¹Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.

¹Huan, huai laiin hichi ahia, Kaisar Augusta in khovel tengteng min khum ding thu a pia a.

²(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,)

²Huai tuh Suria gama Kurinia gam ukpa a hih laia min khumna masapen ahi.

³Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.

³Huchiin, mi tengteng a min uh khum dingin amau khua chiat uah a hoh ua.

⁴Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,

⁴Huan, Joseph leng, David inkuante leh a suan a hih manin Galili gama Nazaret khua akipanin, Judia gama David khua Bethlehem kichi ah a hoh ta a.

⁵for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

⁵Mari a zikham gai san lai toh, min khum dingin.

⁶Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.

⁶Huan, hichi ahia, huai laia a om lai un, a nauneih a honghunta a.

⁷Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

⁷Huan, a ta masain pasal a nei khe ta a; huan, puanin a tuama, khualbuka a tak louh jiak un gan an piakna ah a sial hi.

⁸Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.

⁸Huan, huai gam mah ah belam chingmite a om ua, gamlak ah janin a belam uh a ching ua.

⁹Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre

⁹Huan, Toupa angel khat a kiang uah a hongding a, Toupa thupinain a kim uh a tanvak a; huchiin a lauta mahmah ua.

¹⁰Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.

¹⁰Huan, angelin a kiang uah, Lau kei unla, ngai un, mi chih adingin tanchin hoih kipahhuai mahmah ka hontut ahi.

¹¹Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.

¹¹Tuniin nou adingin David khua ah Hondampa a piangta, amah Kris Toupa ahi.

¹²Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."

¹²Huan, hiai nou adingin chiamtehna ding ahi; naungek puana tuam, gan an piakna kuanga lum na mu ding uh, a chi a.

¹³Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:

¹³Huan, angel kiangah vana mipi hon a hongom khawm guih ua, Pathian a phat ua.

¹⁴"Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!

¹⁴Tungnungpen ah Pathian thupi henla, leitunga a kipahpih mahmah mihingte lakah lemthu leng hen, a chi uhi.

¹⁵Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."

¹⁵Huan, hichi ahia, angelten vana a paisan tak un, belam chingmiten, Tun ah Bethlehem kho phain pai lehang, Toupan thu a honhilh hongtung tuh i en ding uh, a kichi ua.

¹⁶Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.

¹⁶Huchiin, a pai mengmeng ua, Mari toh, Joseph toh, gan an piakna kuanga naungek lum toh a vamu ua.

¹⁷Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.

¹⁷Huan, a vamuh un a naungek tanchin angelin a hilh tuh a gen thangta uh.

¹⁸Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.

¹⁸Huan, a za peuhmahin belam chingmite thugen lamdang a sa mahmah uh.

¹⁹Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.

¹⁹Mariin bel thugen tengteng a lungtangin a ngaihtuah a, a vom gige a.

²⁰Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

²⁰Huan, belam chingmiten angel hilh bang ngeia bangkim a muh ua a jak jiak un, Pathian pahtawi leh phat kawm jelin a kik nawnta ua.

²¹Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

²¹Huan, a zek sumna ding ni giat a hongchinin, a min din, sula a om ma hima angelin a saksa, Jesu a sa uh.

²²Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,

²²Huan, Mosi dan banga a kisiansakna ni uh a hongtunin, Jerusalem khua ah amah a vatonpih tou ua, Toupa kianga amah lan dingin.

²³som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,

²³(Toupa thu a, ta pasal sul hong peuhmah Toupa adinga seh a chi ding uh, chia gelh bangin),

²⁴og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.

²⁴Toupa Dan thua gen banga vakhu kop khat hiam vapal nou nih hiam kithoihna lan dingin.

²⁵Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.

²⁵Huan, ngai in, Jerusalem khua ah mi khat a min Sumeon a om a; huai mi tuh mi diktat tak leh Pathian limsak tak ahia, Israelte khamuanpa ding a ngak ngitnget a, a tungah Kha Siangthou a om hi.

²⁶Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.

²⁶Huan, Toupa Kris a muh masiah jaw a si kei ding chih Kha Siangthouin a na thei sak him ahi.

²⁷Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,

²⁷Huan, Kha theihsakin Pathian biakin ah a valuta; naungek Jesu tuh a nu leh a pan Dan ngeina banga a tunga hihsak dinga a honpi lut lai un,

²⁸da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:

²⁸aman a na-angpoma, Pathian a phata,

²⁹"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.

