¹Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,

¹Huai thilte i lak ua takpetpeta gina om, mi tampiin a thu gelh ana tup uh,

²således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:

²A tunga pata a mute leh thu nasemten honhilh bang un,

³så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!

³Theophil aw, a bul apat bangkim chiantakin ka suia, kizom jelin nanga dingin kigelh leh a hoih ding, ka chi ahi;

⁴for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.

⁴tumaa thu nang honhilh uh a dik ngelngel hi chih na theihna dingin.

⁵I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.

⁵Judia gam kumpipa Herod a dam laiin, Abija pawla mi a min Zakaria khat a om a; huaiin Aron tanute laka khat jiin a neia, a min tuh Elizabet ahi.

⁶Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.

⁶A nih un Pathian mitmuhin diktatin a om ua, gensiat beiin Toupa thupiak leh a dan tengteng juiin a omjel ua.

⁷Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.

⁷Himahleh Elizabet a chin jiakin ta a neikei ua, a nih un upa pitak ahi tuak ngal ua.

⁸Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,

⁸Huan, hichibang ahi a, a pawlte hihdan bang jela Pathian maa siampua a gamtat laiin,

⁹tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.

⁹siampu dan bangin Toupa biakina lut leh gimlim hal tuh a tan ahi a.

¹⁰Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.

¹⁰Huan, gimlim hal hun laiin mipite a vek un inpua ah a na thum ua.

¹¹Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.

¹¹Huan, Toupa angel khat gimlim halna maitam taklama dingin a kiangah a kilak a.

¹²Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.

¹²Huan, Zakariain a muh takin a lungjinga, lau leng a lau a.

¹³Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

¹³Himahleh angelin a kiangah, Zakaria, lau ken, na nget jaka a om jiakin, na ji Elizabet in tapa a honneihsak dia, a min Johan na sak ding ahi.

¹⁴Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;

¹⁴Huan, nang na nuamin na kipak dinga; amah a suahin mi tampi a kipak ding uh.

¹⁵thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,

¹⁵Toupa ngaihin mi lian ahi dia, uain leh ju himhim a dawn kei ding; a nu sung apat himin Kha Siangthouin a hongdim ding.

¹⁶og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.

¹⁶Israel suante tampi Toupa a Pathian lam uh a ngasak nawn ding a.

¹⁷Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."

¹⁷Huan, pate lungtang tate lam ngasak ding, mi chihmohte mi diktat pilna lam ngasak ding, Toupa dinga mi pite mansaa om sak dinga na bawl khol dingin Elija lungsim leh thilhihtheihna puin Toupa ma ah a pai ding. a chi hi.

¹⁸Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."

¹⁸Huan, Zakariain angel kiangah, Huai bangchin ka thei dia? kei putek hi inga, ka ji leng pitek ahi ngala, a chi a.

¹⁹Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.

¹⁹Huan, angelin a dawnga, a kiangah, Gabriel, Pathian maa ding jel ka hia; nang houpih ding leh, huai thu hoih honhilh dinga sawl ka hi.

²⁰Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"

²⁰Ngaiin, ka thugente a huntaka hongtung ding, na gintak louh jiakin huai thilte a hongtun masiah na dai dide dia, pau leng na pau theikei ding, a chi a.

²¹Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.

²¹Huan, vantang in Zakaria a nangak ua, Pathian biakin sunga a om sawt jiakin lamdang a sa mahmah ua.

²²Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.

²²Huan, a hongpawtin a kiang uah thu a gen theita kei a; huchiin, biakin ah kha kilak a mu ahi chih a theita ua; huan, a kiang uah chiamtehna te a bawl a, pau theilouin a om lailai hi.

²³Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.

²³Huan, hichi ahi a, a nasepna ni a kim takin a in ah a paita a.

²⁴Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:

²⁴Huan, tua nite nungin, a ji Elizabet tuh a honggaita a, kha nga a buta a,

²⁵"Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"

²⁵Mi laka ka min se khuhna dingin, Toupan a honmuhin, hichibangin ka tungah a hihta, chiin.

²⁶Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,

²⁶Huan, a kha gukna ah Pathianin angel Gabriel, Galili gama khua khat Nazaret a chih uah,

²⁷til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.

