¹(En salme af David.) HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,

¹TOUPA tuh honchingpa ahi a; ka tasam kei ding hi:

²han lader mig ligge på grønne Vange. Til Hvilens Vande leder han mig, han kvæger min Sjæl,

²Aman loupa hingnou mitmet munah honkhual sak jela: khawlna tui gei peuh ah a honpi jel hi;

³han fører mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.

³Ka hinna a hon bawlhoih sak jela, amah min jiakin diktatna lampi ah honpi jel hi.

⁴Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst.

⁴A hi, sihna lim guam tawn mahleng, gilou himhim ka lau kei ding; khetbuk leh na chiangin hon khamuan jel hi.

⁵I mine Fjenders Påsyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

⁵Hondoute mitmuhin ka maah dohkan na bawlkhol a: ka lutang thau na hilhkhina, ka nou a dimlet hi.Pellou in hoihna leh chitna in ka damsung tengin honjui jel dinga; huchiin TOUPA inn ah khantawin ka om nilouhta ding hi.

⁶Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i HERRENs Hus skal jeg bo gennem lange Tider.

⁶Pellou in hoihna leh chitna in ka damsung tengin honjui jel dinga; huchiin TOUPA inn ah khantawin ka om nilouhta ding hi.