¹Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slængt Israels herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fødders Skammel på sin Vredes Dag.

¹Bangchidana a hehna a TOUPAN Zion tanu meipia tuam ahia: Israel kilawmna van akipan leiah a paikhe ta a, a heh niin a khengakna a theigige kei hi.

²Herren har skånselsløst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbrød i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skændede Rige og Fyrster,

²Jakob tenna tengteng Toupana nawmvalha, a hehpih kei; a hehna ah Juda tanu kulh hatte a lai chima, lei toh a kilual in a koih hi; gam leh huaia lalte a hihninta.

³afhugged i glødende Vrede hvert Horn i Israel; sin højre drog han tilbage for Fjendens Åsyn og brændte i Jakob som en Lue, der åd overalt.

³A heh mahmah naah Israel ki tengteng a sat tan; melma maa kipan a khut taklam a la kikta: mei kuang, kimvel hul bei bangin Jakob a kang beita.

⁴På Fjendevis spændte han Buen, stod som en Uven; han dræbte al Øjnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgød sin Vrede som Ild.

⁴Melma bangin a thalpeu a laia, gal bangin a khut taklam toh a ding, mita dinga etnop huaite tengteng a that: Zion tanu puanin ah mei bangin a thangpaihna a sung bua hi.

⁵Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle Paladser, lagt Borgene øde, ophobet Jammer på Jammer i Judas Datter.

⁵TOUPA melma bang a hong hi, Israel a nawmvalh ta; a inpite tengteng a nawmvalh veka, a kulh muanhuaite a hihseta: Juda tanu ah sunna leh kahna a pungsak.

⁶Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed øde, HERREN lod Fest og Sabbat gå ad Glemme i Zion, bortstødte i heftig Vrede Konge og Præst.

⁶Huan hileh kilawm bangin, a biakbuk hiamgamtakin a la manga; a kikhopna mun a suseta: TOUPAN kikhawm thupi leh khawlni Zion ah mangngilhin a omsaka, a hehna thangpaihna in kumpipa leh siampu a musit hi.

⁷Herren forkasted sit Alter, brød med sin Helligdom, hengav i Fjendens Hånd dets Paladsers Mure; man skreg i HERRENs Hus som på Festens Dag.

⁷TOUPAN a maitam a paimanga, a munsiangthou a kiha, ainpi kulhbangte melmate khutah a peta hi: kikhop thupi ni bangin TOUPA in sungah belam a bawl uh.

⁸HERREN fik i Sinde at ødelægge Zions Datters Mur, han udspændte Snoren, holdt ikke sin Hånd fra Fordærv, lod Vold og Mur få Sorg, de vansmægted sammen.

⁸Zion tau kulhbang TOUPAN suksiat a tumta; khau a zana, suse lou dingin a khut ala kei hi: himahleh leichian leh kulhbang a kap saka; a kigawp tuaktuak uh.

⁹I Jorden sank hendes Porte, Slåerne brød han. Blandt Folkene bor uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn fra HERREN.

⁹A kongpite leiah a tum ua; a kalhna chiangte a hihsia a a kuaitan hi: dan om louhna namte lakah a kumpipa leh a lalte a om uh; ahi, a jawlneiten Toupa akipan meng a mu kei uh.

¹⁰Zions datters Ældste sidder på Jorden i Tavshed; på Hovedet kaster de Støv, de er klædt i Sæk; Jerusalems Jomfruer sænker mod Jord deres Hoved.

¹⁰Zion tanu upate leitungah a tu ua, a pau kei uh; a lu jang ua leivui a khi ua; saiippuan a silh uhi: Jerusalem nungaksiangthouten lei lamah a lu uh a kun uh.

¹¹Mine Øjne hensvinder i Gråd, mit Indre gløder, mit Hjerte er knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Børn og spæde forsmægter på Byens Torve;

¹¹Khituiin a ka mitte a juaua, ka lungsim a mangbang, leitungah ka sin puak khiakin a oma, ka mite tanu siatna jiakin; khopi kongzingtea naupang tuailaite leh nawinelaite a sihbub jiak un.

¹²hver spørger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmægter på Byens Torve som en, der er såret, idet de udånder Sjælen ved Moderens Bryst.

¹²A nute uh kiangah, Buhlehbal leh uain kaw om ahia? a chi ua. Khopi kongzingte miliamte banga a sihbub lai un, a nute uh ang sunga a kha uh sun buaka a om laiin.

