¹Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

¹Huan, hichi ahi a, Khawlniin Pharisai vaihawmmi khat ina an ne dinga hoh in, a en khia ua.

²Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

²Huan, ngai in, a ma ah damlou chibawk mi kua hiam a oma.

³Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

³Huchiin, Jesun dan theimi leh Pharisaite a houpiha, a kiang uah, Khawlniin hihdam asiang hia, siang lou? a chi a.

⁴Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

⁴Amau bel a dai dide ua, huan, aman damlou tuh a len a, a hihdama, a paisakta a.

⁵Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

⁵Huan, a kianguah, Na lak uah na sabengtung u hiam, bawng hiam tuitohkhiakkhuk ah nake taleh, Khawlniin leng kua ahia kai khepah lou ding? a chi a.

⁶Og de kunde ikke give Svar derpå.

⁶Huai thu tuh a dawng theikei uh.

⁷Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

⁷Huan, a mi sapte un tutnamun hoihpen a tel jel dan uh a mu a, a kiang uah gentehna thu a genta a:

⁸"Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

⁸Kitenna an ne dinga kuapeuhin a honsap chiangin tutnamun hoihpen ah tu kei un; huchilou injaw, na sang ua mi phajaw a na sam kha dia, huchiin, a honsampan,

⁹og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

⁹Hiai mi tutna ding awn in, a hon chi dia; huan nang zumpiin tutnamun niam pen ah natu nawn phing ding ahi.

¹⁰Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

¹⁰A honsap chiangin tutnamun niam pen ah na vatu zo ding a; huchiin a honsampa a hong chiangin, na kiangah, Lawm, tutnamum hoih deuh ah tu in, a honchi theiding. Huchiin na anumpihte mitmuhin pahtawiin na om ding.

¹¹Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

¹¹Kingaipha peuh a neu ding ua: kingaineu tuh pahtawiin a om ding uh, a kiang uah a chi a.

¹²Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

¹²Huan, a sampa kiangah leng, Sunin hiam, janin hiam ankuang na lui chiangin, na lawmte, na unaute, na sanggamte, na inveng mihaute na sam kei ding; huchilou injaw a honsam thuk ding ua, a honthuk chitchiat kha ding uh.

¹³Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

¹³Ankuang na lui chiangin, tagahte, piangsualte, khebaite, mittawte, na sam zo ding;

¹⁴Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

¹⁴huchiin, huai bangten thukna ding a neih louh jiak un, na hampha ding; mi dikte thoh nawn chiangin thuk nawn na hih ding jiakin, a chi a.

¹⁵Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

¹⁵Huan, a anumpih kuahiamin huai thu tuh a ja a, a kiangah, Pathian gama an ne ding tuh a hampha, a chi a.

¹⁶Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

¹⁶Huan, aman, a kiangah, Mi kuahiamin janin ankuang thupi luina a bawla, mi tampi a sama;

¹⁷Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

¹⁷huan, anek hunin, ami sapte kiangah, Hong ua, tuin bangkim manta, chi dingin a sikha a sawla.

¹⁸Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

¹⁸Huan, a vek un thu khat satin paulam a nei chiat ua. A masapenin, a kiangah, Lou ka leita a, a en dia ka hoh kipha moh hi; honhehpih inla, hon na ngai siam heh, a chi a.

¹⁹Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

¹⁹Huan, midangin, Bawng tuak nga ka leita a, a siat a phat chiandingin ka kuan dinga, honhehpih inla hon na ngai siam heh, a chi a.

²⁰Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

²⁰Huan, mi dangin, ji ka neita a, huaijiakin ka hoh theikei, a chi a.

²¹Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

²¹Huan, sikhain, a pu kiangah, huai thute tuh a vahilh ta a. Huan, inneipa tuh a heh a, a sikha kiangah, Pawt inla, kongzing khawngah, kawmkal khawngah pai mengmeng inla, tagahte, piangsualte, mittawte, khebaite hiai laiah honpilut in, a chi a.

²²Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

²²Huan, a sikhain, Pu, non thupiak bangin ka hihkhina, himahleh mun awng lailaive aw, a chi a.

²³Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

²³Huan, a puin, sikha kiangah, Pawt inla, lamlian khawng ah, dai khawng ah pai inla, ka in dimna dingin mi hon sawl lut teitei in.

²⁴Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

²⁴Ka honhilh ahi, Mi ka sapte khatin leng ka ankuang lui achiam kei hial ding, a chi a, a chi a.

²⁵Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

²⁵Huan, mipi thupi takte a kiangah a hoh sam ua; huchiin amah a kiheia, a kianguah,

²⁶"Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

²⁶Kuapeuh ka kianga hongin, a pa, a nu, a ji, a tate, a unau a sanggamnu, leh amah hinna nangawn toh a huat keileh ka nungjui ahi theikei ding.

²⁷Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

²⁷Kuapeuh a kros pua honjui lou tuh ka nungjui ahi theikei ding.

²⁸Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

²⁸Nou laka kuapeuhin in sang lam tum le uchin, amasain tuin, lam zohna khop sum na neih uleh neih louh thei dingin, aman ding dan kuaa hia sut lou ding.

²⁹for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

²⁹Huchilou injaw, suang phum khin phota, a lam zoh theih kei leh, a en peuhin,

³⁰Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

³⁰Hiai min a gel na a, a lam zou thei ngal keia chiin, a nuihsan kha ding uh.

³¹Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

³¹Huan, kumpipa kuain ahia kumpipa dang dou dinga a kuan dingin, a masaa tu a, mi sing nih toh amah dou ding a hong tuh, mi sing khat toh a tuah ngam ding leh ding louh, mi dong lou ding?

³²Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

³²Huchi a hihkei vanglakleh, kumpipa dang tuh gamla pia a om laiin, kituahna lam thuchiam ngen dingin palai a sawl ding.

³³Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

³³Huchi bangmahin, nou lakah kuapeuh a neih tengteng paisan lou tuh ka nungjui ahi theikei ding.

³⁴Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

³⁴Chi a hoiha, himahleh, chi leng a pen khitin, bangin a hih-al nawn ding ua?Leia dingin a hoih kei; ekvum dingin leng a hoih sam kei; min a pai khia uh. Kuapeuh jakna dinga bil neiin ja hen, a chi a.

³⁵Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"

³⁵Leia dingin a hoih kei; ekvum dingin leng a hoih sam kei; min a pai khia uh. Kuapeuh jakna dinga bil neiin ja hen, a chi a.