¹(En Maskil af Asaf.) Lyt, mit folk til min lære, bøj eders øre til ord fra min Mund;

¹Ka mite aw, ka dan thu-ah bil nadoh unla: ka kama thute ah na bil uh hondoh un.

²jeg vil åbne min Mund med Billedtale, fremsætte Gåder fra fordums Tid,

²Gentehna thuin ka kamka dinga: nidanglaia thugil gente ka gen khe ding:

³hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;

³Huaite i bil un i ja ua, i lungsimin leng I thei uhi, a piputen leng a honhilh uhi.

⁴vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENs Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.

⁴Huaite tuh a tate uh lakah i im kei ding ua, khangthak hongom ding kiangah TOUPA phatna thu leh, a hatdan leh a thillamdang pipi hih dante I hilh zo ding uhi.

⁵Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,

⁵Jakobte laka thutheihsak tuh a hihkipa, Israelte lakah dan a sepa, huaite tuh i pipute kiangah thupiakin a piaa, amau huai thu tuh a tate u kianga a theihsak ding un:

⁶at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, stå frem og fortælle deres Børn derom,

⁶Khangthak hongom ding naupang hongpiang dingten, a theihtheihna ding uh, huaite tuh a thou ua, a thou ua, a tate u kianga a hilh sawn jel ding un:

⁷så de slår deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,

⁷A lametna uh Pathiana a a koih theih ua, Pathian thilhihte a mangngilh louhna ding ua, a thupiakte a zon jawkna ding un:

⁸ej slægter Fædrene på, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Ånd var utro mod Gud

⁸Leh, a pipute bang ua, suan genhak tak leh helhat suan lungtang bawl diklou, Pathian laka lungsim ginomlou pua a om louhna ding un.

⁹- Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted på Stridens Dag -

⁹Ephraim suante galthuama kithuama, thalpeu tawiin, kisual niin a taikek ua:

¹⁰Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;

¹⁰Pathian thukhun a jui kei ua, a dana om leng a ut kei ua:

¹¹hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.

¹¹A thilhihte a mangngilh ua, a thil lamdang hih a muhsakte toh.

¹²Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten på Zoans Mark;

¹²A pipute uh mitmuhah thillamdang pipite ahih jela. Aigupta gamah Zoan pawnah.

¹³han kløvede Havet og førte dem over, lod Vandet stå som en Vold;

¹³Tuipi a khen hoka, amau a galkaisaka: tuite tuh bangkhat koih khawm venvon bangin a khawlsak meuhmouh hi.

¹⁴han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;

¹⁴Sun chiangin meiin a pi a, jan khuain mei vakin leng a pipi hi.

¹⁵han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,

¹⁵Gamdai ah suangpite a kitam saka, tui thukpi akipan bang maiin dawnding tampi a pia hi.

¹⁶han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.

¹⁶Suangpi akipanin luite a pawt khe saka, tuite luipi bangin a luang khe sak hi.

¹⁷Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;

¹⁷Huchi pipiin leng a tungah thil a hihkhial lailai ua, gam keu ah Tungnungpen tungah a hel uhi.

¹⁸de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,

¹⁸A gongthak uh hihdamna dinga anek ding uh ngenin a lungtang un Pathian a zeet uhi.

¹⁹de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dække Bord i en Ørken?

¹⁹Ahi, Pathian kalhin thu a gen ua; Gamdai ah Pathianin dohkan a bawlkhol thei diam maw?

²⁰Se, Klippen slog han, så Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han også kan give Brød og skaffe kød til sit Folk?"

²⁰Ngaiin, suangpi a sat a, tuite khawng a hongkikhoh khiaa, luite tuh a piau ah a dimleta; an leng a pe thei nalai diam maw? A mite adingin sa a bawlkhol diam maw? A chi ua.

²¹Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,

²¹Huchiin TOUPAN a na jaa, a hehta a: Jakobte tungah mei a hongkuang kheta a, Israelte tungah hehna hongsuakta hi;

²²fordi de ikke troede Gud eller stolede på hans Frelse.

²²Pathian a gingta kei ua, a hotdamna leng a muan louh jiak un.

