1(Af David.) Jeg råber til dig, o Herre, min Klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i Graven.
1TOUPA aw, honsam ding hi ing; ka suangpi, kei lamah na bil ngongsak ken: huchilou injaw; nang nondaih san leh, kokhuka lutsukte bang lelin ka hongom kha ding hi.
2Hør min tryglende Røst, når jeg råber til dig, løfter Hænderne op mod dit hellige Tempel.
2Kon sapa, ka khutte na biakna mun siangthou lama ka jaak leh, hehpih ka ngetna awte ngaikhiain.
3Riv mig ej bort med gudløse, Udådsmænd, som har ondt i Sinde mod Næsten trods venlige Ord.
3Mi gilou-salou lakah leh thilhihkhialte lakah honkai mang khawm ken; huaiten a invengte u kiangah lemna thu a gen vak na ua, himahleh a lungtang uahte thilhihkhelhna a theh ngal ua.
4Løn dem for deres Idræt og onde Gerninger; løn dem for deres Hænders Værk, gengæld dem efter Fortjeneste!
4A thilhih bang zel un leh, a thilhihte gitlouh bangdan jelin thuk inla a khut ua a nasep bang jelin thuk inla; a gitlouh man uh mu sakin.
5Thi HERRENs Gerning ænser de ikke, ej heller hans Hænders Værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!
5TOUPA nasepte leh a khuta a thilhih tuh a limsak louh jiak un aman amau bawlhoih louin a hihse ding hi.
6Lovet være HERREN, thi han har hørt min tryglende Røst;
6Hehpih ka ngetna awte a ngaihkhiak jiakin TOUPA phatin om hen.
7min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler på ham. Jeg fik Hjælp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.
7TOUPA tuh ka hatna leh ka phaw ahi a; ka lungtangin amah a muang; huchiin huhin ka om hi; huaijiakin ka lungtang nakpi takin a nuama; ka lain amah ka phat ding hi.
8HERREN er Værn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.
8TOUPA tuh a hatna uh ahi a, a thaunilh adingin hotdamna insang ahi.Na mite hondam inla, na gouluah ding tuh vualjawl-in: amaute vak inla, khantawnin pom in.
9Frels dit Folk og velsign din Arv, røgt dem og bær dem til evig Tid!
9Na mite hondam inla, na gouluah ding tuh vualjawl-in: amaute vak inla, khantawnin pom in.