¹(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;

¹TOUPA aw, honhumbitpa Pathian, sun leh janin na maah ka kikou gigea;

²lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!

²Ka thumna na maah lut henla; ka kikou husa ah na bil hondohin;

³Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,

³Ka hinna mangbatnatein a dima, ka hinnain Sheol a honnaihta ngala.

⁴jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,

⁴Kokhuka paisukte laka sim khawm ka hi a; hatna himhim neilou mi bang ka hi a;

⁵kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.

⁵Gal thahte han-a lumte banga misi laka paih khiak ka hi; huaite tuh na theih tak louh, na khut akipan hihman ahi uhi.

⁶Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;

⁶Kokhuk nuainungpenah non lum sakta a, mun mial tak, thupi-ah.

⁷tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.

⁷Na hehnain hondelh khuma, nang na tui kihawt tengtengin gim non thuaksakta a. Selah.

⁸Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,

⁸Ka meltheihte hon gamlatin na om saka; amau adia kihhuai piin non bawlta a: khakkhumin ka oma, ka pawt khe theikei ahi.

⁹mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.

⁹Gimthuakna jiakin ka mit a se hiaihiaia: TOUPA aw, ni tengin kon sam ahi, nang lamah ka khutte khawng ka jaka.

¹⁰Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.

¹⁰Misite adingin thillamdang na hih dek ahia? Sisaten thouin a honphat ding ua hia? Selah.

¹¹Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?

¹¹Na chitdan tuh hana theihsakin, na ginomdan tuh Manthatna Muna theihsakin a om dia hia?

¹²Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

¹²Na thillamdang hihte tuh mialah theihin a om dia hia? Na diktatna gamah theihin a om dek nawn ahia?

¹³Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.

¹³TOUPA aw, ken jaw kon sama, ka thumnain jingsangin a hondon hi.

¹⁴Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?

¹⁴TOUPA, bangachia ka hinna khah khia na hia? Bangachia ka laka na mai sel?

¹⁵Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;

¹⁵Ka naupan chil akipan gimthuak leh si dekdekin ka oma; na thil mulkimhuaite ka thuakin hihlungbuaiin ka om hi:

¹⁶din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

¹⁶Na heh mahmahnain hon vuk manga; na thil mulkimhuaiten honhihmangta a.

¹⁷som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;

¹⁷Huaiten nitumin tui bangin honumsuak ua; ka kim ka velin honum chiat uhi.Honitpa leh ka lawm tuh hon gamlatin a omsakta a, ka mel theihnate mial ah na omsakta ahi.

¹⁸Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

¹⁸Honitpa leh ka lawm tuh hon gamlatin a omsakta a, ka mel theihnate mial ah na omsakta ahi.