¹Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,

¹Aw nou Jakobte heutute leh Israel inko vaikhawmmite aw, Ngaikhia unla, ka honngen ahi, k a chi ahi: vaihawm dan na theih ding uh hilou hia?

²I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som flår Huden af Folk. og Kødet af deres Ben,

²Thil hoih na hua ua, thil hoih lou na deih ua, a vun uh na hawk sak ua, a guh ua kipanin sa na leu khia ua:

³æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryder deres Ben. og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i en Kedel?

³Ka mite sa na nei lai ua; a vun uh na lip ua, a guh uh na hihtan sak ua: ahi, bela huan ding bangin na at nen ua, sa-uina bel sunga sa at nen bang maiin.

⁴Engang skal de råbe til HERREN, han lader dem uden Svar;. da skjuler han sit Åsyn for. dem, fordi deres Gerninger er onde.

⁴Huai hun chiangin TOUPA a sam ding ua, himahleh amau a dawng kei ding: ahi, huai hun chiangin a thilhih ua a hih hoihloudan bang bang un, amau akipan a mai a sel ding.

⁵Så siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som råber om Fred, når kun de får noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden:

⁵Ka mite hihkhialsakmi, hai a neih ua, Muanna chia kikoua, a kam ua bak loumi peuhmah do dia kisa hial mi jawlneite tungtang thu TOUPAN hichiin a chi:

⁶Derfor skal I opleve Nat uden. Syner, Mørke, som ej bringer Spådom; Solen skal gå ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.

⁶Huaijiakin kilakna na neih louhna ding un na kiangah jan a hongtung ding; ai na san theihlouhna ding un na kiang uah mialna a hongom dinga; jawlneite adingin niin mual a khum dinga, sun leng a mau tungah kho mial ahi ding.

⁷Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spår; alle skal tilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud.

⁷Mutheimite a zum ding ua, aisansiamte a zahlak ding uh, ahi, a vek un a muk uh a hum ding uh: Pathian dawnna lah a om ngal kei a,

⁸Jeg derimod er ved HERRENs Ånd fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det har syndet.

⁸Himahleh Jakobte kiangah a tatlekna uh theisak ding leh Israelte kiangah a khelhna uh theisak dingin TOUPA kha jiaka thilhihtheihna te, vaihawm na te, leh hatna tein ka dim petmah ahi.

⁹Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,

⁹Nou Jakobte inkote heutte leh Israel inko vaihawmmi, vaihawmna kiha, dikna chiteng lumlet mite aw, hiai ngaikhiaunla, ka honngen ahi.

¹⁰som bygger Zion med Blod. og Jerusalem med Uret.

¹⁰Zion sisanin a lam ua, Jerusalem ginatlounain.

¹¹Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn; dets Profeter spår for Sølv og støtter sig dog til HERREN: "Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt."

¹¹Huaia heututen kipahman lamenin vai a hawm ua, huaia siamputen lawh lamenin a sinsak ua, huaia jawlneiten dangka lamenin ai a san uhi: huchiin leng, TOUPA a lak uah a om ka hia? thil hoih lou i tunguah a hongtung kei ding, chiin TOUPA tungah a kinga uhi.Huaijiakin Zion, noute jiakin, lou banga leileh ahi dinga, Jerusalem thil sia omkhawm ahi dinga, biakin omna tang dawi mun sang bang ahi ding.

¹²For eders, Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.

¹²Huaijiakin Zion, noute jiakin, lou banga leileh ahi dinga, Jerusalem thil sia omkhawm ahi dinga, biakin omna tang dawi mun sang bang ahi ding.