¹Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.

¹Huan, Jesun sawm leh nihte a sam khawma, dawi tengteng tunga thilhihtheihna leh thuneihna leh natnate hihdam theihna a pia a.

²Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.

²Huchiin, Pathian gam thugen ding leh dam loute hihdam dingin a sawlkhetaa.

³Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.

³Huan, a kiang uah, Zinna adingin chiang khun hiam, kawljal hiam, tanghou hiam, dangka hiam, bangmah keng kei un; puannak nih leng neikei un.

⁴Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.

⁴Huan, na tunna in peuh uah tung kinken jel un, huai in akipanin paikhia un.

⁵Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

⁵Huan, a honkipahpih lou peuhmah tuh huai khua akipan na paikhiak chiang un amau mohpaihna dingin na khepek ua leivui tatkhia unla, a chi a.

⁶Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.

⁶Huchiin, a kuanta ua, khua a tawn vialvial ua. Gam chihah Tanchiin Hoih a hilh ua, mi a hihdam jel uh.

⁷Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;

⁷Huan, kumpipa Herodin a thilhih tengteng uh a nazataa; khenkhatin Johan hing nawnta ei ve a chi ua, khenkhatin,

⁸men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.

⁸Elija hongkilakta ei ve a chi ua, khenkhatin, Nidang laia jawlnei kuahiam thou nawnta ei ve, a chih jiak un, a lungjingtaa.

⁹Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.

⁹Huan, Herodin, Johan a lu ka tanta a; himahleh hichi lawmlawma a thu ka jakjak kua ahia? a chi a. Huan, amah tuh muh a tumta hi.

¹⁰Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.

¹⁰Huan, sawltakte a hongkik nawn un, a kiangah a thilhihte uh a hilh ua. Huan, aman amau piin khopi Bethsaida kichi ah a pai tuamta a.

¹¹Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.

¹¹Himahleh mipin a thei ua, a jui jel uh; huan, aman amau a nakipahpiha, Pathian gam thu a hilha, hihdam kiphamoh peuhmah a hihdama.

¹²Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."

¹²Huan, nitaklam a honghi dektaa; huan, sawm leh nihte a hongpai ua, a kiangah, khuate leh a kim gam khawnga giahna leh annektuidawn zong dingin mipite paisak tanla; tua, gamkeu muna om hi ngal hang a, a chi ua.

¹³Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."

¹³Aman bel a kiang uah, Nou nek ding pia un, a chi a. Huan, amau, Mi hiai zahzah adia nek ding I valei sak keileh, tanghou phel nga leh nga nih kia loungal bangmah I neikei uh, a chi ua.

¹⁴De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."

¹⁴Piching ngen leng sang nga hiam phial ahi ngal ua. Huan, a nungjuite kiangah, A pawlpawlin tu sak un, sawm nga khawng jelin, a chi a.

¹⁵Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.

¹⁵Huchiin a hih ua, a tu sak vekta ua.

¹⁶Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.

¹⁶Huan, tanghou phel nga leh ngasa nih tuh a laa, van lam enin vual a jawla a balkhama, mipi maa lui dingin a nungjuite kiang ah a piaa.

¹⁷Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.

¹⁷Huan, a ne ua, a vah vekta ua, huan, a khamval nengte uh bawm sawm leh nih a luak dim uh.

¹⁸Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"

¹⁸Huan, hi chi ahi a, Jesu amah kiaa a thum lain a nungjuite a kiangah a om ua; a kiang uah, Mipiten kua ka hi a honchi ua? chiin a donga.

¹⁹Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."

¹⁹Huan, amau, Baptispa Johan ahi, honchi uh; himahleh khenkhatin, Nidang laia jawlnei kuahiam a thou nawnta ahi, a honchi uh, chiin, a dawng ua.

²⁰Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."

²⁰Huan, aman a kiang uah, Ahihleh, nou kua ka hi non chi ua? a chi a. Peterin, Pathian kris mah, chiin, a dawnga.

