1Visdom bygger sit hus,dårskabs hænder river det ned.
1Numei pil tengin a in a lama: himahleh mi haiin amah khutin a phel sia.
2Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som går Krogveje, agter ham ringe.
2Amah tanaa omin Toupa a kihtaa: himahleh a lampitea hoihlouin amah a musit hi.
3I Dårens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise står Læberne Vagt.
3Mi hai kam sungah kisaktheihna chiang a om: himahleh mi pil mukten huaite a hawi ding hi.
4Når der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
4Bawngtalte omlouhna ah, anpiakkuang a sianga: himahleh bawngtal hatna jiakin nakpia punna a om.
5Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
5Theihpih ginomin juau a gen kei ding: himahleh theihpih juautheiin juau a gen hi.
6Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
6Musittuin pilna a zonga, a mu kei hi: himahleh theihsiamna neia ding in theihna a baih hi.
7Gå fra en Mand, som er en Tåbe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
7Mihai a omna ah lutin, amah ah theihna mukte na mu kei ding.
8Den kloge i sin Visdom er klar på sin Vej, men Tåbers Dårskab er Svig.
8Mi pilvang pilna a lampi theihsiam ahia: himahleh mi haite haina khemna ahi.
9Med Dårer driver Skyldofret Spot, men Velvilje råder iblandt retsindige.
9Mi haiin mohna a nuihsana: himahleh mi tangte lakah hoih deihna a om hi.
10Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
10Lungtangin amah khatna a theia; huan mikhualin a nuamsakna a tokbuai kei hi.
11Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt står i Blomst.
11Mi giloute in suksiatin a om ding: himahleh mi tang a pha ding hi.
12Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
12Mihing adia lampi dika kilawm a oma, himahleh huai tawpna sihna lampite ahi.
13Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
13Lungtang nuihna nangawn lungkhamna ahia; huan vualnopna tawpna gikna ahi.
14Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
14Lungtanga nungtolhmi amah lampitea damsakin a om ding: huan mi hoih amah maha kipana hihlungkimin a om ding hi.
15Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
15Mi mawlin thu chih a uma: himahleh mi pilvangin a paina hoihtakin a en hi.
16Den vise ængstes og skyr det onde, Tåben buser sorgløs på.
16Mi pilin a kihtaa, gilou akipan a pai mang: himahleh mi haiin musittakin a kipuaa, a kimuang.
17Den hidsige bærer sig tåbeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
17Kuapeuh heh baih haitakin a ta ding: huan ngaihtuah gilou mi huatin a om hi.
18De tankeløse giver dårskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
18Mi mawlin haina a luah ding: himahleh mipilvang theihna khuksakin a om ding.
19Onde må bukke for gode, gudløse stå ved retfærdiges Døre.
19Hoih maah hoihlou a kuna; huan diktat kongpite ah gilou.
20Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
20Genthei amah inveng mahmah muhdahin a om: himahleh hausain lawm tampi a nei hi.
21Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
21A inveng musitin thil a hihkhiala: himahleh mi genthei hehpih, aman nuam a sa hi.
22De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Nåde og Trofasthed.
22Hoihlou ngaihtuahte a paikhial kei umaw? himahleh chitna leh thutak hoih ngaihtuah kiangah a om ding.
23Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
23Sepgimna tengtengah phatuamna a om: himahleh mukte houlimna taksapna lam kia ah a pai.
24De vises Krone er Kløgt, Tåbers Krans er Dårskab.
24Mi pil manglukhu a hausakna uh ahia: himahleh mi haite haina a haina kia uh ahi.
25Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
25Theihpih dikin khate a suakta saka: himahleh juaute genin khemna a omsak.
26Den stærkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
26Toupa kiktakna ah muanna hat a oma: huan a nauten bukna mun a nei ding uh.
27HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.
27Toupa kihtak hinna tuikhuk ahi, sihna thangte akipan paimangna dingin.
28At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist på Folk er Fyrstens Fald.
28Mipi tamna ah kupipa thupina a om: himahleh mipite omlouhna lal siatna ahi.
29Den sindige er rig på Indsigt, den heftige driver det vidt i Dårskab.
29Kuapeuh a heh hak theihsiamna thupi akipan ahi: himahleh kuapeuh lungtomin haina a tawisang hi.
30Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
30Lungtang hoih sa hinna ahi: himahleh hajatna guhte muatna ahi.
31At kue den ringe er Hån mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
31Kuapeuh genthei nuaisiahin a Bawlpa a simmoh hi: himahleh kuapeuh tasam tunga chitna neiin amah a zah.
32Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
32Mi gilou a gilou hihnaa paih lutin a oma: himahleh mi diktatin a sihna ah lametna a nei hi.
33Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tåbers Indre kendes den ikke.
33Theihsiamna nei lungtang ah pilna a khawla: himahleh mihaite sunglam panga om kitheihsakin a om.
34Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
34Diktatnain nam a tawisanga: himahleh khelhna mi kuapeuh adingin zahlakna ahi.Sikha pil taka gamta lamah kumpipa deihsakna a oma: himahleh zumna omsak tungah a thangpaihna a om hi.
35En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.
35Sikha pil taka gamta lamah kumpipa deihsakna a oma: himahleh zumna omsak tungah a thangpaihna a om hi.