¹(Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

¹TOUPA aw, vai hon hawmsakin, lungsim hoihtak puiin ka om ngala, ginglah louin leng ka muang hi.

²Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

²TOUPA aw, hon enchianin honsin inla; ka lungsim leh ka lungtang hihsiangthou in.

³thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

³Na chitna ka maah a om ngala, na thutak ah ka om jel sam hi.

⁴Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

⁴Mi bangmahlou phette kiangah ka tu ngeikeia; lepchiahte kiangah leng ka lut sam kei ding hi.

⁵Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

⁵Thil hoihlou hihte kikhawmte tuh ka mudaha, mi gilousaloute kiangah ka ut kei ding.

⁶Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

⁶Ka khutte gensiat beinain ka sil dinga, huchibangin, TOUPA aw, na maitam ka vel ding hi:

⁷for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

⁷Kipahthu genna ka hihging theiha, na thil lamdang hih tengteng thute ka hilh theihna dingin.

⁸HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

⁸TOUPA, na omna in ka ita, na thupina omna leng.

⁹Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

⁹Ka hinna mi khialte lakah lakhawm kenla, ka hinna leng sisan suahhatte lakah lakhawm sam ken.

¹⁰i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

¹⁰A khut uah ngaihtuah gilou a oma, a khut taklam uh golhnain a dim hi.

¹¹Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

¹¹Himahleh kei jaw lungsim hoih puiin ka om ding: hontan inla, honhehpihin.Ka khe mun tam takah a dinga; kikhopna bangah TOUPA a phat ding hi.

¹²Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.

¹²Ka khe mun tam takah a dinga; kikhopna bangah TOUPA a phat ding hi.