1Nehemias's, Hakaljas Søns, Beretning. I Kislev Måned i det tyvende År, medens jeg var i Borgen i Susan,
1Hakalia tapa Nehemia thute. Kisleu kha, kum sawmnihna kuma, Susan inpia ka omin, hichi a honghi a.
2kom Hanani, en af mine Brødre, sammen med nogle Mænd fra Juda. Og da jeg udspurgte dem om Jøderne, den Rest, der var undsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem,
2Hanania, ka unaute laka khat, a honga, amah leh Juda akipan mi kua te hiam; amaute kiangah saltanna akipana nutsiata omte, Juda suaktate tanchin leh Jerusalem thu ka donga.
3sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra Fangenskabet der i Landet, lever i stor Nød og Forsmædelse, og Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbrændt.
3Huan amau ka kiangah, Huai lai biala saltanna akipan omlaite gimthuakna thupi thuak leh simmohin a om uh: Jerusalem kulhbangte leng a chima, huan huai a kongpite leng meiin a kang, a chi ua.
4Da jeg hørte denne Tidende, satte jeg mig hen og græd og sørgede i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds Åsyn,
4Huan hichi ahi a, hiai thute ka jak laiin, ka tua ka kapa, ni bangzah hiam ka suna; huan van Pathian maah an ka ngawla ka thuma.
5idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, frygtelige Gud, som tager Vare på Pagten og Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!
5Aw TOUPA, van Pathian, Pathian thupi leh lauhuai, amah ita a thupiakte juite tunga thukhun theigige leh chitna nei gige:
6Lad dog dit Øre være lydhørt og dit Øje åbent, så du hører din Tjeners Bøn, som jeg nu beder for dit Åsyn både Nat og Dag for dine Tjenere tsraeliterne, idet jeg bekender deres Synder, som vi også jeg og min Faders Hus har begået imod dig.
6Tuin na bilin honhungaih henla, na mitte hong kihong hen, huchia na sikha thumna, huai huna, sun leh jana, na sikhate Israel tate a dia, nangmah tunga ka hihkhelh uh, Israel tate khelhna thupha tawi kawma, ka thumna non ngaihkhiak sak theihna din: ahi, kei leh ka pa inkote ka khialta uhi.
7Såre ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud, Anordninger og Lovbud, du pålagde din Tjener Moses.
7Thanghuaitakin na tungah ka gamta ta ua, na thupiakte ka juita kei ua, na sikha Mosi kianga na thupiak, thusehte, leh vaihawmte.
8Kom det Ord i Hu, som du pålagde din Tjener Moses: Dersom I er troløse, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene;
8Theigigein, ka honngen ahi, na sikha Mosi kianga thu na piak, Na tatlek uhlehm mite lakah ka honthehjak ding:
9men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handler efter dem, så vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg udvalgte til Bolig for mit Navn.
9Himahleh ka kianga na hongkik ua, ka thupiakte na zuih ua na hih uleh, delhkhiaka na omna uh van tawp mun pekah himahleh, huai akipanin amau te ka kaikhawm dinga, huan ka min tenna dia ka mun telsa ah amau ka pi khawm ding, chiin.
10De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udløste ved din store Kraft og din stærke Hånd.
10Tuin hiaite, na thilhihtheihna thupi leh, na ban hata na tatsa, na sikhate leh na mite ahi uh.Aw TOUPA, ka honngen ahi, na min laudansiam nuamsa, na sikha thumna leh, na sikhate thumna na bilin hungaih hen: ka honngen ahi, tuniin na sikha lohchingsak inla, hiai mi mitmuhin a kiangah chitna piain. (Kei bel kumpipa dawndingpepa ka hi. )
11Ak, Herre, lad dit Øre være lydhørt for din Tjeners og dine Tjeneres Bøn, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i Dag lykkes for din Tjener og lad ham finde Nåde for denne Mands Åsyn! Jeg var nemlig Mundskænk hos Kongen.
11Aw TOUPA, ka honngen ahi, na min laudansiam nuamsa, na sikha thumna leh, na sikhate thumna na bilin hungaih hen: ka honngen ahi, tuniin na sikha lohchingsak inla, hiai mi mitmuhin a kiangah chitna piain. (Kei bel kumpipa dawndingpepa ka hi. )