²⁹Toupa, tun ah na thu bang jelin, na sikha khamuang takin na pai sak dinga:

³⁰Thi mine Øjne have set din Frelse,

³⁰Na hotdamna ka mitin a muhtak jiakin,

³¹som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,

³¹Huai mi chih muha na bawltak tuh;

³²et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."

³²Jentelte kianga kilakna vak leh na mi Israelte thupina ding, a chi hi.

³³Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.

³³Huan, naungek thu a gen tuh a nu leh a pan lamdang a sa mahmah ua.

³⁴Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,

³⁴Huan, Sumeonin amau a vual jawla, a nu Mari kiangah, Ngai in, hiai naupang Israel laka mi tampi pukna ding leh dinkhiakna dinga seh ahi, gensiata om chiamtehna hi dingin leng.

³⁵ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."

³⁵(A hi, nang lungtang leng temsauin a dawt pailet ding a) huchia mi tampiin a lungtang ua a ngaihtuahte uh a latna dingin, a chi hi.

³⁶Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand

³⁶Huan, mi khat, a min, Anna, jawlnei, Phanuel Tanu, Asher nama mi a oma; amah tuh tek tak ahi a, a nungak tawp nung siah a pasal kiangah kum sagih a oma,

³⁷og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.

³⁷huan, kum sawmgiat leh kum li hial a methaia, aman tuh Pathian biakin pai san louin a sun a janin anngawl kawma thumin Pathian a be jel.

³⁸Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.

³⁸Huan, huchihlaitakin amah a hongpaia, Pathian kiangah kipahthu a gena, Jerusalem tatna lamen peuhmahte kiangah Jesu tanchin a gen hi.

³⁹Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.

³⁹Huan, Toupa dan jela thil tengteng a hih zoh un, Galili gama, amau khua Nazaret ah a kik nawnta uh.

⁴⁰Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.

⁴⁰Huan, naungek a hongkhang lian deuhdeuha, a honghat hiaihiaia, pilnain a dimtaa, Pathian deihsakna tuh a tungah a omta hi.

⁴¹Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.

⁴¹Huan, kum tengin, Paikan Ankuanglui hunin, a nu leh a pa Jerusalem khuaah a hoh jel ua.

⁴²Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane

⁴²Huan, amah tuh kum sawm leh kum nih a hihin dan ngeinain a hoh tou ua.

⁴³og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.

⁴³Huan, ankuanglui akikhita a kik nawn lai un, naupang Jesun Jerusalem khuaah a om san a. A nu leh pan a theikei ua,

⁴⁴Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.

⁴⁴huchiin a pawl lak ua om hi nanteh a chi ua, ni khat lam a pai khin ua, a sanggamte uh leh a meltheihte uh lakah a zong uh.

⁴⁵Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

⁴⁵Huan, a muh louh jiak un zong kawmkawmin Jerusalem khuaah a kik nawnta ua.

⁴⁶Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.

⁴⁶Huan, hichi ahi a, ni thum nungin, Pathian biakin ah, sinsakmite laka tu a, a thu uh na ngaikhiaa, amau thu dongin, a vamuta ua.

⁴⁷Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.

⁴⁷Huan, a thu za peuhin a theihdan leh a dawndan lamdang a sa mahmah uh.

⁴⁸Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."

⁴⁸Huan, a nu leh a pan amah a muh un, lamdang a sa mahmah ua: huan, a nun, a kiangah, Ta aw, bangdia hichibanga honhih na hia? Ngai in, na pa leh ken lungkham takin kon zong uh, a chi a.

⁴⁹Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"

⁴⁹Huan, aman a kiang uah, Bangdia honzong na hi ua? ka Pa ina ka om ding na theikei ua hia? a chi a.

⁵⁰Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.

⁵⁰Huan, a kiang ua a thugen tuh a theisiam kei uhi.

⁵¹Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.

⁵¹Huan, amau a jui suka, Nazaret khua a hongtung a, a thu uh mangin a oma. Huan, a nun huai thil tengteng tuh a lungtang ah a vom gige a.Huan, Jesu tuh a pil deuhdeuha, a honglian hiaihiaia, Pathian leh mihing deihsakin a om deuhdeuhta.

⁵²Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.

⁵²Huan, Jesu tuh a pil deuhdeuha, a honglian hiaihiaia, Pathian leh mihing deihsakin a om deuhdeuhta.