¹(Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

¹Toupan in a lam kei leh, a lamten a semgim thawn phet uhi: Toupan khopi a ven hoih kei leh, a vengmi a hak thawn lel ahi.

²Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

²Jingsangpiin na thou ua, na khawl hak mahmah ua, sepgimna an na nek uh: nou din a thawn lel ahi: a mi deihtak bel ihmut a pe nak ngala.

³Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

³Ngaiin, tate tuh Toupa laka I goutan ahi ua: gila gah tuh a kipahman honpiak ahi.

⁴Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

⁴Hatlai tate tuh mi hat khuta thal omte bang ahi uhi.A thal bawm thala dim neimi tuh kipak takin a om naknak ahi; kulh konga a doute uh a biak lai un leng a zahlak kei ding uhi.

⁵Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

⁵A thal bawm thala dim neimi tuh kipak takin a om naknak ahi; kulh konga a doute uh a biak lai un leng a zahlak kei ding uhi.