¹Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.

¹Huan, huai khitin Toupan mi dang sawmsagih a sepa, a paina ding kho tengah leh mun tengah, a maah nihnihin a sawla,

²Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.

²Huan, a kiang uah, Buh lak ding a tam mahmaha, himahleh a semte a tawm uh, huchiin a buh la dinga sem dingte sawl dingin buh Neipa kiangah ngen un.

³Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.

³Pai un; ngai un nge laka belamnou om bangin ka honsawl ahi.

⁴Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!

⁴Dangka ip khawng, kawljal khawng, khedap khawng tawi kei unla, lampi ah kuamah chibai buk kei un.

⁵Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!

⁵Huan, in na lutna peuh uah a masapen, Hiai in ah khamuanna tung hen, chi unla.

⁶Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.

⁶Huan, huaiah khamuanna ta a om leh na khamuanna thu uh a tungah a om dinga; a omkei leh na ang uah a hongkik nawn ding.

⁷Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus

⁷Huai in ngen ah om nilouh unla, a honpiak peuh uh nein dawn un; nasemmi tuh loh mu tak ahi. In tengah banhoh kei un.

⁸Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;

⁸Huan, khua na lutna peuh uah honkipahpih uleh, honlui peuh uh na ne ding ua; huaia damlou omte leng na hihdam ding ua;

⁹og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.

⁹a kiang uah, Pathian gam na kiang nai uah hongtungta, na chi ding uh.

¹⁰Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:

¹⁰Khua na lutna peuh uah honkipahpih kei uleh a kongzing uah pai khia unla,

¹¹Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.

¹¹Na kho leivui uh ka khepek ua bang leng na tunguah tat siang ung e; himahleh Pathian gam hongnaita chih thei un, na chi ding uh

¹²Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.

¹²Ka honhilh ahi, huai ni chiangin huai khuate thuak sangin Sodom kho thuak ding adan a om zo ding,

¹³Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.

¹³Korazin, na tung a gik e; Bethsaida, na tung a gik e; Noumaua thil lamdangpi kihihte Tura leh Sidon khuaa hih hileh, saiip puan silhin, vut laka tuin a kisik khin thamta ding uh.

¹⁴Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.

¹⁴Himahleh thukhenni chiangin nou thuak sangin Tura leh Sidon kho thuak ding a dan a om zo ding.

¹⁵Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget.

¹⁵Huan, nang Kapernaum, van tana pahtawi na hi dia hia? misi kho tana sawn khiak eive na hih ding.

¹⁶Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."

¹⁶Kuapeuh na thu uh ngai khia, keimah thungaikhia ahi a; kuapeuh nou hodeih lou tuh, kei hondeih lou ahi a; kuapeuh nou honngai lou tuh kei honngai lou ahi a, kuapeuh kei honngai lou tuh, honsawlpa ngai lou ahi, a chi.

¹⁷Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."

¹⁷Huan, sawmsagihte tuh kipak takin a hongkik nawn ua, TOUPA, dawite leng na min jiakin ka thuthu un a om uh, a chi a.

¹⁸Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.

¹⁸Huan, aman, a kiang uah, Khophia bangin Setan Van akipan a hong kia ka mu.

¹⁹Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.

¹⁹Ngai un, gulte, aikamte sikdenna thu leh, melma thilhihtheihna tengteng tunga thu neihna ka hon pia ahi; bangmahin a honhihna kei hial ding,

²⁰Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."

²⁰Himahleh, dawite na thuthu ua a omjiak un kipak kei un; vana na min uh gelh ahih jiakin kipak jaw un, a chi a.

²¹I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.

²¹Huan, huailaitakin Jesu tuh Kha Siangthouin a kipak mahmaha, Pa aw, lei leh van Toupa, nang mi pil leh mi bengvakte kiangah hiai thu na ima, naungekte kianga na than jiakin ka honphat ahi; ahi, Pa, huchibang hih nang ngaihin a hoih ahi.

²²Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."

²²Ka Pan bang kim honkem saka, Tapa kua ahia, Pa loungal kuamahin a theikei, Pa leng kua ahia, Tapa leh a kiang ua Tapain a theihsak nopnate kia loungal kuamah in a theikei, a chi a.

