¹Og det skete, da han var på et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, da han holdt op: "Herre! lær os at bede, som også Johannes lærte sine Disciple."

¹Huan, hichi ahi a, Jesu koilai mun hiamah a thum a, a thum khitin a nungzui mi khatin a kiangah, Toupa, thumdan Johanin a nungjuite a hilh bangin honhilh sam ve, a chi a.

²Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige;

²Huan, aman a kiang uah, Na thum chiang un hichi bangin na chi ding uh, achia: Ka Pa uh, vana om, na min kizahtak hen, Na gam hongtung hen.

³giv os hver dag vort daglige Brød;

³Ni tengin ka nek khop uh an honpia in.

⁴og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"

⁴Ka khelhte uh hongaidam in, kou leng kuapeuh bat honneite tengteng ka ngaidam uhi; huan, khemna ah honpilut ken.

⁵Og han sagde til dem: "Om nogen af eder har en Ven og går til ham ved Midnat og siger til ham: Kære! lån mig tre Brød,

⁵Huan, amahmahin, akiang uah, Na lak ua kua ahi hiamin lawm nei henla, jan laiin a kianga hohin, Lawm, tanghou phel thum honleitawi sak ve;

⁶efterdi en Ven af mig er kommen til mig fra Rejsen, og jeg har intet at sætte for ham;

⁶ka lawm zinin a hontawna, a maa lui ding bangmah ka nei ngak kei a, chi henla;

⁷og hin så svarer derinde fra og siger: Vold mig ikke Besvær; Døren er allerede lukket, og mine Børn ere med mig i Seng; jeg kan ikke stå op og give dig det:

⁷in sung a pan tuh, Hon hihbuai ken; tun jaw kong khak ahi, ka tate leng ka kiangah lupnaah a ihmuta uh; thouin ka hongpe theikei, chiin, dawng leh, ka honhilh ahi,

⁸da, siger jeg eder, om han end ikke står op og giver ham det, fordi han er hans Ven, så står han dog op for hans Påtrængenheds Skyld og giver ham alt, hvad han trænger til.

⁸A lawm a hih jiakin thouin a vape kei na a, a nget ngutngut jiakin thouin a deihzahzah a vape ding.

⁹Og jeg siger eder: Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.

⁹Huchiin, ka honhilh ahi, Ngen un, huan, piakin na om ding uh; zong un, huan na mu ding uh; kiu un, huan, honsakin na om ding uh.

¹⁰Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.

¹⁰Kuapeuh a ngenin a mu nak a, kuapeuh a zongin a mu nak a, kuapeuh a kiu tuh honsakin a om ding.

¹¹Men hvilken Fader iblandt eder vil give sin Søn en Sten, når han beder om Brød, eller når han beder om en Fisk, mon han da i Stedet for en Fisk vil give ham en Slange?

¹¹Nou laka pa pen, a tain tanghou phel ngen leh, kuan ahia suang pe ding? A hihleh, nga ngen leh, kuan ahia nga sika gul pe ding?

¹²Eller når han beder om et Æg, mon han da vil give ham en Skorpion?

¹²A hihleh, aktui ngen leh, aikam a pe dia hia?

¹³Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal da Faderen fra Himmelen give den Helligånd til dem, som bede ham!"

¹³Huchiin, nou migilouin bawn noumau tate thil hoih piakna dan na theih uleh, na Pa uh vana omin a ngente Kha Siangthou pe natel in chia: a chi a.

¹⁴Og han uddrev en ond Ånd, og den var stum; men det skete, da den onde Ånd var udfaren, talte den stumme, og Skaren forundrede sig.

¹⁴Huan, Jesun dawi pau theilou khat a delh khia a. Huan, hichi ahi a, dawi tuh a pawt takin pautheilou tuh a hongpauta; huchiin mipiin lamdang a sa mahmah uh.

¹⁵Men nogle af dem sagde: "Ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste, uddriver han de onde Ånder."

