¹Men på den fire og tyvende Dag i samme Måned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord på Hovedet;

¹Huan hiai kha ni sawmnih leh li niin Israel tate anngawl kawm leh, saiippuan silh kawm leh a tung ua lei kibuak kawmin a kikhawm ua.

²og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og trådte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.

²Huan Israel chite mikhual tengteng akipanin a kituam seh ua, a ding ua a khelhnate uh leh, a pipute uh thulimlouhnate thupha a tawi uh.

³Så rejste de sig på deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.

³Huan a mun uah a ding ua, TOUPA a Pathian uh dan laibu sungah ni khata a sehlina teng a sim ua; a sehlina teng thupha a tawi ua, TOUPA Pathian uh a beta uhi.

⁴Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani trådte op på Leviternes Forhøjning og råbte med høj Røst til HERREN deres Gud;

⁴Huchihlaiin Levi mite, Jesua, Bani, Kadmiel, Sebania, Bunni, Serebia, Bani, Chenani te dohkan tungah a ding ua, TOUPA a Pathian kiang uah aw ngaih takin a kikou uhi.

⁵og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: "Stå op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.

⁵Huailaiin Levi mite, Jesua te, Kadmiel te, Bani te, Hasabneia te, Serbia te, Hodia te, Sebania te, Pethahia ten, Ding unla khantawn akipan khantawn phain TOUPA na Pathian uh vualjawl un: huchiin vualjawlna leh phatna tengteng tunglama tawisanga om, na min thupia vualjawlin om hen.

⁶Derpå sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er på den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.

⁶Nang TOUPA na hi, nang kia mahmah; van, vante van, a sepaihte tengteng utoh, lei leh a tunga om thil tengteng, tuipite leh a sung ua om tengteng na bawltaa, a vek un na hawia; huan van sepaihten nang a honbia uhi.

⁷Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;

⁷Abram tela, Kaldaite Ur akipana amah pi khiaa, a kianga Abraham min pepa, TOUPA Pathian na hi a;

⁸og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Åsyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.

⁸Na maa a lungtang ginom na mu a, Kanaan mite, Hit mi, Amor mi, Jebus m, Girgas mi te gam pe dinga amah toh thukhun bawlpa, a chite kiang nasana pe dingin, na thute bawlpichinga; nang lah na diktat ngala.

⁹Og da du så vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Råb ved det røde Hav,

⁹Huan Aiguptaa ka pipute uh gimthuakna na mu a, Tuipi Sana a kahna uh na jaa;

¹⁰udførte du Tegn og Undere på Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og således skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.

¹⁰Huan Pharo tung leh, a sikhate tengteng tung leh a gama mite tengteng tungah chiamtehna leh thillamdangte na ensaka; amaute siatna dingin kisatheitakin a gamtang uh chih lah na thei ngal hi; tunia bangin, min na kimuh hi.

¹¹Du kløvede Havet for deres Øjne, så de vandrede midt igennem Havet på tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.

¹¹A ma uah tuipi na khena, huchiin gam hul tungah tuipi lakah a pai suak ua; amau delhte nang tuithuk sungate, tui hattak sunga suang bangin na pai lut hi.

¹²I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, så den lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.

¹²Huailouin sunin meipi kitungin amaute na piaa; janin mei kitungin, a paina ding lampi ua vakna amaute kianga pe dingin.

¹³Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.

¹³Sinai vumah leng na hoh suka, van akipanin amau na houpiha, vaihawm dikte leh dan dikte, thuseh leh thupiak hoihte na piaa:

¹⁴Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og pålagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.

¹⁴Amau kiangah na khawlni siangthou na theisaka, na sikha Mosi khutin, thupiakte leh, thusehte leh dan amaute na thupiakin na pia hi:

¹⁵Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Hånd havde lovet dem.

¹⁵A gilkial un van akipan tanghou amaute na piaa, a dangtak un suangpi akipan amaute adin tui na pawt khe saka, huan amaute pe dinga na khut na lik gam nei ding a kuan dingin amaute thu na piaa.

¹⁶Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke på dine Bud;

¹⁶Himahleh amaute leh a pipute un kisatheitakin a hih ua, a paupeng ua, na thupiakte a ngaikhe kei ua,

¹⁷de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på Miskundhed, og du svigtede dem ikke.

¹⁷Thu a mang nuam kei ua, a lak ua na hih na thillamdangte leng a limsak sam kei uh; himahleh a kiuangsak ua, a helna uah a tanna ua kik nawn dingin heutu khat a sep uhi: himahleh nang ngaidam dia mansa, lainatnaa dim leh hehpihsiam, heh mengmenglou, chitna hau, leh amaute lehngatsan lou Pathian na hi a.

¹⁸Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,

¹⁸A hi, bawngnou sun a bawl lai un, Aigupta akipana nang honpikhepa hiai na Pathian ahi, a chi ua, nakpitaka thangpaihnate a bawl lai un;

¹⁹svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem på Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.

¹⁹Huchi hina piin nang na chitna tampi jiakin amaute gamdai ah na lehngatsan kei hi: sunin a tung ua kipan meipi kitung a pai mang keia, amaute pi dingin; vakna amau pe ding, jana mei kitung leng, a paina lam pi uah.

²⁰Du gav dem din gode Ånd for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.

²⁰Amaute chil dingin na kha hoih leng na piaa, a kam ua kipan na manna na phallou keia, amaute a dangtak un tui na pia hi.

²¹I fyrretyve År sørgede du for dem i Ørkenen, så de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.

