¹(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

¹Pathian aw, ka mangbat thu-ah ka aw na naja inla: melmate lauhhuaina lakah ka hinna humbitin.

²skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

²Thil hoihlou hhte kihou gukna lakah honsel in; thilhihkhialte buai vengvung lakah.

³der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

³Amau tuh namsau bangin a lei uh a tathiam ua, huan, a thalte uh thu khate ngei thu a ngim ua.

⁴for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

⁴Mi gensiatbeite mun daia a kap theihna ding un: lau louin khatvei thuin a kap guih ngal uhi.

⁵Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

⁵Thil gilou hih dingin a kihasuan ua; thang a guka kam thu bangah a kihou jel ua: kuan huaite a mu dia? A chi ua.

⁶De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

⁶Thulimlouhna a zong khia ua; Hahkat takin i zongta, a chi ua: a sunglam ngaihtuahna leh lungtang tuh thuk takah ahi ngala.

⁷Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

⁷Himahleh Pathianin amau a kap ding a: Thakhatin thala liamin a om ding uhi.

⁸han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

⁸Huchibangin, amau lei ngeiin a mau a dou jiakin, kisuiin a om ding uhi: amau muten a lu uh a sing uhi.

⁹alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

⁹Huchiin, mi tengtengin a lau ding ua: Pathian nasep tuh a gen ding uhi, a thilhih tuh pil takin a ngaihtuah ding uhi.Mi diktatte tuh Toupa ah a kipak ding uh; lungtang diktat pu tengteng ten a suang ding uhi.

¹⁰de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

¹⁰Mi diktatte tuh Toupa ah a kipak ding uh; lungtang diktat pu tengteng ten a suang ding uhi.