¹Men da Sanballat hørte, at vi byggede på Muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede Jøderne

¹Himahleh hichi ahia, kulhbang i lam uh chih Sanballatin a jakin, a hehtaa, nakpi takin a thangpaia, Judate a kouta hi.

²og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er det, disse usle Jøder har for? Vil de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"

²Huchiin a unaute leh Samari-a sepaih pawl maah thu a gen a, Hiai Juda jawngkhalten bang ahia a hih uh? Kihihhat ding uhia? kithoih ding uh hia? Ni khata tawpna bawl ding u hia? A kangsa a hih chih muna piin, ninneng sunvum akipana suangte bawlthak ding uhia? achia.

³Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem bygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!"

³Huchihlaiin Amon mi Tobia a kiangah a oma, aman, A lam uh, sehal khat kuan tou leh, a suang bang uh a lai chim ding, a chi a.

⁴Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres Spot falde tilbage på deres eget Hoved, og lad dem blive hånet som Fanger i et Fremmed Land!

⁴Jain, aw ka Pathian; simmohin lah ka om ngal ua: a honkouna uh amau lutungah kik sak inla, saltanna gama loh ding in amau pia in:

⁵Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet for dit Åsyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!

⁵Huan a ginatlouhna uh khuh kenla, na ma akipan a khelhna uh nul mangin omsak ken: inlamte maah lah nang a honheh sakta ngal ua.

⁶Men vi byggede på Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.

⁶Huchiin bang ka bawl ua; huan bang tengteng asandan kim chiangin a kizomta hi: miten lah na sem dingin lungsim a ne ngal ua.

⁷Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og Asdoditerne børte, at det skred fremad med Istandsættelsen af Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede,

⁷Himahleh hichi ahia, Sanballat te, Tobia te, Arab mite leh Amon mite, Asdo miten Jerusalem kulhbangte bawlphatnain ma a sawn tou jela, a kitapsiatna a kibawlpha, chih a jak un, a thangpai mahmah uhi;

⁸og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde Forvirring der.

⁸Avek ua hong kuana Jerusalem dou ding leh, huaia buaina omsak dingin a kikum khawmta uh.

⁹Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både Dag og Naf for at værne os imod dem.

⁹Himahleh i Pathian kiangah thumna i bawl ua, sun leh jana amaute vil ding i koih ua, a mau jiakin.

¹⁰Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!

¹⁰Huan Judain, Puakgik pote hatna a bahtaa, nineng tampi a om; huchiin kulhbang bawl theilou i hi uh, a chi a.

¹¹Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midt iblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gå i Stå!

¹¹Huan i melmate un, A lak uh i hongtun ua, amaute i thah ua, nasep i khawlsak matan a theikei ding ua, muh leng a mu kei ding uh, a chi ua.

¹²Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,

¹²Huan hichi ahi a, amau kianga teng Judate a hongpai lai un, sawm vei i kiang uah mun tengteng akipan hondou ding uh ahi, a honchi ua.

¹³og da Folkene kun turde stille sig op på Steder, der lå lavere end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, så opstillede jeg Folket Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;

¹³Huaijiakin kulhbang nunglam muna mun niam penpen, mun awngthawlte ah, ka koiha, mite a inkuankuan uh dungjuiin a namsaute utoh, a teipite utoh, a thalpeute utoh ka koih hi.

¹⁴og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til Stormændene og Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og Døtre, eders Hustruer og Huse!

¹⁴Huan ka ena, ka thoua, miliante leh, vaihawmmite leh mipi dangte kiangah, Amau lau kei un: TOUPA thupi leh lauhuai theigige unla, na unaute uh, na tapate uh leh na tanute uh adingin galdou un, na jite uh leh na inte uh adingin ka chi a.

¹⁵Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og at Gud gjorde deres Råd til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde.

¹⁵Huan hichi ahia, i melmaten i natheita ua, Pathianin a thusawm uh bang mahlou a suaksaka, kulhbang bawl dingin i vek un mi chih a nasepna mun ah i kilehnawnta uh chih a jak lai un.

¹⁶Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,

¹⁶Huchiin hichi ahia huai hun akipanin, ka sikhate laka a kimkhat nasepna ah a pang ua, alak ua kimkhatin teipi, lum leh thalpeu leh sik puannakte a len ua; huan vaihawmmite Juda inkote nungah a om vek uh.

¹⁷der byggede på Muren. Også Lastdragerne var væbnet; med den ene Hånd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;

¹⁷Kulhbang bawlte leh, vangik puaten a puak lai un, michihin a khutte uh a khat nasepnaa na semin leh, a khut khat lama galvan tawiin;

¹⁸og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet til Lænden. Ved Siden af mig stod Hornblæseren;

¹⁸Inlammiten, mi chihin a namsau a pangah khaisaa neiin, huchiin a lamtou jel uh. Huan pengkul mutpa ka kiangah a om hi.

¹⁹og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk: "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langt fra hverandre;

¹⁹Huchiin miliante kiang leh, vaihawmmite kiangah leh mite laka a dangdangte kiangah, Nasep thupiin, a tama, kulhbang tungah i kikhenjak ua, kigamlat takin:

²⁰hvor l nu hører Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil stride for os!

²⁰Koilai mun peuha pengkul ging na jakna uah, i kiang uah huailamah kuan un; i Pathian un gal hondou sak ding ahi, ka chi a.

²¹Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.

²¹Huchiin nasep i sem ua: a lak ua a kimkhatin jingsang kipat akipan aksite hongkilat matan teipi a tawi ua.

²²Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!"

²²Huchibangmahin huai laiin mite kiangah, Mi chih a sikha toh Jerusalem sungah giak hen, jan chianga ei dinga galvil a hiha, sun chianga na a sep theihna ding un, ka chi a.Huchiin ken leng, ka unauten leng, ka sikhaten leng, kei hongjui galvil miten leng, i lak ua kuamahin i puante uh isuah kei ua, mi chih a galvan toh tui ah a hoh uhi.

²³Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten, der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev sendt efter Vand, havde Spydet med.

²³Huchiin ken leng, ka unauten leng, ka sikhaten leng, kei hongjui galvil miten leng, i lak ua kuamahin i puante uh isuah kei ua, mi chih a galvan toh tui ah a hoh uhi.