¹Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.

¹Lungtang kisakkholna mihinga ahi: himahleh lei dawnna TOUPA akipan ahi.

²En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.

²Mihing lampi tengteng amah mit ah a sianga: himahleh TOUPAN khate a buk jel hi.

³Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.

³TOUPA kiangah na nasepte kemsak inla, huan na ngaihtuahnate hihkipin a om ding hi.

⁴Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.

⁴TOUPAN thil chiteng a tawpna dingin a bawlta: ahi, gilou nangawn gilou ni adingin.

⁵Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.

⁵Mi chih lungtang kisathei TOUPA adingin kihhuai ahi; thei in, gawtlouhin a om kei ding.

⁶Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.

⁶Chitna leh thutakin thulimlouhna suksiang ahi: huan TOUPA kihtaknain mite hoihlou akipan apai mang uh.

⁷Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.

⁷Mihing lampiten TOUPA a suklungkim chiangin, a melmate nangawn amah toh kilem dingin a bawl hi.

⁸Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.

⁸Diktatna toh tawmchik a hoihjaw diklouhna toh summuhna thupi sangin.

⁹Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.

⁹Mihing lungtangin a lampi a ngaihtuaha: himahleh TOUPAN a kalsuante a bawlsak hi.

¹⁰Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.

¹⁰Kumpipa muk ah pathian thu a om: a kamin vaihawmnate ah a talek kei ding hi.

¹¹Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.

¹¹Bukna dik leh tehna dik TOUPAA ahi uh: ip gikna tengteng a nasep ahi.

¹²Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.

¹²Kumpipate adingin gilou hih kihhuai ahi: mangtutphah lah diktatnaa hihkip ahi ngala.

¹³Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.

¹³Muk diktatte kumpipate kipahna ahi; huan kuapeuh a dik a it uh.

¹⁴Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.

¹⁴Kumpipa thangpaihna sihna sawltakte bang ahi: himahleh mi pilin a hihlungdam ding hi.

¹⁵I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.

¹⁵Kumpipa mel vakna ah hinna a om; huan a deihsakna vuah nanung meipi bang ahi.

¹⁶At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.

¹⁶Pilna muh dangkaeng sangin nak hoihjawk hina e: ahi, theihsiamna muh dangka sanga tel jawk ding ahi.

¹⁷De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.

¹⁷Mi tang lamlian hoihlou akipana pai mang ahi: kuapeuh a lampi kemin a kha a hawi hi.

¹⁸Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.

¹⁸Kisaktheihna siatna maah a paia, huan lungsim kiuangsak pukna maah.

¹⁹Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.

¹⁹Gentheite toh lungsim niamkiaka om a hoihjaw, kisathei toh gallak hawm sangin.

²⁰Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.

²⁰Kuapeuh thu limsakin hoih a mu ding: huan kuapeuh TOUPA a muang, aman nuam a sa hi.

²¹Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.

²¹Lungtang pil pilvang a chi ding uh; huan muk khumna in sinsiamna a pungsak hi.

²²Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.

²²Theihsiamna huai neia dingin hinna luikhuk ahi: himahleh mi haite bawlhoihna a haina uh ahi.

²³Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.

²³Mi pil lungtangin a kam a hilha, huan a muk ah sinsiamna a behlap hi.

²⁴Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.

²⁴Thu kipahhuai khuaizu-khak bang ahi, khaa dia khum, guhte adia damna.

²⁵Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.

²⁵Mihing adia dika kilawm lampi a om, himahleh huai tawpna sihna lampite ahi.

²⁶En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.

²⁶Semgim mi gilkialnain amaha dingin a semgima: a kamin lah huai amah akipan a lunggulh ngala.

²⁷En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.

²⁷Mi thulimlouin siatna a ngaihtuah: huan a muk ah mei sa bang a om hi.

²⁸Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.

²⁸Mi kiuangsakin kinakna a theh jaka: huan huauhatmiin lawm bulte a khen jak hi.

²⁹Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.

²⁹Hiamgam min a inveng a khema, a hoihlou lam lampi ah a pi.

³⁰Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.

³⁰Kuapeuh a mit si, thil hoihloua ngaih ding ahi; kuapeuh a muk chihin hoihlou a hontunsak nak hi.

³¹Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.

³¹Lutang kang thupina manglukhu ahi, diktatna lampi ah muhin a om hi.

³²Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.

³²Kuapeuh hehhak mihat sangin a hoihjaw; huan kuapeuh a lungsim thuzoh khopi lasangin.Angsungah ai a kisana; himahleh huaia hihpaisuakna jaw TOUPA akipan ahi.

³³I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.

³³Angsungah ai a kisana; himahleh huaia hihpaisuakna jaw TOUPA akipan ahi.