¹(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!

¹TOUPA aw, ka dikna thu ja inla, ka kikou husa ngaikhia inla; ka thumna, juauthu genhat muka pawt hi lou-ah, bil na doh in;

²Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.

²Ka tungthu pukna tuh na ma akipana pawt hi henla; na mitin khentuam neih louhna en hen.

³Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.

³Ka lungtang na enchian a; janin na hongpha a; non endikta a bangmah na mu het kei a; ka kamin a genkhial kei ding ka chi chiltel ahi;

⁴Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;

⁴Mihing thilhih ah jaw, na muka thu pawt jiakin mihing ngongtat lampi-a pai lou dingin ka kikem hoih ahi;

⁵mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.

⁵Ka kalsuanten na lampi tuh a tawn ziahziaha, ka khete a tal ngeikei hi.

⁶Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!

⁶Pathian aw, ka honsam jela, nang lah non dawng dinga: kei lamah na bil hondoh inla, ka thugen ngaikhia in;

⁷Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!

⁷Nangmaha ginna koih peuhmahte kianga, na khut taklama amau sualte hondam jelpa aw, na chitna lamdang kilang sakin.

⁸Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge

⁸Mit laimu bangin honkem inla, na kha nuaiahte honbu sakin.

⁹for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;

⁹Mi gilou-salou honhihsiaa, hondou-a honum kim lakah.

¹⁰de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.

¹⁰Amaute tuh amau thau-a umin a om ua, a kam un kisathei takin thu a gen jel uhi;

¹¹De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.

¹¹Tuin jaw ka kalsuanna peuhmah uah a honum suakta a, leia honhihpuk dingin a mitte khawng uh ka tunguah a tusak uhi;

¹²De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.

¹²Amah tuh humpinelkai sa keih ut mahmah bang leh, humpinelkai lunlai mun dai peuha buk niloulouh bang lel ahi.

¹³Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

¹³TOUPA aw, thou inla, amah maituah pih inla, kun sakin: ka hinna tuh mi gilou-salou lakah na namsauin humbit inla.

¹⁴fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!

¹⁴TOUPA aw, na khutin mihingte lakah, khovel mihingte lakah, humbitin; amau tuam jaw tu damsunga a neih uh ahi a, a gil uh na gouin na dimsak naknaka; tate lungkim hunt akin a nei ua, a sum zat val uh a tangekte uh a sihsan jel uhi.Ken jaw diktatna neiin na mel ka mu dinga; nangmah batna neia ka hah hun chiangin ka lungkim hun mahmah ding hi.

¹⁵Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.

¹⁵Ken jaw diktatna neiin na mel ka mu dinga; nangmah batna neia ka hah hun chiangin ka lungkim hun mahmah ding hi.