²¹Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,

²¹Huan, huai thu kuamah hilh louh ding chi bikbekin, thu a piaa:

²²idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."

²²Mihing Tapain thil tampi a thuak dia, upate, siampu liante, laigelhmite deih louhin a om dia, thahin a om dia, ni thum niin kaihthohin a om ding ahi, a chi a.

²³Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;

²³Huan, amahmahin, mi tengteng kiangah, kuapeuhin honzuih a ut leh, amah kingaihsak louin, niteng a kros puin honjui hen.

²⁴thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.

²⁴Kuapeuh a hin humbit utin a tan ding; kuapeuh keimah jiaka a hin tanin, huai mi mahin a humbit ding.

²⁵Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?

²⁵Min khovel a pumin nei henla, amah kimangsak hiam, ahihkeileh kimanloh leh, amah adingin bang a phatuam dia?

²⁶Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.

²⁶Kuapeuh keimah leh ka thu zahpih mi jaw Mihing Tapain, amah thupina toh, a Pa thupina toh, a angel siangthoute thupina toh a hongpai chiangin a honzahpih ding.

²⁷Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."

²⁷Diktakin ka honhilh ahi, Hiaia dingte akhen, Pathian gam a muh masiah uh sihna chiam lou hial ding a om uh, a chi a.

²⁸Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.

²⁸Huan, hichi ahi a, huai thugen nung ni giat hiam khawngin, Jesun Peter, Johan leh Jakob a pi a, thum dingin tangah a hohtou a.

²⁹Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.

²⁹Huan, a thum laiin a mel omdan a honglamdanga, a puansilhte mi leng theiin a hongngoutaa.

³⁰Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,

³⁰Huan, ngai in, mi nih amah toh a kihou ua, huai mite tuh Mosi leh Elija ahi uh.

³¹som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.

³¹Thupinaa kithuamin a kilak ua, Jerusalem khuaa sihna a hihkim ding thu a gen uh.

³²Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

³²Peter leh a lawmte bel a ihmut uh a suaka, himahleh a hak teitei ua a thupina leh a kianga mi nih ding a mu uh.

³³Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.

³³Huan, huai miten Jesu a paisan dek lai un, Peterin, Jesu kiangah, Heutupa, ei din hiaia om hoih veh, aidakbuk thum i khoh dia, nang din khat, Mosi din khat, Elija din khat, a chi a-a thugen lengthei louin.

³⁴Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.

³⁴Huan huai thute a gen laiin mei a hongkaia, amau tuh a liahta; mei laka a lut laiun a lau ua.

³⁵Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"

³⁵Huan mei akipan aw a hongsuaka, Hiai ka Tapa, ka tel ahi, amah thu ngai un, a chi a.

³⁶Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

³⁶Huan aw a daih takin Jesu amah kiain a muta uh. Huan, a dai dide ua, huailai khawngin a thil muh uh kuamah bangmah a hilh kei uh.

³⁷Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.

³⁷Huan, hichi ahi a, a jingin tang akipana a paisuk nung un, mipi thupi takin amah a nadawn ua.

³⁸Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.

³⁸Huan, ngaiin, mipi lakah mi khat a kikoua, Sinsakpa, ka tapa en dingin ka honngen ahi, ka tapa neihsun ahi ngala.

³⁹Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;

³⁹Ngai in, dawiin a mana, a kikou khe guih jela; huchiin, a chilphuan bang ke hialin a gimbawla, nakpitaka hihsidupin a pai san phet jela.

⁴⁰og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."

⁴⁰Huan na nungjuite kiangah delhkhe dingin ka ngena, a hih theikei uh, a chi a.

⁴¹Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"

⁴¹Huan, Jesun, Khangthak ginna neilou leh lampialte aw, bangtan ahia ka honthuak theih ding? Na tapa tuh hiaiah honpi in, a chi a, a dawng a.

⁴²Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.

