¹Jeg er den, der så nød ved hans vredes ris,

¹A hehna chianga gimthuakna mu mipa ka hi.

²mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,

²Khovak ah hilouin khovela aman a honpi a, a honvak sak.

³ja, Hånden vender han mod mig Dagen lang.

³Ni tumtumin ka siatna dingin a khut a hei ahei petmah hi.

⁴Mit Bød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,

⁴Ka sa leh ka vun a upa saka; ka guhte a kitansak.

⁵han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,

⁵Ka siatna dingin a lama, khatna leh nauveinain a honum suak hia.

⁶lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

⁶Sawtpia sisate bangin, mun mialte ah a honteng saka.

⁷Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.

⁷Ka pawt khiak theihlouhna dingin, ka kimvelin dai a kaia, ka khainiang a gik hi.

⁸Om jeg end råber og skriger, min Bøn er stængt ude.

⁸A hi, ka kaha, panpihna ka nget laiin, ka thumna a daltan.

⁹Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.

⁹Suang sekin ka lampite dai a kaitou peka, ka lam zuihte a kawisak hi.

¹⁰Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;

¹⁰Kei dingin amah vompi mibuk bang, mun guka humpinelkai bang ahi.

¹¹han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;

¹¹Ka lampite a kaiheia, a honbot nena; a hon bawlgawp hi.

¹²han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.

¹²A thalpeu a laia, a thal adia ngimding bangin kei a honbawl.

¹³Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne på mig;

¹³A thalbawma thalte ka sisan guijamah a lut saka.

¹⁴hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,

¹⁴Ka mite tengteng nuihsat ka honghia; ni tumtuma a la uh.

¹⁵med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.

¹⁵Hehnain a hondim sak ua, gamsaiin a honvak.

¹⁶Mine Tænder lod han bide i Flint, han trådte mig i Støvet;

¹⁶Suang tangin ka hate leng a kitamsak a, vutin a hontuam hi.

¹⁷han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken

¹⁷Muanna akipan gamla piah ka kha na suana; hauhsakna ka mangngilhta.

¹⁸og sagde: "Min Livskraft, mit Håb til HERREN er ude."

¹⁸Ka hatna a manga, TOUPA akipan ka lametna, ka chi a.

¹⁹At mindes min Vånde og Flakken er Malurt og Galde;

¹⁹Ka gimthuakna leh ka haksatna, gamsai leh khatna theigigein.

²⁰min Sjæl, den mindes det grant den grubler betynget.

²⁰Ka khain amaute a theigige lailaia ka sungah a kun ngiungiau hi.

²¹Det lægger jeg mig på Sinde, derfor vil jeg håbe:

²¹Hiai ka thei thaka, huaijiakin lametna ka nei.

²²HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,

²²TOUPA chitnate jiak ahi hihmanga i om louhna uh, lainatnate a juau ngei louh jiakin.

²³hans Nåde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.

²³Jingsang tengin a thak jel ua; na ginomna a thupi.

²⁴Min Del er HERREN, (siger min Sjæl,) derfor håber jeg på ham.

²⁴TOUPA ka tantuan ahi, ka khain a chi; huaijiakin amah lametna ka nei ding.

²⁵Dem, der bier på HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;

²⁵Amah ngakte kiangah TOUPA a hoih, amah zong mi tungah.

²⁶det er godt at håbe i Stilhed på HERRENs Frelse,

²⁶Min TOUPA hotdamna a lameta a ngak vengveng a hoih hi.

²⁷godt for en Mand, at han bærer Åg i sin Ungdom.

²⁷Min a tuailaia hakkol a puak amaha dingin a hoih ahi.

²⁸Han sidde ensom og tavs, når han lægger det på ham;

²⁸Amah tunga a ngaktak jiakin, tangtut henla, dai sipsip hen.

²⁹han trykke sin Mund mod Støvet, måske er der Håb.

²⁹Leivui ah a kam koih hen; huchia lametna a om theihna dingin.

³⁰Række Kind til den, der slår ham, mættes med Hån.

³⁰Amah bengpa kiangah a biang doh hen; kounain amah dim vum hen.

³¹Thi Herren bortstøder ikke for evigt,

³¹TOUPAN lah khantawnin a delh kei dinga.

³²har han voldt Kvide, så ynkes han, stor er hans Nåde;

³²Dahna suak sak mahleh, a chitna tamdan dungjuiin lainatna a nei ding ahi ngala.

³³ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.

³³Kilawptakin mite tate a hihgim hiam a lungkham sak lah ahi ngal kei a.

