¹Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Påske, nærmede sig.

¹Huan, tanghou silngou sohlouh ankuanglui, Paikan Ankuanglui kichi a naita a.

²Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for Folket.

²Huan, siampu liante leh laigelhmiten a hihlupna dan a zong ua, vantang lah a kihta ngal ua.

³Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.

³Huan, sawm leh nihte lak a pang, Juda, Iskariot kichi sungah Setan a lut a.

⁴Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forråde ham til dem.

⁴Huchiin, amah a vapaia, a kiang ua juausana mat sak theihna dingdan siampu liante leh heutute a vakihoupih a.

⁵Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.

⁵Huan, amau a kipak mahmah ua, a kiangah dangka piak achiamta uhi.

⁶Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forråde ham til dem uden Opløb.

⁶Huan, aman lem a sa a, mipi om louh kala juausana matsakna lemtang a zongta a.

⁷Men de usyrede Brøds Dag kom, på hvilken man skulde slagte Påskelammet.

⁷Huan, tanghou silngou soh louh ni, Paikan Ankuangluina belamnou gohna ding ni, a hongtungta a.

⁸Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: "Går hen og bereder os Påskelammet, at vi kunne spise det."

⁸Huchiin, Jesun, Peter leh Johan a sawla, Paikan Ankuang lui i nek dingin hon va hih sak un, chiin.

⁹Men de sagde til ham: "Hvor vil du, at vi skulle berede det?"

⁹Huan, amau, a kiangah, Koiah vahih le ung na ut a? a chi ua.

¹⁰Men han sagde til dem: "Se, når I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han går ind,

¹⁰Huan, aman, a kiang uah, Ngai un, khopia na lut un, pasal, bela tui puain hontuak dinga, a lutna in ah juilut un.

¹¹og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

¹¹Huan, inneipa kiangah, Sinsakpan, Ka nungjuite toh paikan ankuang ka nekna dinguh, mikhual indan koilai ahia? honchi hi, nachi ding uh.

¹²Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det."

¹²Huchiin, aman indan tungnung za pi, van omsa, a honensak ding; huaiah hih un, achi a.

¹³Og de gik hen og fandt det således, som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

¹³Huan, a hohta ua, a kiangua a gen bang takin a muta ua; huan, Paikan Ankuang avabawl uh.

¹⁴Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.

¹⁴Huan, a nek a honghunin, aman an a um a, a sawltakten a umpih sam uhi.

¹⁵Og han sagde til dem: "Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Påskelam med eder, førend jeg lider.

¹⁵Huan, a kiang uah, Ka thuak ding ka thuak main hiai Paikan Ankuang honnek pih ka ut mahmah ahi.

¹⁶Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige."

¹⁶Ka honhilh ahi, hiai tuh Pathian gama a taktak a hih ma siah, ka ne nawnta kei ding hi, a chi a.

¹⁷Og han tog en Kalk, takkede og sagde: "Tager dette, og deler det imellem eder!

¹⁷Huan, nou a la a, kipah thu a gen khitin, Hiai la unla, kihawm un;

¹⁸Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer."

¹⁸ka honhilh ahi, tuban Pathian gam a hongtun masiah grep gui gah tui ka dawn nawnta kei ding, a chi a.

¹⁹Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: "Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!"

¹⁹Huan, tanghou a laa, kipahthu a gen khitin a balkhama, a kiang uah a piaa, Hiai ka sapum ahi, na sik ua piakding tuh ahi; keimah theihgigena in hiai hihjel un, achi a.

²⁰Ligeså tog han også Kalken efter Aftensmåltidet og sagde: "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.

²⁰Huan, nitakan nek zohin huchi mahbangin nou a laa, Hiai nou ka sisana thukhun thak tuh ahi, na sik ua pawt ding tuh.

²¹Men se, hans Hånd, som forråder mig, er her på Bordet hos mig.

²¹Himahleh, ngai un, juausana honmansak dingpa khut ka kiangah dohkan tungah a om ngala.

²²Thi Menneskesønnen går bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forrådt!"

²²Mihing Tapa seh bang in a pai ding ahi himahleh, juausana mansakdingpa mihing tung a gik hi! a chi a.

²³Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.

²³Huan, amau lak uah huchibang thil hih ding kua ahi dia le? chiin, a kidongta ua.

²⁴Men der opstod også en Trætte iblandt dem om, hvem at dem der måtte synes at være den største.

²⁴Huan, a lak uah kuapen ahia thupipena a seh, chih thu ah, kiselna a hongpawt a.

²⁵Men han sagde til dem: "Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.

²⁵Huan, aman, akiang uah, Jentel kumpipate a tunguah a lal gige uh a, a tungua thuneite Nu leh Pa, a chi gige uh.

²⁶I derimod ikke således; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.

²⁶Himahleh, nou jaw huchibang na hi kei ding uh; na lak ua thupipen nau jaw bangin om henla, makai pen na sempen bangin om jaw heh.