²³Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre åbne

²³Himahleh tunglam van dumte thu a pia a, van kongkhakte a honsaka:

²⁴og Manna regne på dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;

²⁴A nek ding un manna a tunguah a zu saka, van buh tuh a kiang uah a pia hi.

²⁵Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.

²⁵Mihingten angel ann a ne ua: vahna khopin ann a honpia a.

²⁶Han rejste Østenvinden på Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;

²⁶Suahlam huih van ah a nungsaka: a thilhihtheihnain sim huih a nung sak hi.

²⁷Kød lod han regne på dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,

²⁷Sa tuh leivui zah khawng tak a tunguah a zusaka, vasa kha nei tuipi-a piaunel zah tak:

²⁸lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;

²⁸A giahna mun tak uah a ke saka, a omna buk kim khawng uah.

²⁹Og de spiste sig overmætte, hvad de ønskede, lod han dem få.

²⁹Huchiin a ne ua, a vah ngial ua; a lunggulh uh a kiang uah a pia hi.

³⁰Men før deres Attrå var stillet, mens Maden var i deres Mund,

³⁰A gongthakna uh a dai naikei a, a an uh a kam uah a om laia,

³¹rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.

³¹Huchih laitakin Pathian hehna tuh a tunguah a tunga, a mi hoihhoihte uh khenkhat a thata, Israel tangvalte a sat puk helhhulh hi.

³²Og dog blev de ved at synde og troede ej på hans Undere.

³²Huchi piin leng thil a hihkhial lailai ua, thillamdang hihte a gingta tuan kei uh,

³³Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres År.

³³Huaijiakin a damsung nite uh bangmahlou phetin a hihmangsaka, a damsung kumte uh launain a hihmansak lai hi.

³⁴Når han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,

³⁴Amaute a thah chiangin amah a zong ua: a kik nawn ua, jingsangpiin Pathian a zonguhi.

³⁵kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.

³⁵Pathian tuh a suangpi uh ahi chih leh Pathian Tungnungpen a tanpa uh ahi chih a thei khe jel uhi.

³⁶De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;

³⁶Himahleh amah a kam un achiamnuih phat ua, a lei un a kiangah juauthu a gen uhi.

³⁷deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.

³⁷A lungtang uh amah lakah a dik ngal keia, a thukhun ah lah a ginom sam kei uh.

³⁸Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang på Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;

³⁸Himahleh, amah bel lainatnaa dim a hih jiakin a thulimlouhna uh a ngaidama, amau a hihmang kei hi. ahi, tamvei pi a hehna a la kika. a thangpaihna a vekin a tokthou nuam kei jel hi.

³⁹han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

³⁹Sa leltak a hih uh a theigige a: huih, kik nawnlou dinga nung mang jel bangin.

⁴⁰Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!

⁴⁰Gamdai ah a tungah hel munin, gam keu ah amah hihlungkham mun hina tel u e!

⁴¹De fristede alter Gud, de krænkede Israels Hellige;

⁴¹A kihei kik nawn un Pathian a zeet ua, Israelte mi siangthou a hihvui naknak uhi.

⁴²hans Hånd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,

⁴²A khut a theigige kei ua, melma laka a humbit ni a theigige sam kei uhi.

⁴³da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere på Zoans Mark,

⁴³Huchi-a Aigupta gama achiamtehnate a koiha, Zoan pawnah a thillamdang hihte leng a koiha;

⁴⁴forvandlede deres Floder til Blod, så de ej kunde drikke af Strømmene,

⁴⁴A luipi uh sisan a suaksaka, a luite uh leng sisan a suaksak hi, huchiin a dawn theita kei uhi.

⁴⁵sendte Myg imod dem, som åd dem, og Frøer, som lagde dem øde,

⁴⁵A lak uah thou tampi a sawla, huaiin amau a ne khina; ukengte leng a sawla, huaiin amau a hihmangta hi.

⁴⁶gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,

⁴⁶A thil poute u leng lung kiangah a piaa, a sepgim gah uh khaupe kiangah a pia hi.

⁴⁷slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,

⁴⁷A grep guite uh gialin a hihsia a. a theipi kungte u leng vukin a hihsia hi.

