungah ka lungtang a kilumleta; nakpitakin lah ka helta ngala: polamah namsauin a thata, in ah sihna bang a om.

²¹Hør, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trøst. De hørte min Ulykke, glæded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved, dem gå det som mig!

²¹Ka thum aja ua: kuamah hongkhamuan ding a om kei uh; ka mangbatna ka melmate tengtengin aja ua, ahihjiakin a kipak uh: na phuan khiaksa ni na tun dinga, kei bang ahi ding uh.A gitlouhna tengtenguh na maah hongtung hen: ka tatlekna tengteng jiaka ka tung na hih bangin amau tungah leng hihin: ka thumna lah a tama, ka lungtang lah a bah ngala.

²²Læg al deres Ondskab for dig og gør med dem, som du gjorde med mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte er sygt.

²²A gitlouhna tengtenguh na maah hongtung hen: ka tatlekna tengteng jiaka ka tung na hih bangin amau tungah leng hihin: ka thumna lah a tama, ka lungtang lah a bah ngala.