⁴²Huan, a honglaiin dawiin a hihpuk eka, nakpitakin a gimbawltaa, himahleh, Jesun dawi nin tuh a taia, naupang tuh a hihdama, a pa kiangah a paisak nawnta.

⁴³Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

⁴³Huan, mi tengtengin Pathian thupidan lamdang a sa mahmah uh. Huchiin mi tengtengin a thilhih tengteng lamdang a sak lai un, Jesun a nungjuite kiangah,

⁴⁴"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."

⁴⁴Hiai thute na bil uah lut heh. Mihing Tapa mihingte khuta mat saka om ding ahi ngala, a chi a

⁴⁵Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

⁴⁵Himahleh, a thugen tuh a theisiam kei uh, a theihtheih louhna ding un a kisel ahi, huai thugen tanchin tuh amah a dong ngam ngal kei ua.

⁴⁶Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.

⁴⁶Huan, a lak uah kua a thupipen dia? Chih thuin a nakisel ua.

⁴⁷Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.

⁴⁷Huchiin, Jesun a lungtang ua a ngaihtuah uh a theia, naupang neu khat a kaia, a sik ah a omsaka, a kiang uah,

⁴⁸Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."

⁴⁸Kuapeuh ka min jiaka hiai naupang neu kipahpih tuh keimah honkipahpih ahi ding uh; na vek ua laka neupen ahi, a thupipen, a chi a.

⁴⁹Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."

⁴⁹Huan, Johanin, Heutupa, kuahiam na mina dawite delkhia ka mu ua, kon zuihna ua a pan sam louh jiakin ka khamta ve ua, a chi a, dawnga.

⁵⁰Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."

⁵⁰Jesun bel a kiang ah, Kham nawn kei un, kuapeuh nou hondal loutuh nou lama pang ahi uh, a chi a.

⁵¹Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.

⁵¹Huan, hichi ahi a, amah pi touh a hun dingin, Jerusalem khuaa hoh a tum chiltela, a maah mi a matai saka;

⁵²Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.

⁵²Huan, a pai ua, amah adia nakimansak dingin Samari mite kho khatah a lut ua.

⁵³Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.

⁵³Huan, a mai tuh Jerusalem kho lam naiha a lat jiakin amah a nakipahpih kei uh.

⁵⁴Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"

⁵⁴Huchiin a nungjui Jakob leh Johanin huai a theih takun, Toupa, amaute kangmang dingin van akipan mei sam khe leng hoih na sa hia? a chi ua.

⁵⁵Men han vendte sig og irettesatte dem.

⁵⁵Amah tuh a kiheia, amau a taitaa.

⁵⁶Og de gik til en anden Landsby.

⁵⁶Huan, kho dangah a paita uh.

⁵⁷Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."

⁵⁷Huan, lampia a pai lai un, kuahiamin a kiangah, Na paina peuhah kon jui ding, a chi a.

⁵⁸Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."

⁵⁸Huan, Jesun a kiangah, Sehalten kua a nei ua, tungleng vasaten leng bu a nei uh, ahihhangin Mihing Tapain jaw a lu ngakna ding mun a neikei, a chi a.

⁵⁹Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."

⁵⁹Huan, Jesun mi dang kiangah, Honjui in, a chi a. Himahleh aman, Toupa, ka pa honvui sak phot in, a chi a.

⁶⁰Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"

⁶⁰Jesun tuh a kiangah, Misiin a misi uh vui uheh; nang Pathian gam thu vahilh jak jaw in, a chi a.

⁶¹Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."

⁶¹Huan, mi dangin leng, Toupa, kon jui ding, a hihhangin ka ina mite kamphain honkha sak photin, a chi a.Huan, Jesun a kiangah, Kuapeuh leilehna lena, nunglam nga tuh, Pathian gam mi hitak ahi kei, a chi.

⁶²Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."

⁶²Huan, Jesun a kiangah, Kuapeuh leilehna lena, nunglam nga tuh, Pathian gam mi hitak ahi kei, a chi.