¹I Nisan Måned i Kong Artaxerxes's tyvende Regeringsår, da jeg skulde sørge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongen den. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hans Ansigt.

¹Artaksarsi kumpipa kum sawmnih, Nisan khain, a maa uain a om laiin hichi ahia, uain ka laa, kumpipa kiangah ka piaa. A maah nidangin ka dah nai kei hi.

²Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en Hjertesorg! Da blev jeg såre bange,

²Huan kumpipan ka kiangah, Na chi lah a na ngal keia, bangdinga dah mel pu na hia? Hiai bangmah dang ahi keia lungtang dahna ahi, a chi a. Huaitakin ka lau mahmah a.

³og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den By, hvor mine Fædres Grave er, ligger øde, og dens Porte er fortæret af Ilden?

³Kumpipa kiang ah, Kumpipa khantawnin dam hen: bangchin ka mel a dah lou dia, ka pipute hante omna, khopi, se gawpa oma, huai a kongpite meiin kangbei hi ven? Ka chi a.

⁴Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg til Himmelens Gud,"

⁴Huan kumpipan ka kiang ah, Ahihleh bang ahia na nget? A chia. Huchiin van Pathian kiangah ka thumta hi.

⁵og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til Juda, til den By, hvor mine Fædres Grave er, og lade mig bygge den op igen!

⁵Huan kumpipa kiangah, Kumpipa kipah lam a hiha, na mitmuha na sikhain deihsakna a muh leh, Juda gamah, ka pipute hante omna khopiah ka bawl theihna dingin kei hon sawl lechin, ka chi a.

⁶Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side: "Hvor længe vil den Rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage? Og da Kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en Tid.

⁶Huan kumpipan ka kiangah, (kumpinu leng a kiangah a tua, ) Na khualzinna bangtana sawt ahi dia? Huan chikchiangin na hongkik nawn dia? A chi a. Huchiin honsawl kumpipa kipahlam ahia; amah hun ka pia hi.

⁷Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, så lad mig få Breve med til Statholderne hinsides Floden, så de lader mig drage videre, til jeg når Juda,

⁷Huailouin kumpipa kiangah, Kumpipa kipah lam ahih aleh, Juda gam tan ka tun matenga kei a honpaisak jel theihna ding un, luipi khena ukpipate kianga piak ding laikhakte honpe lechin;

⁸og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Skov, at han skal give mig Træ til Bjælkeværket i Tempelborgens Porte og til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig, eftersom min Guds gode Hånd var over mig.

⁸In toh kizom kulh kongpite ading leh, khopi kulhbangte ading leh, ka lutna ding in adinga bawl ding inkamte bawlna dia sing a honpiakna dingin, kumpipa gammang kempa Asaph kinagah laikhak khat leng, ka chi a. Huchiin kumpipan a honphalsaka, ka tunga ka Pathian khut hoih a om bangin.

⁹Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens Breve; desuden havde Kongen givet mig Hærførere og Ryttere med på Rejsen.

⁹Huchin luipi khena ukpipate kiang ka hongtunga, a kiang uah kumpipa laikhakte ka pia hi. Huchiin kumpipan honjui dingin sepaihpawl heutute leh sakol tungtuangmite a sawl hi.

¹⁰Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Træl Tobija hørte det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en Mand for at arbejde på Israeliternes Bedste.

¹⁰Huan Horon mi, Sanballat leh, sikha Tobia, Amon min ajak un, a lungkham sak mahmaha, Israel tate hoihna zong mi khat lah hongpai a om ngala.

¹¹Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre Dage,

¹¹Huchiin Jerusalem ah ka honga, huaiah ni thum ka omta hi.

¹²brød jeg op ved Nattetide sammen med nogle få Mænd uden at have sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at gøre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg red på.

¹²Huan janin ka thou a, kei leh ka kianga om mi tawm chikte; Jerusalem adia hih ding ka lungtang sunga ka Pathianin bang ahia a koih mi kuamah ka hilh kei a: ka kiangah ganta, a tunga ka tuanna ganta chihlouh, leng a om kei hi.

¹³Jeg red så om Natten ud gennem Dalporten i Retning af Dragekilden og hen til Møgporten, idet jeg undersøgte Jerusalems Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fortæret af Ilden;

¹³Huan janin gulpi tuileh lam, ekvum kongpi lamah, guam kongpia paiin ka pawt khiaa, a chimsa, Jerusalem kulhbangte leh, meia kangsa kongpite ka velta hi.

¹⁴derpå red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der var ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.

¹⁴Huan tuikhuk kongpi leh kumpipa dil ah ka hoha: himahleh ka nuaia om ganta paina ding mun a om kei hi.

¹⁵Så red jeg om Natten op igennem Dalen og undersøgte Muren, forandrede Retning og red så ind igennem Dalporten, hvorpå jeg vendte hjem.

¹⁵Huan luita juiin janin ka pai toua, kulhbang ka vela; huan ka kik nawna, guam kongpi ah ka luta, huchiin ka kiknawnta hi.

¹⁶Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jeg foretog mig; og hverken Jøderne, Præsterne, Stormændene, Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet at gøre, havde jeg endnu sagt noget.

¹⁶Huchiin ka paina lam hiam, ka hih hiam vaihawmmiten a theikei uh; Judate kiangah leng, siampute hiam, miliante hiam, vaihawmte hiam leh nasep sem midangte kiangah leng ka gen nai kei hi.

¹⁷Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledes Jerusalem er ødelagt og Portene opbrændt; kom derforog lad os opbygge Jerusalems Mur, så vi ikke mere skal være til Spot!

¹⁷Huan a kiang uah. I dinmiun uh hoihlouh dan na mu ua, Jerusalem a siat khit dan, huaia kongpite meia a kat khit dan: simmoha I om nawn louhna dingin, kisa un Jerusalem bang I lam nawn ding uh, ka chi a.

¹⁸Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode Hånd havde været over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad os gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode Værk.

¹⁸Huan ka tunga hoih ka Pathian khut tanchin amau ka hilha; ka kianga a gen kumpipa thute leng, Huan amau, Thou niin lam ni, a chi ua. Huchiin nasep hoih sem dingin a khutte uh a hatsakta uhi.

¹⁹Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Træl Tobija og Araberen Gesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: Hvad er det, I der har for? Sætter I eder op mod Kongen?

¹⁹Himahleh Horon mi Sanballat leh, Amon mi, sikha Tobia Arabia mi Gesemin a jak un, a honnuihsan ua, a hon simmoh ua, Bang thil ahia na hih uh? Kumpipa tunga hel ding na hi uhia? a chi ua.Huan amau ka dawnga a kianga uah, Van Pathian, aman kou a honlohching sak ding, huaijiakin kou a sikhate ka thou ding ua ka lam ding uh: himahleh nou Jerusalem ah tan na neikei ua, thuneihna leng, theihgigena leng, ka chi hi.

²⁰Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"

²⁰Huan amau ka dawnga a kianga uah, Van Pathian, aman kou a honlohching sak ding, huaijiakin kou a sikhate ka thou ding ua ka lam ding uh: himahleh nou Jerusalem ah tan na neikei ua, thuneihna leng, theihgigena leng, ka chi hi.