²⁷Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.

²⁷Kua ahia thupi jaw, an um hia, anpepa? An um hi lou hia? Himahleh kei jaw na lak uah nasempa bangin ka om hi.

²⁸Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.

²⁸Zeetna ka tuah sung noute kei honom pihte na hi uh;

²⁹Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder

²⁹huchiin, kei ka Pan gam a honseh sak bangin gam ka honseh sak ahi.

³⁰at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde på Troner og dømme Israels tolv Stammer."

³⁰Ka gama ka dohkana na nek ua na dawn theihna ding un; huchiin, Israel nam sawm leh nam nih vaihawm sakin laltutphah ah na hongtu ding uhi.

³¹Men Herren sagde: "Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.

³¹Simon, Simon, ngaiin, Setanin buh sep banga a honsep theihna dingin, noute honngen eive;

³²Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og når du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!"

³²himahleh, na ginna a man louhna din ka honthum sak ahi; na kihei nawn chiangin nang na unaute hihkipin, a chi a.

³³Men han sagde til ham: "Herre! jeg er rede til at gå med dig både i Fængsel og i Døden."

³³Huan, aman, a kiangah, Toupa, na kiangah suangkulh ah leh sihna ah leng pai sam ngap ka hi, a chi a.

³⁴Men han sagde: "Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig."

³⁴Huan, aman, Peter, ka honhilh ahi, na hontheihna ah thum vei non kitheihmohbawl masiah tuniin ak a khuang kei ding, a chi a.

³⁵Og han sagde til dem: "Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?" Og de sagde: "Intet."

³⁵Huan, a kiang uah, Dangka ip lou a, kawljal loua, khedap loua ka honsawl khiakin bang na tasam ua? a chi a. Huan, amau, Bangmah, a chi ua.

³⁶Men han sagde til dem: "Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligeså også en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!

³⁶Huan, aman, a kiang uah, Tun jaw dangka ip neiin keng henla, kawljal toh, kuapeuh temsau neilouin a puan juak henla, lei hen.

³⁷Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes på mig, dette: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere;" thi også med mig har det en Ende."

³⁷Ka honhilh ahi, Amah talekte lakah sim tel ahi, chih gelh ka tungah a hongtung ahi; ka tungtang hiai thu tungkim ngei ding ahi ngala, a chi a.

³⁸Men de sagde: "Herre! se, her er to Sværd." Men han sagde til dem: "Det er nok."

³⁸Huan, amau, Toupa, en dih, hiah temsau nih a om, a chi ua. Aman, a kiang uah, A hun, a chi a.

³⁹Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men også Disciplene fulgte ham.

³⁹Huan, amah a pawta, a ngeina danin Oliv tangah a hohta a; nungjuiten leng a jui uh.

⁴⁰Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: "Beder om ikke at falde i Fristelse."

⁴⁰Huan, a mun a vatun un, a kianguah, khemnaa nalut louhna dingun, thum un, a chi a.

⁴¹Og han rev sig løs fra dem, så meget som et Stenkast, og faldt på Knæ, bad og sagde:

⁴¹Huan, suanga den phak tan khawngah a vapai tuamta a;

⁴²"Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!"

⁴²Huan, a khukdin a, a thum a, Pa, hoih na sak leh hiai nou ka kianga pan la suan in; himahleh kei thu hi lou in, nangmah thuthu hi jaw hen, a chi a.

⁴³Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.

⁴³Huan, van a kipanin angel khat a hihhat dingin a kiangah a hongkilaka.

⁴⁴Og da han var i Dødsangst, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdråber, der faldt ned på Jorden.

⁴⁴Huan, a gim mahmaha, phatuamngai nawnsemin a thum a; a kho-ul tuh, si bangin mal liantak takin lei ah a tak khe ta a.

⁴⁵Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.

⁴⁵Huan, a thum khita a thohin, nungjuite kiangah a honga, a lungkham jiakun a na ihmu uh a mu a;

⁴⁶Og han sagde til dem: "Hvorfor sove I? Står op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse."

⁴⁶huan, a kiang uah, Bangdia ihmu na hi ua? Khemnaa na lutlouhna dingun thou unla, thum un, a chi a.

⁴⁷Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.

⁴⁷Huan, a gen laitakin, ngai dih, mipi a hong ua, sawm leh nihte laka tel Juda a chih un a ma uh a kaia; huan, tawp tumin Jesu a honjuan a.

⁴⁸Men Jesus sagde til ham: "Judas! forråder du Menneskesønnen med et Kys?"

⁴⁸Himahleh, Jesun, a kiang ah, Juda, Mihing Tapa tawpa mansak ding na hi maw? achia a.

⁴⁹Men da de,som vare omkring ham, så, hvad der vilde ske, sagde de: "Herre! skulle vi slå til med Sværd?"

⁴⁹Huan, a kima miten thil hongtung ding a theih un, Toupa, temsauin ka sat ding uam? a chi ua.

