¹(Af David.) Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig,

¹Toupa ka suangpa tuh phatin om hen, aman ka khutte galkap a zilsak jela, ka khutzungte dou dingin a chil jel hi.

²min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag!

²Ka chitna leh ka kulhpi, ka insang leh honhumbitpa, ka phaw leh ka muanna ngakna ka nuaia ka mite zoujelpa ahi.

³HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham?

³Toupa mihing kua ahia a hiha, na theih naknak? Mihing tapa leng kua ahia a hiha, na ngaihtuah naknak?

⁴Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge.

⁴Mihing jaw bangmahlou bang lel ahi a: a damsung nite lim mang jel bang ahi.

⁵HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger;

⁵Toupa aw, na vante kunsakin hongpai suk inla: tangte koih in, huchiin a khukhe ding uhi.

⁶slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;

⁶Khua phesak inla, amau tuh dalhsakin: na thalte tuh kap khia inla, hihbuai gawp in.

⁷udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,

⁷Tunglam akipanin na khutin honsawk inla; honhonkhia inla, tuilian akipanin:

⁸fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

⁸A kam un bangmahlou peuh a gen ua, a khut taklam utuh khut taklam diklou ahi.

⁹Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe,

⁹Pathian aw, nangmah pahtawiin la thak ka sa dinga: pekging gui sawm nei toh nangmah phatin la ka sa ding hi.

¹⁰du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.

¹⁰Amah ahi, kumpipate kianga hotdamna piaa, namsau mi hihsethei laka a sikha David honkhepa pen.

¹¹Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd.

¹¹Honhonkhia inla, mikhualte khut akipan honhumbit in, a kam un thu bangmahlou peuh a gen nak ua, a khut taklam uh khuttaklam diklou ahi.

¹²I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;

¹²Ka tate uh a hongvalnou ua sing nou didip banga a om ua; ka tanute u leng inpi omdan gel banga a ninga suangkhuak banga a om hun un;

¹³vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker,

¹³Ka buhinte uh a dima, thil chichih a om phetphuta; ka belamte un leng nou a sang asanga tam. A sing asinga tam ka mun ua a neih chiang un;

¹⁴fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene.

¹⁴Ka bawngte uh a hongsuan phata; nou neihsiat himhim a pmlouha; insungloh himhim leh pawtkhia himhim a omlouha, ka konhzingte ua kikou husa himhim a om louh chiangin;Huchibanga om mite tuh kipak takin a om nak uhi: ahi, Toupa Pathian a nei mite tuh kipak takin a om nak uhi.

¹⁵Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!

¹⁵Huchibanga om mite tuh kipak takin a om nak uhi: ahi, Toupa Pathian a nei mite tuh kipak takin a om nak uhi.