²³Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.

²³Huan, nungjuite lam a ngaa, a simin, Na thil muhte uh a mu mitte a hampha e:

²⁴Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."

²⁴Ka honchi ahi, jawlnei tampi leh kumpipa tampiten leng na thil muhte uh muh a kilawp gige ua, himahleh a mu kei uh, bila na jakte uh leng jak a kilawp thei mahmah ua, himahleh a za kei uh, achia.

²⁵Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

²⁵Huan, ngai un, dantheimi kuahiam a dinga, amah zeetna din, Sinsakpa, khantawna hinna neihna dingin bang ka hih ding? A chi a.

²⁶Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".

²⁶Huan aman, a kiangah, Dan laibu ah bang gelh ahia? bang na sim jela ahia? a chi a.

²⁷Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."

²⁷Huan aman, Toupa, na Pathian tuh na lungtang tengtengin, na kha tengtengin, na hatna tengtengin, na lungsim tengtengin na it ding ahi; nangmah na kiit bangin na vengte leng na it ding ahi. chih, achi a, a dawng a.

²⁸Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."

²⁸Huan, aman, a kiangah, Na dawng dik ngial e; huchiin hih lechin na hing ding a chi a.

²⁹Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"

²⁹Aman bel kisiamtansak utin, Jesu kiangah, A hihleh, ka innveng kua ahia? a chi a.

³⁰Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.

³⁰Jesun a dawnga, Kuahiam Jerusalem khua akipanin Jeriko khuaah a hoh suk deka, suam hatte a tuak zenzena, huaiten a puansilh a phel sak vek ua, a vo ek ua, si dekdekin a pai santa uh.

³¹Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.

³¹Huan, siampu kuahiam huai lampi ah a vapai suk zenzena, a muh takin lampi sik lehlam ah a pel maimaha.

³²Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.

³²Huan, huchibang mahin Levi chi mi khat leng huai mun a hongtunga, a muh takin lampi sik lehlam ah a pel maimaha.

³³Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.

³³Ahihhangin, Samari gama mi kuahiam a zin pailai a omna a hongtunga, a muh takin a hehpih mahmaha, a kiangah a vahoha,

³⁴Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.

³⁴a liamnate thau leh uain a buaka, a tuama, amah gan tungah a tuang saka, khualbuk ah a paipiha, a kemta.

³⁵Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.

³⁵Huan, a jingin makhai nih a suahkhiaa, khualbuk kempa kiangah a piaa, Amah na kem inlan, hiai ban a na zat teng, ka hongkik nawn chiangin ka hondin ding, a chi a.

³⁶Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"

³⁶Huai mi thumte lakah, suamhatte tuakpa adin, inveng hipen kua hiin na gingtaa? a chi a.

³⁷Men han sagde: "Han, som øvede.Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"

³⁷Huan, aman, a hehpihpa, a chi a. Huan, Jesun a kiangah, Nang leng huai bangmahin vahih in, a chi a.

³⁸Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.

³⁸Huan, a zin kawm un khua khat ah a luta; huan, numei khat a min Marthain a na zintun a.

³⁹Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.

³⁹Huai nun sanggam numei khat a neia a, a min Mari ahi, huai minu tuh Toupa khe bulah a tu a, a thu a ngaikhia a.

⁴⁰Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."

⁴⁰Marthain bel na mah semin a buai mahmah a; huchiin a kiangah, a hongpaia, Toupa, ka sanggamnun kei kia na sem dinga honkhiat khawksa lou na hi maw? Honhuh dingin chi dih ve, a chi a.

⁴¹Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;

⁴¹Huan, Toupan, Martha, Martha, thil tampi na ngaihtuah a, buai nei ve; thil khat kia a kul ahi;Mariin tan hoih a tel a, huai tuh lak sak ding ahi kei, a chi a, a dawng a.

⁴²men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."

⁴²Mariin tan hoih a tel a, huai tuh lak sak ding ahi kei, a chi a, a dawng a.