¹Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, så at de trådte på hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: "Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.

¹Huchih laia mipi sang tampi kiphumuimui zou hiala hongkikhop un, Jesun a masapenin a nungjuite kiangah, Pharisaite silngou, lepchiahna lakah pilvang un,

²Men intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.

²Lang lou dinga selguk bangmah a om ngal keia; theih louh dinga im leng bangmah a om sam kei.

³Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket på Tagene.

³Huaijiakin miala na gen peuh uh vaka jakin a om ding; dantan sunggila bil bula na thu gen uh intungvuma tangkoupihin a om ding.

⁴Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel og derefter ikke formå at gøre mere.

⁴Huan, ka lawmte aw, ka honhilh ahi, Sapum hihlum a, huai nunga bangmah dang hihnawn theiloute jaw, kihta kei un,

⁵Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slået ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham!

⁵Ahihhangin kua ahia na kihtak ding uh ka honhilh khol ahi; a hihlup nunga leng Gihennaa paih theihna thu neipa kihta un.

⁶Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.

⁶Kawlgit nga dal dangka nihin a juak sek kei ua hia? Himahleh, a lak ua khat leng Pathianin a mangngilh ngei ngal keia.

⁷Ja, endog Hårene på eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.

⁷Na lu ua samzangte nangawn leng sim vek ahi uh. Lau kei un; kawlgit tampi sangin na manpha jaw uhi.

⁸Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.

⁸Huan ka honhilh ahi, Mite maa hon gum peuhmah Pathian angelte maah Mihing Tapain a gum sam ding a.

⁹Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.

⁹Himahleh mite maa honkitheihmoh bawl peuhmah Pathian angelte maah kitheihmoh bawl a hisam ding.

¹⁰Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades.

¹⁰Huan, Mihing Tapa kalha thugen peuhmah a genkalhna uh ngaihdam sak ahi ding a; himahleh Kha Siangthou hilhial gensia tuh a gensiatna ngaihdam sak ahi kei ding.

¹¹Men når de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.

¹¹Huan, kikhopna in a mite, vaihawmte, heutute maa a honpi hun chiangun, Bang chiin, bang thuin ka dawng dia, bang thu ka gen dia chiin lungkham kei un;

¹²Thi den Helligånd skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige."

¹²huchih huntakin, bang ahia na gen ding uh, Kha Siangthouin a honhilh ding hi, a chi a.

¹³Men en af Skaren sagde til ham: "Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig."

¹³Mipi laka khatin, Jesu kiangah, Sinsakpa, ka u kiangah gou honhawm sam dingin hilh in, a chi a.

¹⁴Men han sagde til ham: "Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?"

¹⁴Himahleh, aman, a kiangah, Mihing, noumau tungah kuan ahia kei thukhenpa hiam tanseppa hiam a honbawl? a chi a.

¹⁵Og han sagde til dem: "Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror på, hvad han ejer, selv om han har Overflod."

¹⁵Huan, a kiang uah, Pilvang unla, enna himhim lakah kiveng un; hauhna mihing dam san ahi kei hi, a chi a.

¹⁶Og han sagde en Lignelse til dem: "Der var en rig Mand, hvis Mark havde båret godt.

¹⁶Huan, a kiang uah gentehna thu a gen a, Mi hau kuahiam a hongpung mahmah a,

¹⁷Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.

¹⁷huchiin a kingaihtuah a, Bangchi bangin ka hih de aw? Ka buh leh bal koih khawmna ka nei ngal kei a.

¹⁸Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;

¹⁸Huan, Hichi bang in ka hih ding e; ka buhin te ka phel dinga, a sanga lianin ka lam dia, huai ah tuh ka buh leh ka van tengteng ka koih khawm ding.

¹⁹og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange År; slå dig til Ro, spis, drik, vær lystig!

¹⁹Huan, ka kha kiangah, Kha, kum tampi sunga ding tampi na khol a; khawl inla, nein dawn inla, nuam takin omin, ka chi ding, a chi a.

²⁰Men Gud sagde til ham: Du Dåre! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til. som du har beredt?

²⁰A hihhangin, Pathianin a kiangah, Nang mihai, tu jan chiah na kha a honlak sak ding uh, huai nalam khiakte, kuaa ahi ta dia?