⁵⁰Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.

⁵⁰Huan, a lakua kuahiamin Siampu Lianpen sikha a sata, a bil taklam a sat khiak saka.

⁵¹Men Jesus tog til Orde og sagde: "Lad dem gøre også dette!" Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.

⁵¹Huan, Jesun, Hih nawn ken, a chi a. Huan, a bil tuh a khoiha, a hihdamta hi.

⁵²Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de ældste, som vare komne til ham: "I ere gåede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.

⁵²Huan, Jesun, a kianga hong siampu liante Pathian biakin heutute leh upate kiangah, Temsau khawng, khetbuk khawng keng in, suamhat man ding bang hialin na hong pawt uh ahi maw?

⁵³Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt."

⁵³Pathian biakina na kiang ua ni tenga ka om lai khawnga honmat tumin non sawk ngal kei ua; himahleh tu na tat hun uh ahi, mial thuneihna toh, a chi a.

⁵⁴Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.

⁵⁴Huan, a man ua, a pi ua, Siampu Lianpen in ah a pi lut tau a.

⁵⁵Og de tændte en Ild midt i Gården og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.

⁵⁵Huan, Peterin gamlapia kipanin a juia. Huan, in huangsung intual ah mei a chih ua, a tu khawm ua, Peter a lak uah a vatu sam hi.

⁵⁶Men en Pige så ham sidde i Lysskæret og stirrede på ham og sagde: "Også denne var med ham."

⁵⁶Huan, mei vaka a tutlaiin nungak kuahiamin a mu a, a en nilouh a, Hiai mi leng a kianga om ahi, a chi a.

⁵⁷Men han fornægtede ham og sagde: "Jeg kender ham ikke. Kvinde!"

⁵⁷Aman bel, Numei, amah ka theikei, chiin a kitheihmohbawla.

⁵⁸Og lidt derefter så en anden ham og sagde: "Også du er en af dem." Men Peter sagde: "Menneske! det er jeg ikke."

⁵⁸Huan, a denchiang deuhin midangin a hongmu nawna, Nang leng a lak ua mi na hi ve, a chi a. Peterin bel, Mihing aw, ka hi kei, a chi a.

⁵⁹Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: "I Sandhed, også denne var med ham; han er jo også en Galilæer."

⁵⁹Huan, dak kal khat phial nungin, mi dangin, hiai mi leng a kianga om ahi tham ve; Galili gama mi ahi vo oi, a chi chiltela.

⁶⁰Men Peter sagde: "Menneske! jeg forstår ikke, hvad du siger." Og straks, medens han endnu talte. galede Hanen.

⁶⁰Huan, Peterin, Mihing aw, na thu gen ka theikei, a chi a. Huan, thakhatin, a pau lai takin ak a khuangta hi.

⁶¹Og Herren vendte sig og så på Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: "Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange."

⁶¹Huan, Toupa a kihei a, Peter a ena. Huan, Peterin, Toupan, Tuniin ak a khuang main thum vei na honkitheihmohbawl ding, a kianga a chih thu a honthei khe nawnta a.

⁶²Og han gik udenfor og græd bitterligt.

⁶²Huan, a pawta, a kap huphup.

⁶³Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;

⁶³Huan, Jesu Lenten nuihzabawlnan a zang ua, a sat ua,

⁶⁴og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: "Profeter! hvem var det, som slog dig?"

⁶⁴Huan, a mit a tuam ua, Gen in, kua ahia honsat? chiin, a dong uh.

⁶⁵Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.

⁶⁵Huan, thu dang tam piin leng a gensia un a kou uh.

⁶⁶Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Råd

⁶⁶Huan, khovak takin upahon, siampu liante leh laigelhmite, a hongkikhawmua, a vaihawm na uah a pi ua.

⁶⁷og sagde: "Er du Kristus, da sig os det!" Men han sagde til dem: "Siger jeg eder det, tro I det ikke.

⁶⁷Kris na hih leh honhilh in, a chi ua. Huan, aman, a kiang uah: Honhilh mahleng na ging kei ding uh;

⁶⁸Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.

⁶⁸hondong lengleng, non dawng kei ding uh.

⁶⁹Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Hånd."

⁶⁹Himahleh, tuban siah Mihing Tapa Pathian thilhihtheihna taklamah a tu ta ding, a chi a.

⁷⁰Men de sagde alle: "Er du da Guds Søn?" Og han sagde til dem: "I sige det; jeg er det."

⁷⁰Huan, a vek un, Nang Pathian Tapa na hi maw leh? a chi ua. Huan, aman, a kianguah, Hi e, non chih bang un, a chi a.Huan, amau, Bang theihna dang i deih lai dia? ei mah mahin amah kamsuak i zata ve le, a chi ua.

⁷¹Men de sagde: "Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!"

⁷¹Huan, amau, Bang theihna dang i deih lai dia? ei mah mahin amah kamsuak i zata ve le, a chi ua.