¹Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre Fjender for Øre, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flere Huller i den - dog havde jeg på den Tid ikke sat Fløje i Portene -

¹Huan huchi ahia, kulhbang ka lamkhina, huaiah khangkham a om nawnta kei chih, Sanballat leh Tobia leh, Gesem Arabia mi leh, i melma dangdangte kianga a kitut laiin; (huai hun tanin leng kongpi kongkhakte tung nai kei mahleng; )

²sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod mig.

²Sanballat leh Gesemin ka kiangah mi a honsawl ua, Hongpaiin, Ona phaijanga khuate laka khat ah kimuh khawmna i nei ding, chiin. Himahleh ka tunga gilou hih a ngaihtuah ua.

³Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et stort Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde Arbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for at komme ned til eder.

³Huchiin a kiang uah sawltakte ka sawla, Na thupi ka sep lai ahia, huchiin ka hongpai suk theikei: bangdia ka nut siata, na kiang ua ka hong suk jiaka, nasep khawl ding ahi oi? Ka chi a.

⁴Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg dem samme Svar.

⁴Huan hichibang ngenin li vei ka kiangah mi a honsawl ua; huan a ngeingeiin amaute ka dawng jel hi.

⁵Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig med samme Bud, og han havde et åbent Brev med,

⁵Huan Sanballatin ka kiangah hichibangin a ngaveina dingin a sikha a khuta laikhak honsa toh a honsawla;

⁶i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Gasjmut bekræfter det, at du og Jøderne pønser på Oprør; derfor er det, du bygger Muren, og at du vil være deres Konge.

⁶Huaiah, Namte lak ah a kigena, Gasmuin a chi a, nang leh Judaten hel na tum uh; huai adingin kulhbang na lam hi: huchiin nang a kumpipa uh hi dingin, hiai thute dungjuiin,

⁷Og du skal endog have fået Profeter til i Jerusalem at udråbe dig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for Øre; kom derfor og lad os tales ved!

⁷Jerusalema nang tanchin gen dingin jawlneite leng na sepa, Juda ah kumpipa a om, chiin: huchiin tuin hiai thute dungjuiin kumpipa kianga tut ding ahi; Hucaijiakin hongkuan inla, kihouna i nei ding, chiin.

⁸Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er slet ikke sket; det er dit eget Påfund!

⁸A kiangah mi ka sawla, Na gen banga huchibang thil hih a om keia, himahleh na lungtang akipan na lawmtawm ahi, chiin.

⁹Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skræk, idet de tænkte, at vi skulde lade Hænderne synke, så Arbejdet ikke blev til noget. Men styrk du nu mine Hænder!

⁹Amau lah, Hih louh a hihna dingin, nasepna akipan a khutte uh hatlouhsakin a om ding, chia honlausak a ut chiat ngal ua. Himahleh tuin Aw Pathian, nang ka khutte hatsakin.

¹⁰Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els Søn Delajas Søns, Hus, som ved den Tid måtte holde sig inde, sagde han: Lad os tales ved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og stænge Dørene, thi der kommer nogle Folk, som vil dræbe dig; de kommer i Nat for at dræbe dig!"

¹⁰Khuma om, Mehetabel tapa Delai tapa Semai in ah ka hoha; huan aman, Biakin sungah, Pathian in ah i kikhawm dia, huchiin biakin kongkhakte i khak ding: nang that dia hong ding uh lah ahi ngal ua; ahi, janin nang that ding a hong ding uh, a chi a.

¹¹Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledes skulde en Mand som jeg kunne betræde Helligdommen og blive i Live? Jeg går ikke derind!

¹¹Huan ken, Mi kei bang a tai ding maw? Huan kua ahia, huchia om kei bang, a hinna humbitna dia biakin sunga hoh nuam ding? Ka lut kei ding, ka chi a.

¹²Thi jeg skønnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham, men at han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija og Sanballat havde lejet ham dertil,

¹²Huan ka ngaihtuaha, huchiin, ngaiin, Pathianin amah a sawl keia; himahleh ka siatna dingin hiai genkholhna a genkheta hi: Tobia leh Sanballatin amah a guai uh.

¹³for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig Adfærd og de få Anledning til ilde Omtale, så de kunde bagvaske mig.

¹³Hiai adinga goih ahi, ka launa ding leh, huchi banga hiha, khiala, thutut gilou dinga thubuai a neih theihna ding ua, kei a honsimmoh theihna ding un.

¹⁴Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerninger, ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vilde gøre mig bange!

¹⁴Aw ka Pathian, Tobia leh Sanballat hiai nasepte uh bangjel leh jawlneinu Noadi leh, jawlnei dangte, lausak hontumte, theigige in.

¹⁵Således blev Muren færdig den fem og tyvende Dag i Elul Måned efter to og halvtredsindstyve Dages Forløb.

¹⁵Huchiin Elul kha ni sawmnih leh ni nganiin kulh bang zohin a omta hi, ni sawmnga leh nihin.

¹⁶Og da alle vore Fjender hørte det, blev alle Hedningerne rundt om os bange og såre nedslåede, idet de skønnede, at dette Værk var udført med vor Guds Hjælp.

¹⁶Huan hichi ahi a, i melmate tengtengin huai a jak un, i kim i vel ua om khovelmi tengteng a lauta ua, a mitmuh ngei uah nakpi takin a lunglelta uhi: hiai nasep lah i Pathian uh hih ahi chih a thei ngal ua.

¹⁷Men der gik også i de Dage en Mængde Breve frem og tilbage mellem Tobija og de store i Juda;

¹⁷Huailouin huai laiin Juda milianten laikhak tampi Tobia kiangah a khak ua, amau kiangah Tobia laikhakte a hongtung hi.

¹⁸thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var Svigersøn af Sjekanja, Aras Søn, og hans Søn Johanan var gift med en Datter af Mesjullam, Berekjas Søn.

¹⁸Amah Arah tapa Sekania tanu pasal a hih jiakin, Juda ah mi tampi amah lama kichiam lah a om ngal ua; huan a tapa Jehohananin Berekia tapa Mesulam tanu jiin a nei hi.Huailou leng ka maah a thil hoih hihte a gen ua, amah kiangah ka thute a tun jel uhi. Huchiin Tobiain laikhakte kei honlausak dingin a khak hi.

¹⁹Også plejede de både at tale godt om ham til mig og at forebringe ham mine Ord; Tobija sendte også Breve for at gøre mig bange.

¹⁹Huailou leng ka maah a thil hoih hihte a gen ua, amah kiangah ka thute a tun jel uhi. Huchiin Tobiain laikhakte kei honlausak dingin a khak hi.