1(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
1Ka Pathian, ka Pathian, bangachia honpaisan? Bangachia honpanpih dinga na gamlat mahmaha, ka thumna thute akipana na gamlat?
2Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
2Ka Pathian aw, sunin ka kikou-a, himahleh na dawng tuan keia; janin leng ka kikou-a, ka dai tuan kei hi.
3Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.
3Himahleh, nang Israelte phatnaa tengpa aw, nang jaw na siangthou hi.
4På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
4Ka pipute uh nang honna muang ua: a muang ua, huchiin nang na humbit jel hi.
5de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.
5Nang honsam ua, huchiin, humbitin a om jel ua: honmuang ua, huchiin zahlakin a om ngeikei uhi.
6Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
6Kei jaw mihing himhim ka hi keia, tangtel phet ka hi a; mihingte gensiat leh mite muhsit ka hi.
7alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:
7A honmu peuhin honnuihsan ua, a muk uh a lawksak ua, a lu uh a sing uh;
8"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."
8TOUPA muang hi ven, aman amah humbit leh ake: a tunga a kipah jiakin humbit leh ake, a chi ua.
9Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
9Nang tuh sul akipana honlakhepa na hi a: ka nu nawi tunga ka om laiin nang non gingta sakta hi.
10på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
10Sul akipan himin nangmah tungah ngak ka nahi a: nang tuh ka nu gilsung himah ka Pathian na hi hi.
11Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
11Hon gamlat mahmah ken; mangbatna ding anai ngala; panpihpa ding himhim a om tuan kei hi.
12Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,
12Bawngtal tampiin honum suak ua: Basan gama bawngtal hat takten hon um suak dedup uhi;
13spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
13Humpineilkai duhgawl humham hat bangin a kam un honkamkat khum uhi.
14Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;
14Tui banga buak khiakin ka oma, ka guh tengteng leng a kilawi hi; ka lungtang tuh khuainun bang ahia, ka gil lakah a zul khinta hi;
15min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
15Ka tha tuh belpei bangin a keu khina; ka lei leng ka dangtawngah a belh bikbeka; nang sihna leivuiah nonpi lutta hi.
16Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
16Uiten a honum suak ngal ua: thil hoihlou hih omkhawmten hon um bit ua; ka khut leh ka khete a vut uhi.
17jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.
17Ka guh tengteng ka sim theia; amau lah honenin hon ensal ua;
18Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
18Ka puansilhte a kihawm ua, ka puannak dingin ai a san uhi.
19Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
19Nang bel, TOUPA aw, hon-gamlat mahmah ken! hon Hihhatpa aw, honpanpih dingin hongkin in!
20Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
20Ka hinna tuh namsau lakah humbit inla; ka neih sun pentak tuh ui thilhihtheihna lakah humbit in!
21Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
21Humpinelkai kam akipanin hon hondam inla; ahi, gam bawngtal ki akipanin ka kha hondam in!
22Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
22Ka uanaute kiangah na min ka hilh dinga: kikhawmte lakah ka honphat ding hi;
23"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
23TOUPA laudansiamte aw, amah phat un! Jakob suan teng teng aw, amah pahtawi un: Israel suan tengteng aw, amah kihta un:
24Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"
24Aman gimthuakmi gimdan a musit ngal keia, a kih sam kei hi; a mai lah a lakah a sel kei hi; amah a sapin a ngaikhe jaw hi.
25Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
25Kikhopna thupitaka ka honphat jelna jaw nang maha ahi: amah laudan siamte maah ka thuchiam ka tangtun ding hi.
26de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
26Thunuailutten a ne ding ua, a tai ding uh: amah zongten TOUPA a phat ding uh: na lungtang uh khantawnin hingin om hen!
27Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;
27Kawlmong mi tengteng in leng a thei nawn ding ua, TOUPA lam a ngata ding uh: nam chiha chi chih na maah a kun ding uhi.
28thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
28Gam tuh TOUPAA ahi a, nam chih tunga vaihawmpa ahi ngala.
29De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
29Leia mi neizou tengtengten a ne un chibai a buk ding ua; leivui dia paisuak ding tengteng tuh a maah a hongkun ding uh, amau hinna hingsak gige theiloute.
30Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;
30Chi suanin amah nek leh tak a a bawl dinga; khangthak hongom nawnte kiangah TOUPA tanchin a hilh ding ua;A hongpai ding ua, nam hongpawt ding kiangah, A hihkhinta, chiin, a diktatdan a hontheisak ding uh.
31de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
31A hongpai ding ua, nam hongpawt ding kiangah, A hihkhinta, chiin, a diktatdan a hontheisak ding uh.