¹(Til sangmesteren. En maskil af Koras sønner.) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

¹Sakhi tal, luita tui duha nak hawkhawk bangin, Pathian aw, ka hinna nangmah duhin a nak hawkhawk ahi.

²Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

²Ka hinna Pathian duh in, Pathian hing duhin, a dangtak ahi; chikchiang in ahia Pathian ma ka tun dinga, A mai ka muh ding.

³Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

³Ka khitui sun leh jan in ka an ahia, Na Pathian koia om ahia leh! Honchi nilouhlouh ua.

⁴Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

⁴Hiai thil ka thei gige a, ka hinna ka sungah ka sungbua a, mipi laka ka paiin, nuamna leh phatna ging toh, mi tampi khawlni-a Pathian biakin juana a ma uh ka kaih jel dante.

⁵Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

⁵Ka hinna aw, bangachia kun nilouh? Bangachia ka sunga buai? Pathian lamen in; a melma damna jiakin amah ka honphat ding ahi ngala, hon panpihpa leh ka Pathian.

⁶Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

⁶Ka Pathian aw, ka hinna ka sungah a kun nilouh; huaijiakin Jordan leh Hermon gam akipan, Mizar tang akipanin kon thei gige ahi.

⁷Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

⁷Na tui luang ging juajua khawngah tuithuk leh tuithuk a kisam ua: na tui kihawt leh na tui kisep tengteng in honvuk tumta hi.

⁸Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

⁸Himahleh, Toupan a chitna tuh sunin thu a pe ding a, a lain jan chiah honompih ding hi, ka hinna Pathian kiang a thumna in.

⁹Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

⁹Pathian ka suangpi kiang ah, Bangdia honmangngilh na hia! Bangdinga melma nuaisiahna jiaka lungkhama ka mau vialvial nak! ka chi ding hi.

¹⁰Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig : "Hvor er din Gud?"

¹⁰Ka guh a namsau om bang maiin hondouten hon gense gige ua; Na Pathian koia om ahia leh! honchi nilouhlouh ua.Ka hinna aw, Bangachia kun nilouh? Bangachia ka sung a buai? Pathian lamen in: amah ka honphat ding ahi ngala, hon panpihpa leh ka Pathian ahi.

¹¹Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

¹¹Ka hinna aw, Bangachia kun nilouh? Bangachia ka sung a buai? Pathian lamen in: amah ka honphat ding ahi ngala, hon panpihpa leh ka Pathian ahi.