¹(Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans fjenders og af Sauls hånd. Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!

¹TOUPA, ka hatna aw, ka honit hi.

²HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!

²TOUPA tuh ka suangpi leh ka kulhpi leh, honhumbitpa ahi; ka Pathian ka suangpi kip tak ahi a, amah ah ginna ka koih ding; ka phaw leh ka hotdamna ki leh, ka insang ahi;

³Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.

³Phat tuak TOUPA ka sam dinga, huan hondoute lakah hotdamin ka om ding hi.

⁴Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,

⁴Sihna khauhualten a hongaka, Pathian limsaklouhna tuikhangten honlau sak a;

⁵Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;

⁵Sheol khauhualten a hongak suaka: sihna thangte ka kimvelin a om hi.

⁶i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!

⁶Ka lungkhama TOUPA tuh ka sama, ka Pathian ka sam hi. Aman a biakin akipanin ka aw a ja a, a maa ka kikou husa tuh a bil ah a lutta hi.

⁷Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.

⁷Huaitakin lei a linga, a kisat ta a, a heh jiakin tangte leng a kingakna nangawn toh a kisatin a lingta hi;

⁸Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.

⁸A nak akipanin meikhu ajamtou lunglunga, a kama pawt meiin a kang juajua a, huaiin meihol leng a hihkuang phomphom hi.

⁹Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;

⁹Aman tuh vante leng a kunsaka, a hoh sukta a; a khe nuaiah te khawng mial bikbek a hongom hi.

¹⁰båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;

¹⁰Cherub tungah a tuanga, a lengta a, ahi, huih khuate-ah a leng vengveng hi.

¹¹han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.

¹¹Mial tuh a bukna munah, amah umna buktain, a bawla; tuia mialna, vana meipite mah;

¹²Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.

¹²A maa vakna jiakin a meipite athenga, gialte leh meiamte a ke toktok uhi.

¹³HERREN tordnede fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.

¹³TOUPA tuh van tung khawngah a ging dodopa, Tungnungpenin a aw a suaksaka; gialte leh meiamte a ke toktok uhi.

¹⁴Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.

¹⁴Huan, a thalte tuh a kap khia a, amau tuh a hihjakta hi; ahi, khua khawng a phe zolzol nilouha, ahihbuai vengvung hi.

¹⁵Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.

¹⁵Huaitakin, TOUPA aw, na tai dinga, na naka hu pawtin a mut ek jiakin, tui luannate a hongkilanga, leilung kingaknate hihlatin a omta hi.

¹⁶Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,

¹⁶Aman tuh tunglam akipanin a honsawka, honlena; tui tampi akipan honkai khia hi;

¹⁷frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.

¹⁷Kei galhat tak lakah honhumbita, honhote lakah leng; kei dingin a hat lojen ngal ua;

¹⁸På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.

¹⁸Amau tuh ka vangtah niin honsual ua, himahlen TOUPA ka ginpi pen ahi;

¹⁹Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.

¹⁹Aman tuh mun awngthawl takah honpi khiaa; ka tunga a kipah jiakin honhumbit ta ahi.

²⁰HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;

²⁰TOUPAN ka diktatdan bang ngeiin ka tungah a hiha; ka khutte a siangthoudan bang ngeiin a hondin ahi;

²¹thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud

²¹TOUPA lampite ka tawna, ka Pathian kiang akipan gilou takin ka pai mang ngei ngal keia;

²²hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.

²²A vaihawmna tengteng ka maah a om naka, a thu sehte tuh ka pai ngei ngal kei a;

²³Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.

²³Amah lakah gensiatbei leng ka hi a, ka siatna akipan ka kihuikhe jel hi.

²⁴HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!

²⁴Huaijiakin TOUPAN ka diktatdan bang jelin honna dinta a, ka khutte a mitmuha a sianthou bang jelin.

²⁵Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,

²⁵Mihehpihthei takte lakah hehpihtheitakin na kihihlang dinga; mihoihkimte lakah hoihkimin na kihihlang dinga;

²⁶du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.

²⁶Misiangthoute lakah siangthouin na kihihlang dinga; huan, genhakte lakah genhakin na kihihlang ding hi;

²⁷De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!