²⁷nungak siangthou khat kiangah a sawla, huai nungak tuh David suan mikhat a min Joseph toh ki kham ahi ua; nungak min tuh Mari ahi.

²⁸Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"

²⁸Huan, angel tuh a kiangah a luta, Chibai, nang nakpitaka deihtuam: Toupa na kiangah a om, a chi a.

²⁹Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.

²⁹Huan, huai thu jiakin a lunghimoh mahmaha, Bangchidana chibai honbuk a diam aw? chiin, a kingaihtuaha.

³⁰Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.

³⁰Huan, angelin a kiangah, Mari, lau ken; Pathian lakah deihsakna na tang hi.

³¹Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus.

³¹Ngai in, na gai dia, tapa na nei dia, a min din Jesu na sa ding ahi.

³²Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.

³²Amah mi lian a honghi dinga, Tungnungpen Tapa a chi ding uh; Toupa Pathianin a kiangah a pu David tutphah a pe dia.

³³Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme."

³³Jakob suante tungah khantawnin a lal dia, a gam in bei ni a neikei ding hi, a chi a.

³⁴Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"

³⁴Huan, Mariin angel kiangah, Hiai bangchin ahi dia? pasal lah neilou inga, a chi a.

³⁵Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.

³⁵Huan, angelin a dawnga, a kiang ah, Kha Siangthou na tungah a hongtung dinga, Tungnungpen thilhihtheihnain a honliah khum ding, huai jiakin misiangthou hongpiang ding leng, siangthou Pathian Tapa, chihin a om ding, a chi a.

³⁶Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

³⁶Huan, ngaiin, na sanggamnu Elizabetin leng a tek nungin tapa a paita; a ching a chihchih uh, tu kha a kha gukna a hita.

³⁷Thi intet vil være umuligt for Gud."

³⁷Pathian thu pawt himhim thil hih theilouin a om kei ding, a chi a.

³⁸Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.

³⁸Huan, Mariin, Ngai in, Toupa sikhanu ka hi, na thu bang jelin ka tungah tung hen, a chi a. Huan, angelin a paisanta.

³⁹Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.

³⁹Huai laiin Mari a thou a, singtangah, Judia gama khua khat ah a hoh paha;

⁴⁰Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.

⁴⁰Huan, Zakaria in ah a luta, Elizabet chibai a buk a.

⁴¹Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd

⁴¹Huan, hichi ahia, Elizabetin Mari chibai buk a jak takin, a sung a naungek a tanga; huan, Elizabet tuh Kha Siangthouin a hongdimta; huan, aw ngaihtakin a kikou a,

⁴²og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!

⁴²Nang numei sapsap din na hampha hi, na gil gah leng a hampha hi.

⁴³Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?

⁴³Ka Toupa nu ka kianga na hong bangchidan ahia oi?

⁴⁴Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.

⁴⁴Ngai in, non chibai buk husa ka bila a lut takin, a kipah jiakin naungek ka sungah a tang ahi.

⁴⁵Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"

⁴⁵A gingnu a hampha hi, a kianga Toupan thu a gen tuh tung ding a hih jiakin, a chi a.

⁴⁶Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;

⁴⁶Huan, Mariin, Ka nuntaknain Toupa a pahtawi e,

⁴⁷og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;

⁴⁷Ka kha leng ka Hondampa Pathian tungah a kipak mahmaha.

⁴⁸thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,

⁴⁸A sikhanu nam tom dan a mu a, a hehpiha; ngai in, tu nung siah khangthak tengtengin hampha honchi ding uh.

⁴⁹fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;

⁴⁹Amah Mi hatin ka tungah thil thupi tak honhih saka, a min leng a siangthou hi.

⁵⁰og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

⁵⁰A laudansiamte tuh khangthak tanin a hehpih jeljel.

⁵¹Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.

⁵¹A banin a tha hatdan a ensaka, mi kisatheite tuh a lungtang gelna a hihdalhta.

⁵²Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.

⁵²A laltutphah ua lal tute a kai khia a, nam tomte tuh a pahtawita a.

⁵³Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.

⁵³Gilkial te thil hoihin a hihvah a, mihaute khut vuakin a pai mang sakta hi.

