¹Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.

¹Israel kumpipa, David tapa Solomon paunakte:

²Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

²Pilna leh hilhna theih ding; theisiamna thute theikak ding;

³tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;

³Thilhih pilhuaia hilhna mu ding, diktatna leh vaihawm leh hawmsiamna ah;

⁴de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

⁴Mi mawlte kianga kivensiamna pe ding, tangval kianga theihna leh ngentelna;

⁵den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;

⁵Mi pilin a jak theiha, sinsiamnaa a pun theihna dingin; huan theihsiam miin thuphate a phak theihna ding;

⁶de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

⁶Paunak leh lima thugen theisiam ding; mipilte thute, gentehna thugen theihhakte theisiam dingin.

⁷HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.

⁷Toupa kuhtak theihna kipatna ahi: himahleh mihaiin pilna leh hilhna a musit.

⁸Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

⁸Ka tapa, na pa hilhna ja in, na nu dan mangngilh ken:

⁹thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

⁹Na lu adingin deihhuai lungtangjem leh na ngawng vial ding khainiangte hi ding ulah ahi ngala.

¹⁰Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!

¹⁰Ka tapa, mikhialten a honzol ua leh, pha sakpih ken.

¹¹Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

¹¹Honjui in, sisan I buk ding ua, a jiak beiin mi hoihte a gukin I tang ding uh, a chih uleh:

¹²Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

¹²Seol bangin amaute a hingin I nawmvalh ding ua, huan, kokhuk sunga pai sukte bangin, a pumin:

¹³Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.

¹³Van manpha tengteng I mu ding ua, gallaktein I inte uh I dimsak ding uh;

¹⁴Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"

¹⁴Na tan kou laka ma sep lut dinga; sumbawm khat I nei khawm ding ua:

¹⁵- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

¹⁵Ka tapa, lampi ah amau toh ton ken; a lampi ua kipan na khe kaikikin:

¹⁶thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

¹⁶Gilou hih dingin a khe uh a tai ngala, huan sisan suah dingin a kinoh uhi.

¹⁷Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

¹⁷Vasa himhim mitmuh in, len a kiphah thawn ngala:

¹⁸de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.

¹⁸Huan hiaiten amau sisan ngeia tang ua, amau hinna ngei a gukin a buk uhi.

¹⁹Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

¹⁹Huchibangin michih punnaa duhgawlte lampi ahi hi; huaia neitute hinna a lak mang sak sek hi.

²⁰Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;

²⁰Kongzing ah ngaihtakin pilna a kikoua; mun liante ah a aw a suaha;

²¹oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:

²¹Mipi omkhawmte mun pipen ah a kikoua; kongpite lutna ah, khopi ah, a thute a gen:

²²Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?

²²Bang tan ahia, nou mi mawlten, mawlna na it ding uh? Nuihsanmiten nuihsana amaute a kipah ding ua, mihaiten theihna a huat ding uh?

²³Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

²³Ka salhna ah kihei unla: ngaiin na tunguah ka kha ka sung bo ding, na kianguah ka thute ka theisak ding hi.

²⁴Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,

²⁴Ka sap a, na nial jiakun: ka bante ka jaka, kuamahin a limsak kei uh;

²⁵men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,

²⁵Himahleh ka thupha tengteng bangmahlou in na koih ua, ka salhnate a bangmah na deih kei uh:

²⁶derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,

²⁶Ken leng na tuahsiatna ni un ka honnuihsan dia; na launa uh a hongtun chiangin kon chiamnuih ding;

²⁷når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.

²⁷Huihpi banga na launa uh a hongtun chiangin; pingpei banga na tuahsiatna uh a hongtun chiang in; lungkhamna leh dahna na tung ua a hongtun chiangin.

²⁸Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

²⁸Huai hun chiangin kei a honsam ding ua, himahleh ka dawng kei ding; thanuam takin a honzong ding ua, himahleh a honmu kei ding uh:

²⁹fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;

²⁹Theihna a huat ua, Toupa kihtakna a zon louh jiak un:

³⁰mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.

³⁰Ka thupha laka bangmah a deih kei ua; ka salhna tengteng a musit uh:

³¹Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;

³¹Huaijiakin a lampi uh gah a ne ding ua, amau thusawmte ngeiin a vah ding uh.

³²thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;

³²Mimawlte nungtolhna in amaute a hihlum dia, mihaite hausaknain amau hihmang ding ahih jiakin.Himahleh kuapeuh kei honngaikhia bittakin a teng ding ua, gilou launa pang louin a muang ding uh.

³³men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

³³Himahleh kuapeuh kei honngaikhia bittakin a teng ding ua, gilou launa pang louin a muang ding uh.