³⁴Når Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,

³⁴Leia suangkulh tangte tengteng khenuai sik kham ding.

³⁵når Mandens Ret for den Højestes Åsyn bøjes,

³⁵Tungnung Pen mai maa mihing thuneihna kai hei ding.

³⁶når en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?

³⁶A thu mihing bawlsiat, TOUPAN pha a sa kei.

³⁷Hvo taler vel, så det sker, om ej Herren byder?

³⁷TOUPAN thu a piak louhin, hichi a honghi, chi kua ahia?

³⁸Kommer ikke både ondt og godt fra den Højestes Mund?

³⁸Tungnung Pen kama kipanin hoih lou leh hoih a hongpai kei maw/

³⁹Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

³⁹Bangdinga mihing, a khelhna gawtna a dinga mi, phun ahia?

⁴⁰Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,

⁴⁰I lampite zongin enchain ni, TOUPA lamah kik nawn ni.

⁴¹løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;

⁴¹Vantea Pathian kiangah I lungtang uh I khutte uh lik tou ni:

⁴²vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,

⁴²Ka tatlek ua ka hel uh; na ngaidam kei hi.

⁴³men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skånsel,

⁴³Hehnain na khuha kou non delha; na thata, na hehpih kei.

⁴⁴hylled dig i Skyer, så Bønnen ej nåed frem;

⁴⁴Meipiin na kituama, huchia ka thumnain a pailet louhna dingin.

⁴⁵til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.

⁴⁵Mite lakah deihlouh leh ninneng bangin na honbawla.

⁴⁶De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.

⁴⁶Ka siatna dingin ka melmate tengteng un a kam uh lianpiin a ka uh.

⁴⁷Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;

⁴⁷Launa leh kokhuk ka tunguah a hongtunga, siatgawpna leh siatna.

⁴⁸Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.

⁴⁸Ka mite tanu suksiatna jiakin, ka mit tuiin a tum hi.

⁴⁹Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,

⁴⁹Khawllouin, ka mitin a buaka, a khawl kei hi.

⁵⁰før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.

⁵⁰Vana kipana TOUPAN a et suka, muh ma tan

⁵¹Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.

⁵¹Ka khopi tanute tengteng jiakin ka mitin ka kha a dah sak.

⁵²Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,

⁵²Vasa bangin hondelh bah ua, ajiak beia ka melma hiten.

⁵³de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;

⁵³Leikohawm sungah ka hinna a sat tat ua, ka tungah suang a khia uh.

⁵⁴Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: "Fortabt!"

⁵⁴Ka lutung ah tuite a luanga; sat khiakin ka om, ka chi hi.

⁵⁵Dit Navn påkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

⁵⁵Aw TOUPA, leikohawm niampen akipanin, na min ka sam hi.

⁵⁶du hørte min Røst: "O, gør dig ej døv for mit Skrig!"

⁵⁶Ka aw na jaa; ka kahna ah, ka nakna ah na bil sel ken.

⁵⁷Nær var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"

⁵⁷Nang ka honsap niin nong pai naia: Lau ken, na chi hi.

⁵⁸Du førte min Sag, o Herre, genløste mit Liv;

⁵⁸Aw TOUPA, ka kha thu na hon gen saka; ka hinna na tanta.

⁵⁹HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!

⁵⁹Aw TOUPA, ka diklouhna na mu a, ka thu ngaihtuahin.

⁶⁰Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,

⁶⁰Ka tunga a phulakna tengteng uh leh a thusawm tengteng uh na muta hi.

⁶¹du hører deres Smædeord HERRE, deres Rænker imod mig,

⁶¹A kouna uh na jaa, Aw TOUPA, ka siatna dinga a thusawm tengteng uh;

⁶²mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.

⁶²Ka siatna dinga ding te mukte leh, ni tumtuma ka siatna dinga a ngaihtuahna uh.

⁶³Se dem, når de sidder eller står, deres Nidvise er jeg.

⁶³a tu uh leh a din touh uh nang enin; a la uh ka hi.

⁶⁴Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,

⁶⁴Aw TOUPA, a khut nasep uh dungjuiin, amau tungah thukna na pe ding hi.

⁶⁵gør deres Hjerte forhærdet din Forbandelse over dem!

⁶⁵Lungtang sakna amau na pe ding a, a tung ua na hamsia.Hehin amau na delh dinga TOUPA vante nuaia kipan amaute na hihgawp ding.

⁶⁶forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

⁶⁶Hehin amau na delh dinga TOUPA vante nuaia kipan amaute na hihgawp ding.