²⁷Gimthuak mite hondam ding na hih ngala; mikisatheite bel na hihniam ding hi;

²⁸Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.

²⁸Nang ka khawnvak na hondet sak ding ahi ngala: TOUPA ka Pathianin ka mialna a hihvak ding hi.

²⁹Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.

²⁹Nang hon panpihin gal ka delh ngala; ka Pathian panpih mahin kulh dai ka tawmkan ahi.

³⁰Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.

³⁰Pathian jaw, a lampi a hoihkima, TOUPA thu tuh etdik a hita hi; amaha ginna koih tengteng adingin amah tuh phaw ahi.

³¹Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,

³¹TOUPA lou Pathian kua a oma ahia? I Pathian lou suangpi kua a oma ahia?

³²den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,

³²Hatna hontengsakpa leh ka lampi hihhoihkimpa Pathian mah;

³³gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højene,

³³Aman ka khe zukpi khe bangin a bawla, ka mun sangpi ahte khawng a honom sak hi;

³⁴oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen!

³⁴Ka khutte uh gal kap dingin a chila, huchiin ka banten leng dal thalpeu a lai zou hial hi.

³⁵Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;

³⁵Nang na hotdamna phaw leng non piaa: na khut taklamin honkaia, na kingaihniamnain na honbawllianta hi.

³⁶du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.

³⁶Ka nuaia ka kalsuanna na hihliana, huchiin ka khete a teu kei hi;

³⁷Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,

³⁷Hondoute ka delh dinga, ka delh pha mai ding: hihmanthata a om masiah uh ka kihei kikta kei ding hi.

³⁸slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.

³⁸A thoh nawn theihlouhna ding un ka sat tan dia: ka khe nuaiah a puk ding uhi;

³⁹Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;

³⁹Nang kidouna adingin hatna ka taiah non tengsak ngala: honsualte tuh ka nuaiah na zouta hi.

⁴⁰du slog mine Fjender på Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.

⁴⁰Honhote ka hihmangthat theihna dingin, nang hondoute tuh honnung lehngatsan dingin na omsakta hi.

⁴¹De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.

⁴¹Amau tuh a kikou ua, himahleh hondampa ding kuamah a om kei uh: TOUPA mah tuh a sam ua, himahleh a dawng tuan kei hi.

⁴²Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.

⁴²Huaitakin leivui huih mutleng bang mai in ka sat nena: kholak buannawi bangphetin ka pai kheta hi.

⁴³Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;

⁴³Nang mite kilaina lakah non humbita; nam chih lutang dingin na honsiama, ka theih ngeilouh miten ka nek ka tak a bawlta ding uhi.

⁴⁴hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;

⁴⁴Ka tanchin a jak tak un ka thu a mang ding ua; mikhualte ka kiangah a kipe ding uhi.

⁴⁵Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.

⁴⁵Mikhualte a vul ding ua, a in sang ua kipanin ling kawmin a hongsuk ding uhi.

⁴⁶HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,

⁴⁶TOUPA tuh a hing hi; ka suangpi tuh phatin om henla; honhondampa Pathian tuh pahtawiin om hen:

⁴⁷den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod

⁴⁷Phu honlaksakpa leh, mi chih ka nuaia zoupa Pathian mahmah.

⁴⁸og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.

⁴⁸Amah hondoute lakah honhonkhia a: ahi, nang kei honsualte tunglamah non domkanga: mi hiamgamte lak akipan na honhumbit jel hi.

⁴⁹HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,

⁴⁹Huaijiakin, TOUPA aw, nam chih lakah kipahthu ka honhilh dinga, nang phatin la ka sa ding hi.Aman tuh hotdamna thupitak a kumpipa bawl kiangah a pejela; a thaunilhpa tungah, David leh a suante tung ngeiah, khantawnin a chitna a langsak ding hi.

⁵⁰du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.

⁵⁰Aman tuh hotdamna thupitak a kumpipa bawl kiangah a pejela; a thaunilhpa tungah, David leh a suante tung ngeiah, khantawnin a chitna a langsak ding hi.