¹⁵Himahleh, a khenin, Dawi lal Beelzibul jiakin eive dawite a delh khiak jel, a chi ua.

¹⁶Men andre fristede ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen..

¹⁶Huan, a khenin, amah zeetna dingin, vana kipan chiamtehna a ngen ua.

¹⁷Men da han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde, og Hus falder over Hus.

¹⁷Aman tuh a ngaituah uh ana thei a, a kiang uah, Koi gam leng amah kidou peuh a mangthang nak; inkuan khat leng amah kidou tuh a mangthang nak.

¹⁸Men hvis også Satan er kommen i Splid med sig selv, hvorledes skal hans Rige da bestå? Thi l sige, at jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul.

¹⁸Setan leng amah a kidou leh, a gam bangchin a dingkhe dia? -Beelzibul jiakin dawite a delh khia, non chi ngal ua.

¹⁹Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.

¹⁹Huan, kei Beelzibul jiaka dawite delh khia ka na hih leh, na tate un kua jiakin ahia a na delh khiak jel uh? Huaijiakin amau noute honvaihawmsak dingte ahi ding uh.

²⁰Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Finger, da er jo Guds Rige kommet til eder.

²⁰A hihhangin, kei Pathian khut zung jiaka dawite delh khe jel ka hih leh, Pathian gam na kiang uah hongtung khin ahi vele.

²¹Når den stærke bevæbnet vogter sin Gård, bliver det, han ejer, i Fred.

²¹Mi hatin hiamzat kim tawia a in a ven sung teng, a sum bit takin a om gige a;

²²Men når en stærkere end han er kommen over ham og har overvundet ham, da tager han hans fulde Rustning, som han forlod sig på, og uddeler hans Bytte.

²²himahleh, a sanga hatjawin a honsuala, a zoh chiangin, a muan a galvan kim tuh a sut a, sum a lak sak tuh a hawmjak jel hi.

²³Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.

²³Kuapeuh ka lama panglou tuh, hondou ahi a, kuapeuh honlak khawm pih louin a hihjak ahi.

²⁴Når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder og søger Hvile; og når den ikke finder den, siger den: Jeg vil vende tilbage til mit Hus, som jeg gik ud af.

²⁴Dawi nin mi sung akipana apawtin, khawlna zongin tui om louhna mun peuhah a vak vak a; huan, khawlna himhim a mu kei a, ka pawtna in ah ka kik nawn mai ding, a chi a.

²⁵Og når den kommer, finder den det fejet og prydet.

²⁵Huan, a va tunin phiat sianga zephoihin a mu a.

²⁶Da går den bort og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første."

²⁶Huai takin a vapaia, amah sanga gilou jaw dawi dang sagih a honpi a, huaiah a lut ua, a om gige uh; huai mihing tuh a omdan nanung a masa sangin a honghoih keizo tham hi, a chi a.

²⁷Men det skete, medens han sagde disse Ting, da opløftede en Kvinde af Skaren sin Røst og sagde til ham: "Saligt er det Liv, som bar dig, og de Bryster, som du diede."

²⁷Huan, hichi ahi a, huai thute a genlaiin, mipi lakah numei khat a kikou khia a, a kiangah, Nang honpai gil a hampha e, na nawi tep toh, a chi a.

²⁸Men han sagde: "Ja, salige ere de, som høre Guds Ord og bevare det."

²⁸Aman bel, A hi, himahleh Pathian thu jaa juite mi hampha ahi jaw uh a chi a.

²⁹Men da Skarerne strømmede til, begyndte han at sige: "Denne Slægt er en ond Slægt; et Tegn forlanger den, og der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.

²⁹Huan, mipite a kiangah hongkikhop lai un, Jesun, Tulai khangthakte jaw khangthak gilou ahi uh; chiamtehna a zong ua; himahleh Jona chiamtehna chih louh a kiang uah chiamtehna himhim piak ahi kei ding.

