1(Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
1Ka hinna aw, TOUPA phat inla; ka sunga om tengteng aw, a min siangthou phat in!
2Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
2Ka hinna aw, TOUPA phat inla, a thilhih hoih tengteng mangngilh ken.
3Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,
3Aman na thulimlouhna tengteng a ngaidam jela; na natna tengteng a hihdam jel.
4han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,
4Manthatna lak akipan nahinna a tan jela; chitna leh lainatnate a honkhusak jel hi.
5han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!
5Na kam tuh thil hoihin a taisaka; huchiin na valnouna mupi banga siam thakin a om nawn naknak hi.
6HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.
6TOUPAN, nuaisiaha thuak tengteng adingin, thil kizente hihsakin, vaite a hawmsak nak hi.
7Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;
7A lampite Mosi a theisaka, a thilhihte tuh Israel suante leng a theisak hi.
8barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;
8TOUPA tuh lainatnaa dim, mi hehpihtheitak, lungnel tak, chitna hautak ahi.
9han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;
9Aman a taikei dinga; a hehna tuh a pai nilouhlouh sam kei ding hi.
10han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.
10I khelhnate bangin I tunguah a hih keia, I thulimlouhnate bangin leng a honthuk sam kei hi.
11Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.
11Van leitung sang taka a om bangin, amah laute tungah a chitna tuh a lian mahmah ahi.
12Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.
12Suahlam leh tumlama kigamlat bangin, I tatlekna te tuh eimah a kipan in a koih mgangta hi.
13Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.
13Pa in a tate a hehpih bangin, TOUPAN amah laute tuh a hehpih naknak.
14Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;
14I pumpi kibawldan a theia, leivui lel I hi chih a theih jiakin.
15som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
15Mihing jaw, a damsung nite loupa bang ahi a; pawna pak bangin a lun nak hi.
16når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.
16Huihin a muta, a mang jel ahi; a omnain a thei nawnta kei ding hi.
17Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn
17TOUPA chitna bel amah kihtate tungah khantawn akipanin khantawn phain a om dinga, a diktatna leng a tusuan a tasuan tan un a om ding hi.
18for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.
18A thukhun jui peuhmahte leh, a thuhilhte man tuma theigige peuhmahte tungah.
19HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.
19TOUPAN a laltutphah tuh vanah a hihkipa; a gamin bangkim tungah vai a hawm hi.
20Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.
20A thu ngaikhia a, a thumang nou a angelten aw, hatnaa thupite aw, TOUPA tuh phat un.
21Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.
21A sepaihte aw, a deihlam hiha nasemte aw, TOUPA tuh phat un.A vaihawmna mun peuhmaha a thilhih tengteng aw, TOUPA tuh phat un: ka hinna aw, TOUPA tuh phatin.
22Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!
22A vaihawmna mun peuhmaha a thilhih tengteng aw, TOUPA tuh phat un: ka hinna aw, TOUPA tuh phatin.