¹Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.

¹Huan, huchih lai takin, kuate hiam a na-om ua, huaiten, Galili gama Pilatin a sisan uh a Pathian biakna sa gohte laka a hel sakte tungtang Jesu a hilh ua.

²Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilæere vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?

²Huan, aman a kiang uah, Huai Galili gamete huchibang thil a thuak jiak un Galili gama tengteng sangin mi gilou tuan hi un na gingta ua hia?

³Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså.

³Hi lou e, ka honhilh ahi, nou leng na kisik kei uleh huchi bangmahin na mangthang vek dinguh.

⁴Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som bo i Jerusalem?

⁴Huan, Siloam insangin mi sawm leh giat a delhlupte leng, Jerusalem khuaa omte tengteng sangin mi gilou tuan hi un na gingta ua hia?

⁵Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle omkomme ligeså."

⁵Hilou e, ka hon hilh ahi, nou leng na kisik kei uleh huchibang mahin na mangthang vek ding uh, a chi a, a dawnga.

⁶Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som var plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og fandt ingen.

⁶Huan, hiai gentehna thu a gena; Kuahiamin a grep huanah theipi suan khat anei a: huan, a kungah a gah a hongzonga, khat leng amu kei a.

⁷Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?

⁷Huchiin, grep gui kemmi kiangah, Ngai in, kum thum sung hiai thei kung ah a gah ka va zong jela, khatleng ka mu kei; phuk in; bangdia mun dala om nilouh ahia? a chi a.

⁸Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;

⁸Huan, aman, a kiangah, Toupa, tukum bek om henla, a kimin ka tou dinga, ekin ka phungvuh tadih dia;

⁹måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det om!"

⁹huainunga a gah leh ahoih ding, a gah kei leh phuk mai in, achia.

¹⁰Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.

¹⁰Huan khawl niin aman kikhopnain khat ah thu a hilh a.

¹¹Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.

¹¹Huan, ngai in, kum sawm leh kum giat hatlouhna dawi mat numei khat a oma; huai mi tuh a kun kheukheu a, amah thuin a ding tang theikei hiala.

¹²Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende: "Kvinde! du er løst fra din Svaghed."

¹²Huan, Jesun amah a muh takin a sama, akiangah, Numei, na hatlouhnain a honkhahta, a chi a.

¹³Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op og priste Gud.

¹³Huan, atungah a khut a koiha; huchiin, thakhatin a tangpah ngala, Pathian a phatta a.

¹⁴Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte på Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks Dage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og lader eder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!"

¹⁴Huan, Jesun Khawlnia mi a hihdam jiakin kikhopna in heutu a heha, mipi a houpiha, a kiang uah, Mihing na sepna ding ni guk a om vo oi; huai sungin, kihihdam un, Khawlniin hi louin, a chi a.

¹⁵Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! løser ikke enhver iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten og fører dem til Vands?

¹⁵Toupan a kiangah, Nou lepchiahte aw, Khawlniin na bawng u hiam na sabengtung uhiam a an neknaa kipan phelin, tui dawndingin na pi khe chiat jel uh hi lou hia?

¹⁶Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se, i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på Sabbatsdagen?"

¹⁶Hiai numei, Abraham tanu ahi ngala, ngai un, Setanin kum sawm leh kum giat a mana, Khawlniin leng hiai gak tuh phel sak louh dan ahia hia? a chi a, a donga.

¹⁷Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede; og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som gjordes af ham.

¹⁷Huai thute a gen laiin a melmate tengteng a zum ua; mipi bel a thil thupi hih tengteng jiakin a kipak uh.

¹⁸Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne det?

¹⁸Huchiin, aman, Pathian gam bang ahia? bang toh leng ka teh dia?

¹⁹Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle byggede Rede i dets Grene."

¹⁹Ankam chi tangkhat min a laka, a huana a theh bang ahi, huai tuh a hongpou a, sing a honghi a, tungleng vasate khawng ahiangah a giak uh, a chi a.

²⁰Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?

²⁰Huan, Pathian gam bang toh ka the dia? a chi nawna.

²¹Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål Mel, indtil det blev syret alt sammen."

²¹Silngou numeiin a laka, anbuang tehna thum laka a veka a thoh mateng a phumbang ahi, a chi a.

²²Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til Jerusalem.

²²Huan, aman thuhilh kawm jelin, Jerusalem kho lam naihin kholian leh kho neute a tawn jela.

²³Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?" Da sagde han til dem:

²³Huan, kuahiamin, a kiangah, Hotdamte tawm chik ahi ding u maw? a chi a.

²⁴"Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange, siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.

²⁴Huan, aman, a kiang uah, kong kochik ah lut tum teitei un; ka honhilh ahi, mi tampiin lut a tum ding ua, a lut thei ngal kei ding uh.

²⁵Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke, hvorfra I ere;

²⁵In neipa a thoha, kong a khak nungin, nou a puaa dingin, Toupa, kong honhonsak in, chiin kongkhak non kiuh chiang un, aman, Koi lam mi na hi ua, honthei lou ka hi, chiin, nou a hondawng dinga;

²⁶da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og du lærte på vore Gader,

²⁶huai hun chiangin, nou, Na muhin kane ua, ka dawn ve ua oi, ka kongzing uah leng thu na hilh jel vo oi, na chi ding uh.

²⁷og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!

²⁷Huan, aman, Ka honhilh ahi, Koi lam mi na hi ua, ka hon theikei; nou thil gilou hihtengtengte aw, ka kianga pat pai mang vek un, a honchi ding.

²⁸Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv blive kastede udenfor.

²⁸Abraham, Isaak, Jakob leh jawlnei tengteng Pathian gam, sunga om na muh ua, nou po lama delhkhiak na hih uh na kitheih chiangun, na kap ding ua, ha na gawi ding uh.

²⁹Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden og sidde til Bords i Guds Rige.

²⁹Huan, suahlam leh tumlam, sim leh mal akipanin mite hongpai ding ua, Pathian gamah nein a dawn ding uh.

³⁰Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der er første, som skulle være iblandt de sidste."

³⁰Huan, ngai un, nanungpente leng masapena om ding a om ua, masapente leng nanungpena om ding a om uh, a chi a.

³¹I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: "Gå bort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel."

³¹Huai laitakin Pharisai kuate hiam a hongpai ua, a kiangah, Pawt inla, hiaia kipan pai mang in: Herodin honhihlup ut mahmah ahi, a chi ua.

³²Og han sagde til dem: "Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeg uddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen, og på den tredje dag fuldendes jeg.

³²Huan, aman, a kiang uah, Huai sehal kiangah hiai thu vagen un: Ngai in, tuni toh, jingchiang toh dawite ka delhkhe dia, natnate leng ka hihdam dia a ni thum niin ka zou ding.

³³Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.

³³Abangabang hitaleh, tuni toh, jingchiang toh, a ni thumni toh ka pai jel ding ahi; Jerusalem kho po lamah jawlnei sih theih hilou ahi.

³⁴Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

³⁴Aw Jerusalem, Jerusalem: jawlneite that, na kianga honsawlte uh suanga na deng lum: akpiin a noute a kha nuaia a op khawmbangin na tate bangzah vei op khawm ka tum a? Himahleh na ut kei.En in, na in a vuaka taisanin a om. Huan, Ka honhilh ahi, Toupa mina hongpai a hampha, na chih ma siah non mu kei ding, a chi a.

³⁵Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige: Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!"

³⁵En in, na in a vuaka taisanin a om. Huan, Ka honhilh ahi, Toupa mina hongpai a hampha, na chih ma siah non mu kei ding, a chi a.