¹(Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

¹TOUPA aw, ka thumna ngaikhia inla, ka kikou husa na kiang tung hen.

²skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

²Ka mangbat niin ka lakah na mai sel kenla: kei lamah na bil hondohin; ka honsap hun chiangin hondawng pahin.

³Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

³Ka damsung nite meikhu bangin a jam manga, ka guhte tuh taptung bangin a saa.

⁴mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

⁴Ka lungtang tuh loupa bangin hailumin a oma, a vuai zouta hi; ann nek leng ka mangngilhta ngala.

⁵Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

⁵Ka thum husa jiakin ka guhte tuh ka sa ah a belh bikbek ahi.

⁶jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

⁶Gamdai tuivapi bang ka hi a: kho tul simbu bang phet ka na hita hi.

⁷om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

⁷Ka hak gige a, kawlgit in tunga amah kiaa om bang ka na hita hi.

⁸mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

⁸Hondouten nitumin hon gensia ua: ka tunga hangsanten keimah banga om dingin hamsia a lou nak uhi.

⁹Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

⁹Vut tuh an bangin ka ne a, ka dawn dingin khitui toh ka helta ngala.

¹⁰over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

¹⁰Na lunghih louh mahmah leh na heh jiakin: nang non dom kanga, na honpai mangta ngala.

¹¹mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

¹¹Ka damsung nite tuh limliap kiam bang ahi a; loupa bangin ka vuaita hi.

¹²Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

¹²TOUPA aw, nang bel khantawnin na om dinga; nangmah theihgigena leng suan tengteng phain a om lai ding hi.

¹³du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

¹³Na thou dinga, Zion tang tuh na hehpih dinga: amah lah hehpih a hunta ngala, ahi, hun seh tuh a tungta hi.

¹⁴thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

¹⁴Na sikhaten a suangte a it un, a leivui leng a hehpih ngal uhi.

¹⁵Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

¹⁵Huchiin nam chihin TOUPA mintuh a lau ding ua, leia kumpipate tengtengin na thupina leng a lau ding uhi.

¹⁶thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

¹⁶TOUPAN Zion khua dingsakta ngala, a thupina kithuamin a kimuta hi;

¹⁷han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

¹⁷Tagahte thumna tuh a limsaka, a thumna uh a musit kei hi.

¹⁸For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

¹⁸Huai tuh khangthak hongom ding adingin gelh ahi dinga: nam siama hongom di in TOUPA tuh a phat ding.

¹⁹thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

¹⁹Aman a mun siangthou sangpi akipanin a en suka; TOUPAN van akipanin lei a mu a;

²⁰for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

²⁰Suangkulhtang thum ngaikhe ding leh, si dinga sehte sut dingin;

²¹at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

²¹Huchi-a miten Ziona TOUPA min tuh a genthang ua, Jerusalema a phatna tuh a genthang theihna ding un.

²²når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

²²Mite a kikhawm khawm ua, lalgamte toh, TOUPA nasem ding in.

²³Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

²³Aman lam lakah ka tha a bahsaka; ka damsung tuh a hihtom hi.

²⁴Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

²⁴Ka Pathian aw, ka hatlai nite khawngin honla mang ken, ka chia: nang kum tuh suan om sung tengtengin a om ding hi.

²⁵Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

²⁵Leitung kingakna tuh nidanga na phum sa ahi a; vante leng na khutsuak ahi.

²⁶de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

²⁶Huaite tuh a hongmang dinga, nangjaw na om tawntung ding hi: ahi, huai tengteng tuh puansilh bangin a honglui dinga; puan bangin na khek dinga, a honglamdangta ding hi.

²⁷som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

²⁷Nang jaw na ngeingeia, na kumten bei ni himhim a neikei ding.Na sikhate tate tuh a om gige ding ua, a suangte uh na maah hihkipin a om ding uhi.

²⁸Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

²⁸Na sikhate tate tuh a om gige ding ua, a suangte uh na maah hihkipin a om ding uhi.