¹Ve mig! Det går mig som ved ved Frugthøst, ved Vinhøstens Efterslæt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjæl har Lyst til!

¹Ka tung gikna mai e: nipi thei a sek khawm hun laia om bang leh grep loh hun laia grep maiah loh ding bang lah ka hi ngala: gah bom nek nek ding a om kei; ka hinnain theipi min masa a lunggulh hi.

²De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru. De lurer alle på Blod og jager hverandre med Net.

²Pathian limsakmi lei a kipan a mang ua, mihing lakah mi diktak mahmah a om kei uh: sisan suah dingin a tang vek ua; mi chihin amau unau lenin a gem uhi.

³Deres Hænder er flinke til ondt, Fyrsten kræver, Dommeren er villig for Betaling; Stormanden nævner, hvad han begærer; og derefter snor de det sammen.

³A khutte uh thil hoihlou tunga thanuam taka hih dingin a nga ua; kumpipan a ngena, vaihawmpan a phuta; mi lianin a lungsim thil hihkhelhna a gen khiaa: huchibang in a kithutuak uhi.

⁴Den bedste er som en Tornebusk, den ærlige værre end en Tjørnehæk. Dine Vægteres Dag, din Hjemsøgelse kommer, af Rædsel rammes de nu.

⁴A lak ua mi hoihpen loulingnei bang ahi a; mi dik pen leng dai ling nei sangin a hoih kei jaw: nang vengmite ni, veha na om ni ngei a hongtung hi; huai bel a mangbat ni uh ahi ding.

⁵Tro ikke eders Næste, stol ikke. på en Ven, vogt Mundens Døre for hende. du favner!

⁵Lawm ah muang kei unla, makai mi ah leng ginna koih kei un: na angsunga omnu akipanin na kam kongkhakte hoih takin vengin.

⁶Thi Søn agter Fader ringe, Datter står Moder imod Svigerdatter Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.

⁶Tapain pa min a hihsiaa, tanuin a nu a dou a, mou-in a pi a dou ngal a; mihing melmate jaw amah inkote mah ahi uh.

⁷Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier på min Frelses Gud; min Gud vil høre mig.

⁷Ken jaw TOUPA lam ka en dinga; ka hotdamna Pathian ka ngak ding; ka Pathianin a honngaikhe sin ahi.

⁸Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men står op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.

⁸Aw ka melma, honawi ken: ka puk hun chiangin ka thou nawn ding; miala ka tut in leng TOUPA kei din vak ahi ding.

⁹Jeg vil bære HERRENs Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil han strider for mig og skaffer mig Ret; han fører mig ud i Lys, jeg skal skue hans Retfærd.

⁹TOUPA tunga thil ka hih khelh jiakin, a lunghihlouhna mahmah ka po ding, ka tung thu a hongen piha, kei dia vaihawmna a tangtun ma siah; vakah a honpi khe dinga, huan, diktatna ka mu ding.

¹⁰Min Fjende skal se derpå og fyldes med Skam, han, som spørger mig: "Hvor er HERREN din Gud?". Mine Øjne skal med Skadefryd se ham, når han trampes ned som Skarn på Gaden.

¹⁰Huchiin ka melma ka kianga, TOUPa na Pathian koiah, chipan huai a mu dinga, zahlaknam amah a tuam ding. Ka miten amah a en ding a: tun jaw kongzing buannawi banga sikden a hita ding.

¹¹En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grænsen vides ud,

¹¹Na kulh bangte bawlna ni ding: huai ni chiangin thusehpen gamlapi phaa zatsak ahi ding.

¹²en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til Ægypten, lige fra Ægypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.

¹²Huai ni chiangin Assuria gam leh Aigupta khopi akipan te, Aigupta leh Lui pha hiala kipan te, tuipi leh tuipi kikal akipan te leh tang leh tang kikal akipan tein na kiangah a hongpai ding uh.

¹³Men Jorden og de, som bor derpå, lægges øde til Løn for deres Værk.

¹³Huchi piin leng gam, a sunga tengte jiak leh a thilhih gah uh jiakin hihgam ahi ding.

¹⁴Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem græsse i Basan og Gilead som i gamle Dage!

¹⁴Karmel tang kala gamnuaia lungjuang taka om na gou tan belam hon, na mite na khetbuk zangin vak inla: nidang lai bangin Basan leh Gilead ah vakin om chiat uhen.

¹⁵Giv os Undere at skue, som da du drog ud af Ægypten;

¹⁵Aigupta gam akipana na pai khiak lai bangin a kiang ah thillamdang mahmah te ka en sak ding.

¹⁶lad Folkene se det og blues ved al deres Vælde, lægge Hånd på Mund, lad Ørene døves på dem!

¹⁶Nam chihin huai a mu ding ua, a thilhihtheihna tengteng uh a zumpih ding uh: a muk uh a hum ding ua, a beng uh a ngong ding.

¹⁷Lad dem slikke Støv som Slangen, som Jordens Kryb, rædde komme frem af deres Borge til HERREN vor Gud og ængstes og frygte for dig!

¹⁷Gul bangin leivui a liak ding ua; khupboha paite bangin a omna kua ua kipanin ling kawmin a hongpai ding uh: TOUPA i Pathian kiangah laudansiam kawmin a hongpai ding ua, nang jiakin a lau ding uh.

¹⁸Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brøde, bærer over med Synd hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer på Vrede, men gerne er nådig?

¹⁸Nang banga thulimlouhna ngaidampa leh a goutan om sun tatlekna nelhsiahpa Pathian kua a oma? a hhna khantawnin a vom gige kei, hehpihna a a kipah mahmah sek jiakin.

¹⁹Han vil atter forbarme sig over os, træde vor Brøde under Fod, du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!

¹⁹A kilehhei nawn dinga, i tungah hehpihna a nei ding; i thulimlouhnate a khe nuaiah a sikden ding; nang amau khelhna tengteng tuipi taw thukpi ahte na pai lut ding.Nidang laia ka pu te uh pute kianga na kichiamsa, Jakob kianga thutak leh Abraham kianga hehpihna na tangtun ding hi.

²⁰Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Nåde, som du svor vore Fædre til i fordums Dage.

²⁰Nidang laia ka pu te uh pute kianga na kichiamsa, Jakob kianga thutak leh Abraham kianga hehpihna na tangtun ding hi.