³⁰Thi ligesom Jonas blev et Tegn for Niniviterne, således skal også Menneskesønnen være det for denne Slægt.

³⁰Jona tuh Ninevi khuaa mite adia chiamtehna a na hih bangin, Mihing Tapa leng tulai khangthakte din chiamtehna a honghi ding.

³¹Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med Mændene af denne Slægt og fordømme dem; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.

³¹Thukhenni chiangin, Simlam kumpinu tulai khangthakte kiangah a ding sam dia, siamlouh a tang sak ding; Solomon pilna ngaikhe dingin bawn kawl mong a kipan a hong ngala; ngai un, Solomon sanga thupi jaw hiai ah a om ahi.

³²Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.

³²Thukhenni chiangin, Ninevi khuaa mite tulai khangthakte kiangah a ding sam ding ua, siamlouh a tang sak ding uh, Jona thu hilh jiakin a kisik ngal ua; ngai un, Jona sanga thupijaw hiai ah a om ahi.

³³Ingen tænder et Lys og sætter det i Skjul, ikke heller under Skæppen, men på Lysestagen, for at de, som komme ind, kunne se dets Skin.

³³Kuamahin khawnvak a det un in nuai tawngah a koih ngei kei uh, loh nuaiah a koih ngei sam kei uh, alut miten a vak a muh theihna ding uah a koihna ah a koih jel uh.

³⁴Dit Øje er Legemets Lys; når dit Øje er sundt, er også hele dit Legeme lyst, men dersom det er dårligt, er også dit Legeme mørkt.

³⁴Na sapum khawnvak tuh na mit ahi; na mit a chim leh na sapum leng a vekin a vak suak nak hi; a chim keileh bel na sapum leng a mial vek nak hi.

³⁵Se derfor til, at det Lys, der er i dig, ikke er Mørke.

³⁵Huchiin, na sunga vak om tuh mial a nahi kha ding e pilvangin.

³⁶Dersom da hele dit Legeme et lyst, så at ingen Del deraf er mørk, vil det være helt lyst, som når Lyset bestråler dig med sin Glans."

³⁶Huchiin, na sapum koi laipeuh mial lou a a veka a vak khiak leh, khawnvak vak petpetin a tatvak bangin a vak khe vek ding, a chi a.

³⁷Men idet han talte, beder en Farisæer ham om, at han vilde spise Middagsmåltid hos ham, og han gik ind og satte sig til Bords.

³⁷Huan, a gen laiin Pharisai khatin amah a kianga an ne dingin achiala; huchiin, a luta an a ne a.

³⁸Men Farisæeren forundrede sig, da han så, at han ikke toede sig først før Måltidet.

³⁸Huan, Pharisaiin a an um a muhin, an nek maa a sil louh tuh lamdang a sa mahmah a.

³⁹Men Herren sagde til ham: "I Farisæere rense nu det udvendige af Bægeret og Fadet; men eders Indre er fuldt af Rov og Ondskab.

³⁹Huan, Toupan, akiangah, Nou Pharisaiten nou leh kuang po lam na silsiang ngeitak ua; na sung lam ulah lepgukna leh gilouin a dim ngala.

⁴⁰I Dårer! han, som gjorde det ydre, gjorde han ikke også det indre?

⁴⁰Mi haite aw, polam bawlpan sung lam leng a bawl ka hia?

⁴¹Men giver det, som er indeni, til Almisse; se, så ere alle Ting eder rene.

⁴¹Himahleh, a sunga thil om tuh mi genthei kianga piak dingin zang un; huchiin, ngai un, nou adin bangkim siangthou khin ahi.

⁴²Men ve eder, I Farisæere! thi I give Tiende af Mynte og Rude og alle Hånde Urter og forbigå Retten og Kærligheden til Gud; disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

⁴²Nou Pharisaite aw, na tung uh a gik e: pudina, pardi leh anteh-louhing teng sawma khat na pia ua, diktatna leh Pathian itna na limsak ngal kei ua; himahleh huaite eive na hih ding uh, a dangte hih lou tuan lou in.