²¹A hi, kum sawmli gamdai ah amaute na vaka, bangmah a tasam kei ua; a puansilhte uh a tul keia, a khepekte uh a bawk kei hi.

²²Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.

²²Huaibanah gamte leh mite amau na piaa, a tantuante uh dungjuia na piakkhiakte: Huchiin Sihonn gam, Hesbon kumpipa gam amahmah, leh Basan kumpipa Og gam a lata uh.

²³Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;

²³Vana aksite bangin a tate uh na pungsaka, gamsungah na pi luta, nei dingin a lut ding uh ahi chia, a pipute uh kianga a tanchin na gen mah.

²⁴og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Hånd, både deres Konger og Folkene i Landet, så de kunde handle med dem, som de fandt for godt.

²⁴Huchiin tate tuh a lut ua gam a neita ua, a ma uah gama tengte na satpuka, Kanaan mite, a kumpipate uh leh, gama mite, amau khut ah na pia hi, huchia a utdan ua a tung ua hih theihna ding un.

²⁵De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingårde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.

²⁵Huan khopi umte, gam hoih, a la ua, thil hoih tengtenga dim inte a nei ua, tuibel sekte, grephuante, oliv huante, a tama tam thei kungte: huchiin a ne ua, a vah ua ahongthau ua, na hoihna thupi jiakin kipahhuai a sa mahmah uh.

²⁶Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

²⁶Hinapiin lah thu a mang kei ua, na tungah a hel ua, na dan a nung lam uah a pai ua, na kianglam amaute nga nawn sak dinga, amaute dema thugen na jawlneite a that ua, thangpaihna thupi mahmah a bawl uhi.

²⁷Da gav du dem i deres Fjenders Hånd, og de bragte Trængsel over dem. Men når de da i deres Trængsel råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Hånd.

²⁷Huaijiakin a melmate uh khut ah amau na piaa, amau a hih genthei uh: a nuai ni ua na kianga hongkah lai un, van akipanin na jaa; na chitna tampi dungjuiin a melmate uh khut akipana amaute dondamte hondammite a kiang uah na pia hi.

²⁸Men når de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Åsyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Hånd, og de undertvang dem. Men når de atter råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang på Gang.

²⁸Himahleh a tawldam nung un, na maah gilou a hih nawn ua: huaijiakin a melmate uh khut ah amau na nusiaa, huchiin amau a tunguah thu a nei ua: hinapiin ahongkihei ua, na kianga hongkah un, van akipan na jaa; na chitnate dungjuiin amaute tam veipi na hun khiaa;

²⁹Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre på dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.

²⁹Na dana amaute na pi lut theih nawnna dingin, amau na dem a: himahleh kisatheitakin a hih ua, na thupiakte a limsakkei ua, na vaihawmte tungah a khial zosop uhi, (huai min a hih aleh, huaiah ahing ding), liang a sawisak ua, a kiuangsak ua, a za nuam kei uh.

³⁰I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

³⁰Himahleh kum tampi amaute na thuaktheia, na jawlneitein na kha zangin amaute na dema: ahihhganin a ngaikhe nuam kei ua: huaijiakin gamte mite khut ah amau na peta hi.

³¹Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en nådig og barmhjertig Gud!

³¹Huchinapiin na chitna tampi jiakin amaute na hih bei keuhkeuh keia, na lehngatsan gige kei; nang lah hehpihthei leh ching thei Pathian na hi ngala.

³²Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

³²Huaijiakin tuin, ka Pathian uh, thupi Pathian hat leh kihtakhuai, thukhun leh chitna vompa, na maah, ka tung uh, ka kumpipate uh tung, ka lalte uh tung, ka siampute uh tung, ka jawlneite uh tung, ka pipute uh tung, na mite, Assuria kumpipate damlai akipana tuni tan, na mite tunga, nauveina bangmah thamlou bangin kilang kei hen.

³³I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.

³³Akoiabangin ka tung ua hongtung tengtengah nang lah diktakin na hih ngala, kou bel gilou takin ka hih uh:

³⁴Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.

³⁴Ka kumpipate uh hiam, ka lalte uh hiam, ka siampute uh hiam, ka pipute uh hiamin na dan a jui kei ua, na thupiakte leh na thutheihpihnate, amaute dema na theihpihnate lah a ngaikhe nuam sam kei uhi.

³⁵Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.

³⁵A gam uah lah nang na a sem kei ua, na hoih mahmahna jiaka amau na piak, a ma ua na piak gam lian leh hoih, a nasep gilou ua kipan in lah a kileh hei sam kei uh.

³⁶Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;

³⁶Ngaiin, tuniin sikhate ka hi ua, a gah nekna ding leh huaia hoihte neihna dia ka pipute uh kianga na piak gam a hihleh, ngaiin, a sungah sikhate ka hi uhi,

³⁷dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!"

³⁷Huan ka khelhna jiak ua ka tung ua na koih kumpipate adingin a nak pun mahmah a: a thu thu un, ka pumpite uleh, ka gantate uh tunga thilhih theihna leng a nei ua, huchiin kou ka nak gim mahmah uhi.Huan hiaite tengteng huchibang hita zongleh thukhun muanhuai ka bawl ua, ka gelh ua; huan ka lalte uh, ka Levi mite uleh ka siampute un, huaiah suai a bawl uhi.

³⁸I Henhold til alt dette indgår vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.

³⁸Huan hiaite tengteng huchibang hita zongleh thukhun muanhuai ka bawl ua, ka gelh ua; huan ka lalte uh, ka Levi mite uleh ka siampute un, huaiah suai a bawl uhi.