¹Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

¹Tapa pilin a pa hilhna a jaa: himahleh musittuin a salhna a za kei.

²Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

²Min a kam gahin hoih a ne ding hi: himahleh lepchiah mi khain hiamgamna a ne ding hi.

³Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.

³Kuapeuh a kam vengin a hinna a voma: himahleh kuapeuh a mukte hong jain siatna a nei ding.

⁴Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

⁴Thadah khain a deiha, bangmah a neikei: himahleh thanuam kha thausakin a om ding.

⁵Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.

⁵Mi diktatin juau a hua: himahleh mi gilou huathuai ahia, zumna a tung sek.

⁶Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.

⁶Lampia mi tang amah diktatnain a veng: himahleh mikhial jaw gitlouhnain a man hi.

⁷Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.

⁷Amah leh amah hausaa kibawl a om, himahleh bangmah a neikei: amah leh amah genthei a kibawl a om, himahleh hauhsakna thupi a nei hi.

⁸Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

⁸Mihing hinna tatman a hausakna ahi: himahleh gentheiin vaulauna a za kei hi.

⁹Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

⁹Mi diktat vakna a kipaka: himahleh mi gilou khawnvak a kithat ding.

¹⁰Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

¹⁰Kisaktheih jiakin kiselna kia a honga: himahleh hoihtaka thuhilh pilna ahi.

¹¹Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.

¹¹Bangmahloua hauhsakna muh a kiam ding: himahleh sepgimna jiaka lakhawm a pung ding hi.

¹²At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

¹²Lametna hal sawtin lungtang a china saka: himahleh deih a hongtun chiangin, hinna sing ahi.

¹³Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

¹³Kuapeuh thu musitin a tungah siatna a tun hi: himahleh kuapeuh thupiak kihta kipahmah piakin a om ding.

¹⁴Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

¹⁴Mi pil dan hinna tuikhuk ahi, sihna thangtea kipana paimangna ding.

¹⁵God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

¹⁵Theihsiamna hoihin deihsakna a piaa: himahleh lepchiah mi lampi a phok hi.

¹⁶Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

¹⁶Mi pilvang peuhmahin theihna tohin na a sema: himahleh mi haiin diklouhna a theh jak.

¹⁷Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

¹⁷Sawltak gilou hoihlou ah a puka: himahleh sikadingmi muanhuai danna ahi.

¹⁸Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

¹⁸Gentheihna leh zumna bawlhoihna nial kiangah a om dia: himahleh salhna limsak zahtakin a om ding.

¹⁹Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

¹⁹Deih hihpichin khaa dingin a nuama: himahleh gilou akipan paimang mihaite adingin kihhuai ahi.

²⁰Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

²⁰Mi pilte toh tonin, huchiin na pil ding: himahleh mi haite kithuahpihin huaijiakin a thuak ding.

²¹Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.

²¹Hoihlouin mikhialte a delha: himahleh diktatmi hoiha thukin a om ding hi.

²²Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.

²²Mi hoihin gouluah a tate tate kiangah a nutsiat; mikhial hausakna mi diktat adia kholkhawmin a om hi.

²³På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.

²³Genthei loukhouhna ah an tampi a om: himahleh diklouhna jiaka suksiat a om hi.

²⁴Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

²⁴Kuapeuh achiang zang louin a tapa a mudaha: himahleh amah itin amah thanuamtakin a sawi jel hi.Mi diktatin a kha lungkimna tanin a nea: himahleh mi gilou gilpi a tasam ding.

²⁵Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.

²⁵Mi diktatin a kha lungkimna tanin a nea: himahleh mi gilou gilpi a tasam ding.