¹³Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed skal jeg ligne og trøste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud er stort som Havet, hvo læger dig vel?

¹³Na kiangah bang ka theisak dia? Nang toh bang ka teh dia, Aw Jeursalem tanu? Aw Zion tanu siangthou, kon lungmuang theihna ding in, nang toh bang ka kikim sak dia? na siatna lah tuipi bangin a thupi ngala: kuan nang a honhih dam thei dia?

¹⁴Profeternes Syner om dig var Tomhed og Løgn, de afsløred ikke din Skyld for at vende din Skæbne, Synerne gav dig kun tomme, vildende Udsagn.

¹⁴Na jawlneiten bangmahlou leh haina nanga dingin mengmuhin a mu ua; na koltanna pi nawn dingin, na gitlouhna a mukhe kei uh: himahleh bangmahlou puakgik leh pimanga omna jiakte nang honmuh sak uh.

¹⁵Over dig slog de Hænderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de hån fløjted, rysted på Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da Byen, man kaldte den fuldendt skønne, al Jordens Glæde?"

¹⁵Honpai kheng tengtengin nang a khut a uh a honbet khum ua; Jerusalem tanu a tek khum ua; a lu uh a kun khum uh, hiai khopi miten kilawmna buching, lei tengtenga nuamsakna, a chih uh ahi maw? chiin.

¹⁶De opspærred Munden imod dig, alle dine Fjender, hånfløjted, skar Tænder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi vented, vi fik den at se."

¹⁶Nang siatna dingin na melmate tengtengin a kam uh lianpiin a ka ua: hiai ni I ngakngak uh a himahmah hi; I mukhetaa, I muta uh.

¹⁷HERREN har gjort, som han tænkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte i fordums Dage, brudt ned uden Skånsel, ladet Fjender glæde sig over dig, rejst Uvenners Horn.

¹⁷TOUPAN a lunggel a hihtangtungta nidang laia a thu a piak a hihtangtunga; a paita, a hehpih kei: na tunga melma a kipak saka, na galte ki a tawisangta a.

¹⁸Råb højt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Tårerne strømme som Bække ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke dit Øje få Hvile!

¹⁸TOUPA kiangah a lungtang a kikou a: Aw Zion tanu kulhbang, sun leh janin khitui luipi bangin luang suk sakin; khawl kipe kenla; na mit tang khawl sak ken.

¹⁹Stå op og klag dig om Natten, når Vagterne skifter, udøs dit Hjerte som Vand for Herrens Åsyn, løft dine Hænder til ham for Børnenes Liv, som forsmægter af Hunger ved alle Gadernes Hjørner.

¹⁹Thou in, janin ki kouin, vente kipatnaah; TOUPA mai maah tui bangin na lungtang sung khiain; na ta tuailaite hinna adingin amah lamah na khutte lik touin. kong chiteng tunga gilkial jiak-a bah.

²⁰HERRE se til og agt på, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder da æde den Livsfrugt, de kælede for, myrdes i Herrens Helligdom Præst og Profet?

²⁰Aw TOUPA, en inla, ngaiin, hichibanga na hihna; numeiten a gah uh a ne ding uam, khuta oiha om naupangte? TOUPA munsiangthou sungah siampu leh jawlnei thaha om ding uh hia?

²¹I Gaderne ligger på Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine Ynglinge faldt for Sværdet; på din Vredesdag slog du ihjel, hugged ned uden Skånsel.

²¹Kongzingte ah leitungah tuailaite leh putek a um ua; namsauin ka nungaksiangthoute leh ka Tangvalte a puk uh: na heh niin amaute na thata; na thata, na hehpih kei.Kikhawmpi thupi lai bangin, mun cihah ka launate na sama, TOUPA heh niin kuamah suakta hiam, om hiam a om kei uh: huai ka donteia ka khoilette lah ka melmain a gaita hi.

²²Du bød mine Rædsler til Fest fra alle Sider. På HERRENs Vredes Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem, jeg plejed og fostred.

²²Kikhawmpi thupi lai bangin, mun cihah ka launate na sama, TOUPA heh niin kuamah suakta hiam, om hiam a om kei uh: huai ka donteia ka khoilette lah ka melmain a gaita hi.