²¹Således er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud."

²¹Amau adinga gou khola, Pathian lama haulou tuh huchi ahi nak uh, a chi a.

²²Men han sagde til sine Disciple: "Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.

²²Huan, a nungjuite kiangah, Huaijiakin ka honhilh ahi, Bang ka ne diam aw? Chiin, na hinna thu uh leh, Bang ka silhin ka teng diam aw? Chiin, na sapum thu uh lunghimoh kei un.

²³Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.

²³Nek ding sangin hinna a thupi jaw hi, puansilh sangin leng sapum a thupi jaw ahi.

²⁴Giver Agt på Ravnene, at de hverken så eller høste og de have ikke Forrådskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?

²⁴Vaakte khawng ngaihtuah dih uh, buh a tuh kei ua, a at samkei uh; pang bang, buh in bang leng a neikei uh; himahleh Pathianin amau a vak ngala; nou tuh vasate sanga na manphat jawk dan uh.

²⁵Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?

²⁵Huan, nou lakah lunghimoh jiaka kuain ahia amah dunglam tong khata hihsang thei tuan?

²⁶Formå I altså ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?

²⁶Hiai lel leng hih theiloute bangin, bang dia thil dang lunghimoh nak na hi ua?

²⁷Giver Agt på Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

²⁷Lilite khandan ngaihtuah dih uh; na a sem kei ua, khau leng a khek kei uh; himahleh, ka honhilh ahi, Solomon hial leng a thupina tengtenga a kizepin, hiai lilite laka khat banga zepin a om kei.

²⁸Klæder da Gud således det Græs på Marken, som i Dag står og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!

²⁸Huchiin, gama loupa, tuni banga hinga, a jinga thuka khul nawn mai ding bawn, Pathianin hichi tela a zep leh, aw, nou mi gin tawmte aw, huai sangin puansilh honpe zo natel inchia:

²⁹Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!

²⁹Huan, na nek ding uh, na dawn ding uh, zong kei un; ginlahna lungsim neiin leng om sam kei un.

³⁰Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.

³⁰Khovela namten huai thil tengteng a zong uh; huai bang na kiphamoh uh chih na Pa un a thei gige ngala.

³¹Men søger hans Rige, så skulle disse Ting gives eder i Tilgift.

³¹Amah gam zong jaw un, huchiin huai thilte leng a honpiak behlap ding ahi.

³²Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.

³²Pawl tawmte aw, lau kei un; nou kianga gam piak ding tuh na Pa uh kipah lamtak ahi.

³³Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.

³³Na neih peuh uh juak unla, mi gentheite kiangah pia un; vanah guta hohlouhna ah, leikha neksiat louh na ah, dangka ip lui theiloute, gou bei theiloute kibawl un.

³⁴Thi hvor eders Skat er, der vil også eders Hjerte være.

³⁴Na gou omna peuh ua na lungtang uleng a om ding jiakin.

³⁵Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!

³⁵Na kawng uh gak unla, na khawnvak uh leng de sain om un;

³⁶Og værer I ligesom Mennesker, der vente på deres Herre, når han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, når han kommer og banker på, kunne lukke op for ham.

³⁶min a pu uh kitenna ankuang luina akipana a hongpai chianga, kongkhak a honkiuh taka, na nahonthei pah dinga a na ngak nilouh bangun, om un.

³⁷Salige ere de Tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gå om og varte dem op,

³⁷A pu uh a hongpai chiangin sikha na ngak nilouha a muhte a hampha uhi; chihtaktakin ka honhilh ahi, Aman a kawng a gak dia, amau tuh an um dingin a tu sakdinga, ana uh a sep sakding.

³⁸Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det således, da ere disse Tjenere salige.

³⁸Jan laiin hiam, thoh hunin hiam a honga, huchi banga a honmuh, huai sikhate tuh a hampha uh.

³⁹Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

³⁹A hihhangin, hiai thei un, guta a hongpai ding inneipan thei leh, a vengdia, a in a phen vang sak kei ding.

⁴⁰Vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene."

⁴⁰Nou leng mansa in om un, na gintak louhlai tak un Mihing Tapa hongpai ding ahi ngala, a chi a.

