¹(Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

¹Vanten Pathian thupidan a theisak ua; huihkhua lian takin a khutsuak a sulang hi.

²Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

²Sunin sun kiangah thu a gen sawn jela, janin jan kiangah theihna a sulang sawnsawn hi.

³Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

³Thugen himhim leh pau himhim a om keia; a aw uh bila jak theih ahi kei hi;

⁴når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

⁴A tehna khau uh leilung luah tengteng ah jam suaksakin a oma; a thu uh kawlmong phain a thang kheta hi. Huaite ah ni adingin puanin a jaka,

⁵som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

⁵Huai ni tuh mouneipa dinga dantan akipan pawt bang ahi a, mi hat tak bangin, a taina lampi-a a tai ding tuh nuam a sa naknak hi.

⁶rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

⁶A pawtna tuh kawlmong tawp akipanin ahi a, a tai kawina tuh a tawp lehlam tanin ahi a, a satdan theilou-a selguk himhim a om kei hi.

⁷HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

⁷TOUPA dan tuh a hoihkima, hinna a halhsak jel hi; TOUPA thutheihsak tuh a muanhuaia, mi mawl a pilsak jeljel hi.

⁸HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

⁸TOUPA thuzohna tuh a dika, lungtang a kipak sak naknak: TOUPA thupiak tuh a siangthou-a, mitte ahihvak naknak hi;

⁹HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

⁹TOUPA laudansiam tuh a sianga, khantawna dingin a om hi: TOUPA vaihawmnate tuh a taka, a kizen kimvel vek ahi.

¹⁰kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

¹⁰Huaite tuh dangkaeng sangin a deihhuai jaw ahi, ahi, dangkaeng siangthou tampi sangin leng: khuaiju leh khuaikhak sangin leng a khumjaw ahi.

¹¹Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

¹¹Huai lou leng huaitein na sikha tuh taihilhin ka om jel hi; huaite zuih tuh kipahman thupi tak neihna ahi jel hi.

¹²Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

¹²Kuan ahia amah diklouhnate theithei ding? Diklouhna kiselte lakah honhui khiain.

¹³Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

¹³Thil hihkhial teitei lou dingin na sikha honlen chinten inla; ka tungah amaute thunei sak ken! huchiin hoihin ka om dinga, tatlekna thupi tak lakah gensiat beiin ka om ding hi.TOUPA aw, ka suangpi leh hontanpa, ka kama thupawtte leh ka lungtanga ngaihtuahnate na mitmuhin kipahpihhuai hi hen.

¹⁴Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!

¹⁴TOUPA aw, ka suangpi leh hontanpa, ka kama thupawtte leh ka lungtanga ngaihtuahnate na mitmuhin kipahpihhuai hi hen.