⁴⁸prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.

⁴⁸A ganta u leng gial kiangah a pia a, a ganhonte uh kek sa velvol kiangah a pia hi.

⁴⁹Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;

⁴⁹A hehna thupi tak a tunguah a khia a, thangpaihna te, lunghihlouhna mahmahte, mangbatna te, gilou angel honte,

⁵⁰frit Løb gav han sin Vrede, skånede dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;

⁵⁰A hehna adingin lam a bawlsaka’a hinna uh sihna lakah a humbit keia, a hinna uh hi kiangah a pezota hi.

⁵¹alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,

⁵¹Aigupta gama ta chil om tengteng a hihluma, Ham puanintea a hatna gah masa pente uh.

⁵²lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvæg i Ørkenen,

⁵²Himahleh amah mite tuh belam bangin a pi khia a, ganhon bangin gamdai ah a pi hi.

⁵³ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;

⁵³Bit takin a pi a, huchiin bangmah a lau kei ua: himahleh tuipiin a melmate uh a khuh khinta hi.

⁵⁴han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,

⁵⁴Huan, a mun siangthou gamgi a pi tunga, hiai tang, a khut taklama a lei.

⁵⁵drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.

⁵⁵Nam chih a ma uah a delh khia a, amau khaua tehin gouluah dingin a hawma, a puaninte uah Israel namte a omsakta ahi.

⁵⁶Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;

⁵⁶Himahleh, Pathian Tungnungpen tuh a zeet ua, a tungah a hel ua, a thutheihsakte lah a jui ngal kei uhi.

⁵⁷de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,

⁵⁷Kihei nawnin, a pipute u bangin lepchiah takin a gamta zota uhi: thalpeu muanhuai lou bangin a pai kawi uhi.

⁵⁸de krænkede ham med deres Offerhøje, æggede ham med deres Gudebilleder.

⁵⁸A mun sangte un amah tuh a hihheh ngala, a milim siamte un a mullit sak ahi.

⁵⁹Det hørte Gud og blev vred følte højlig Lede ved Israel;

⁵⁹Pathianin huai a najakin a heha, Israelte a kih mahmah hi.

⁶⁰han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;

⁶⁰Huchiin Shiloh biakbuk mihing laka apuanin koih, a paisan a:

⁶¹han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehånd,

⁶¹A hatna salah a mansaka, a thupina melma khut ah a mansak nawn hi.

⁶²prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred på sin Arvelod;

⁶²A mite namsau kiangah a piaa; a gouluah ding tungah a hehta hi.

⁶³Ild fortærede dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,

⁶³Meiin a tangvalte uh a kangmanga, a nungakte un kitenna himhim a neita kei uhi.

⁶⁴dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

⁶⁴A siampute uh namsaua hihpukin a om ua; a meithaite uh a kap himhim kei uhi.

⁶⁵Da vågnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;

⁶⁵Huchih laiin, TOUPA, mi ihmu a khanglou bangin a khangloutaa, mi hat uain jiaka kikou bangin.

⁶⁶han slog sine Fjender på Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.

⁶⁶Amah melmate tuh a sat kika, khantawn min siatna a lohsakta hi.

⁶⁷Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;

⁶⁷Huailou leng Jospeh puanin a deih keia, Ephraim nam leng a telta kei hi;

⁶⁸han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;

⁶⁸Juda nam tuh a tel zota a, a it Zion tang mah.

⁶⁹han byggede sit Tempel himmelhøjt, grundfæstede det evigt som Jorden.

⁶⁹A in siangthou tuh van sangte bangin a lama, khantawn dinga a hihkip leilung bangin.

⁷⁰Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Fårenes Folde,

⁷⁰A sikha David tuh a tela, belam huang akipante a la khiaa:

⁷¹hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;

⁷¹Belampu nou kaite zuihna akipanin a pi khiaa, a mite Jakobte leh a gouluah ding Israelte vak dingin.Huchiin aman a lungtang uh hoihna bangjelin amaute a vaka; khut siamin a pita hi.

⁷²han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hånd.

⁷²Huchiin aman a lungtang uh hoihna bangjelin amaute a vaka; khut siamin a pita hi.