⁴¹Men Peter sagde til ham: "Herre! siger du denne Lignelse til os eller også til alle?"

⁴¹Huan, Peterin, Toupa, hiai gentehna thu koumau kia hia non hilh, mi tengteng? achi a.

⁴²Og Herren sagde: "Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?

⁴²Huan, Toupan, sumkempa ginom, piltak, a puin a hun teng a a tan ding uh hawm sak dinga a inkuanpihte tunga heutua a bawl ding tuh kuapen ahi dia le?

⁴³Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.

⁴³A pu a hongpai chiangin sikha huchibanga hih a hon muhdingpa tuh a hampha.

⁴⁴Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

⁴⁴Diktakin ka honhilh ahi, a neih tengteng tunga heutu dingin a bawl ding.

⁴⁵Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: "Min Herre tøver med at komme" og så begynder at slå Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,

⁴⁵Ahihhangin huai sikhain, a lungtangin, Ka pu a hong zok kei ding e, chiin, a sikhanu, a sikhapa, na vo ta leh, nein dawnin na nakham leh.

⁴⁶da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro:

⁴⁶huai sikha pu tuh, a gin louh niin, a theih louh laiin, a hong dinga, tum nih a honsuah dinga, mi ginom loute tan bang a tangsak ding hi.

⁴⁷Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;

⁴⁷Sikha a pu deihlam theigige na pia na nakiging tuan lou-a, a pu deihlama leng gamta loupan nakpitaka vuak a tuak ding.

⁴⁸men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have få Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.

⁴⁸A hihhangin, theiloupi-a vuakna thama gamtapan awlchika vuak a tuak ding. Tampi piaka ommi peuhmah kiangah tampi phutin om ding; tampi a kepsakpa uh kiangah a tamsem a phut ding uh.

⁴⁹Ild er jeg kommen at kaste på Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!

⁴⁹Khovela mei khe suk dinga hongpai ka hi; tu inleng kang pah leh china tel ing e!

⁵⁰Men en Dåb har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!

⁵⁰Himahleh, baptisma tan ding ka nei, huai hihtangtun mateng tuh ka om nuam lou hina mahmah tel e:

⁵¹Mene I, at jeg er kommen for at give Fred på Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid,

⁵¹Khovela lem leng sak dinga hongpai hiam honsa nahi umaw? Hi dek lou, ka honhilh ahi, kidou leng sak dinga hongpai ka hi jaw.

⁵²Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.

⁵²Tunung chiangin inkuan khat ah mi nga a kidou ding uh, thumin nih, nihin thum.

⁵³De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder."

⁵³A kidou dingua, pain a tapa, a tapain a pa; a nuin a tanu, a tanuin a nu; a piin a mou, a mouin a pi, a chi a.

⁵⁴Men han sagde også til Skarerne: "Når I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker således.

⁵⁴Huan, mipi kiangah leng, Tumlama mei kai na muh uleh, vuah a zu ding, na chi pahngal ua; huan a hongzu ngei jela.

⁵⁵Og når I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker.

⁵⁵Huan, sim huih nung na muh chiang un, Khua lum ding ei ve, na chi uh, huan, a honglum ngei jela.

⁵⁶I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?

⁵⁶Nou lepchiah te aw, khovel leh van omdan leng na genchian thei ngal ua, bangchia tulai hun gen chian siam lou na hi ua?

⁵⁷Og hvorfor dømme I ikke også fra eder selv, hvad der er det rette?

⁵⁷Bang achia noumauin thu adik kikhen lou na hi ua?

⁵⁸Thi medens du går hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid på Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.

⁵⁸Honhekpa toh thukhenpa kiang na zot laiun, lampi ah kilep theihna khat zong teitei in; huchilouin jaw thukhenpa mai ah honkai lut dinga, thukhenpan miman heutu honmansak dinga. Miman heutupan suangkulh ah honkhum kha ding.Ka honhilh ahi, paihsasan khat nangawn na piak kim masiah, huai akipan na pawt kei hilhial ding, a chi a.

⁵⁹Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt endog den sidste Skærv."

⁵⁹Ka honhilh ahi, paihsasan khat nangawn na piak kim masiah, huai akipan na pawt kei hilhial ding, a chi a.