⁵⁴Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed

⁵⁴A sikha Israel taksap awng tuh a huta, a zahngaihna theihgigena dingin.

⁵⁵imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre."

⁵⁵I pipute kianga a gen bangin khantawin Abraham leh a suante lamah.

⁵⁶Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.

⁵⁶Huan, Mari kha thum khawng a kiang ah a oma, huan, a in lamah a pai nawnta.

⁵⁷Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

⁵⁷Huan, Elizabet nau suah a honghunta a; huchiin tapa a honneita a.

⁵⁸Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.

⁵⁸Huan, a vengte leh a sanggamten Toupan a hehpih mahmah chih a na ja ua, a kipahpih uh.

⁵⁹Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.

⁵⁹Huan, hichi ahia, a ni giat nin naungek zeksum dingin a hong ua; a min din a pa min mah Zakaria sak a tum ua.

⁶⁰Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."

⁶⁰Huan, a nun, Hi lou e, amah jaw Johan sak jawk ding ahi, a chi a, a dawng a.

⁶¹Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."

⁶¹Huan, a nu kiangah, Na sanggamte lakah hiai min pu kuamah a om sam ua, a chi ua.

⁶²Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.

⁶²Huan, a pa kiangah chiamtehnate bawlin, A min din bang sa lehang na deih a? a chi ua.

⁶³Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.

⁶³Huan, lai gelhnapek a ngena, A min Johan ahi, chiin a gelh a.

⁶⁴Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.

⁶⁴Huan, a vek un lamdang a sa mahmah uh. Huan, thakhatin a kam hongkihongin a lei a hongkiphel a, Pathian phatin a hongpau kheta a.

⁶⁵Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.

⁶⁵Huan, a kim ua omte tengtengin a lau ta ua; Huchiin, huai thute tuh Judia gam singtang tengtengah a thang ta a.

⁶⁶Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.

⁶⁶Huan, a za peuhmahin, a lungtang un a vei chiat ua, Huai naungek bangchi phet a honghi de aw? chiin. Huan, Toupa khutin amah a panpih ngala.

⁶⁷Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:

⁶⁷Huan, a pa Zakaria tuh, Kha Siangthouin a hongdima, a genkhol a,

⁶⁸"Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk

⁶⁸Toupa, Israel Pathian, phatin om hen, a mite a honveha, tatna a siamsak a.

⁶⁹og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,

⁶⁹A sikha David inkuanpihte lakah hotdamna ki a honbawlsaktak jiakin;

⁷⁰således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,

⁷⁰Tang laia kipan a jawlnei siangthoute kama, a gen bangin.

⁷¹en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,

⁷¹I doute lakah leh honhote tengteng laka hotdam-a i om ding thu,

⁷²for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,

⁷²I pipute kianga achiam zahngaihna tangtungsak dingin leh a thukhun siangthou theigige dingin.

⁷³den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,

⁷³I pu Abraham kianga a kichiam a.

⁷⁴at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,

⁷⁴I doute laka a honbit saka, lau loua a na i sepna ding.

⁷⁵i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.

⁷⁵I dam sung teng a mit muha siangthou leh diktat taka omna dingin.

⁷⁶Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,

⁷⁶A hi, Bawi, nang jaw Tungnungpen jawlnei a honchi ding ua; a lampi khawng bawl dingin Toupa maah na pai ding ahi ngala.

⁷⁷for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,

⁷⁷A khelhnate uh ngaihdamna dia a mite kianga hotdamna theihna pe ding in.

⁷⁸for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os

⁷⁸I Pathian lungtanga hehpihna jiakin, huchia tunglam akipan i tunga ni a tan chianga.

⁷⁹for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"

⁷⁹Mial laka leh sihna lima tute tanvak ding leh khamuanna lampia i khete kalsuan sak dingin, a chi a.Huan, naungek tuh a hongkhang lian deuhdeuha, a kha lam a honghat hiaihiai a, Israelte kianga a hongkilak masiah gamdai ah a om gige.

⁸⁰Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.

⁸⁰Huan, naungek tuh a hongkhang lian deuhdeuha, a kha lam a honghat hiaihiai a, Israelte kianga a hongkilak masiah gamdai ah a om gige.