⁴³Ve eder, I Farisæere! thi I elske den fornemste Plads i Synagogerne og Hilsenerne på Torvene.

⁴³Nou Pharisaite aw, na tung uh a gik e: kikhopna in ah tutphah hoihpente leh dawl muna chibai bukte na ngaisang uh.

⁴⁴Ve eder, thi I ere som de ukendelige Grave, og Menneskene, som gå over dem, vide det ikke."

⁴⁴Na tung uh a gik hi: Han chih kithei lou, a tunga theiloua mi apai jelna bang uh, na hi uh, a chi a.

⁴⁵Men en af de lovkyndige svarede og siger til ham: "Mester! idet du siger dette, forhåner du også os,"

⁴⁵Huan, dantheimi khatin, a kiangah, Sinsakpa, hiai thu na gen tuh kou leng hontai na hi, a chi a, a dawng a.

⁴⁶Men han sagde: "Ve også eder, I lovkyndige! thi I lægge Menneskene Byrder på, vanskelige at bære, og selv røre I ikke Byrderne med een af eders Fingre.

⁴⁶Huan, aman, Dantheimite aw, nou leng na tung uh a gik: Puakgik, puak haksapipi mite na suan ua, nou lah tua puakgikte na khut zung khat un leng na khoih ngei ngal kei ua.

⁴⁷Ve eder! thi I bygge Profeternes Grave, og eders Fædre sloge dem ihjel.

⁴⁷Na tung uh a gik: Jawlneite han in khawng na lam ua, na pipute uh thah ahi ngal ua.

⁴⁸Altså ere I Vidner og samtykke i eders Fædres Gerninger; thi de sloge dem ihjel, og I bygge.

⁴⁸Huchiin na pipute uh thilhihte na theihpih un na hoihsakpih uh ahi; amau a that ua, nou a han inte uh na lam ngal ua.

⁴⁹Derfor har også Guds Visdom sagt: Jeg vil sende Profeter og Apostle til dem, og nogle af dem skulle de slå ihjel og forfølge,

⁴⁹Huaijiakin, Pathian pilna inleng, A kiang uah jawlneite leh sawltakte ka sawl dia, a khen a that ding ua, a khen a sawi ding uh;

⁵⁰for at alle Profeternes Blod, som er udøst fra Verdens Grundlæggelse, skal kræves af denne Slægt,

⁵⁰jawlnei tengteng sisan, leilung piantung akipan a suah, tulai khangthakte tungah phu a lak theih ding a chih;

⁵¹fra Abels Blod indtil Sakarias's Blod, som blev dræbt imellem Alteret og Templet; ja, jeg siger eder: Det skal kræves af denne Slægt.

⁵¹Abel sisan suah akipan, Zakaria, maitam leh biakin kikala si sisan suah tannin; ahi, ka honhilh ahi, tulai khangthakte tungah phu a akila ding.

⁵²Ve eder, I lovkyndige! thi I have taget Kundskabens Nøgle; selv ere I ikke gåede ind, og dem, som vilde gå ind, have I forhindret."

⁵²Nou dantheite aw, na tung uh a gik e: Pilna tabi na paimang pih ua; nou lah na lut ngal kei ua, mi lut ding lah na dal ngal ua, a chi a.

⁵³Og da han var gået ud derfra, begyndte de skriftkloge og Farisæerne at trænge stærkt ind på ham og at lokke Ord af hans Mund om flere Ting;

⁵³Huan, huaia kipan apawtin, laigelhmite leh Pharisaiten amah a tawng ua, thu chiteng gen sak teitei tumin leh,a pau khelh zenzena mat tumin a tang gige uh.

⁵⁴thi de lurede på ham for at opfange noget af hans Mund, for at de kunde anklage ham.

⁵⁴a pau khelh zenzena mat tumin a tang gige uh.