¹(Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.) Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgøre alle dine Undere,

¹TOUPA kiangah ka lungtang tengtengin kipahthu ka gen dinga; na thillamdang hih tengteng ka theisak ding hi;

²glæde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Højeste,

²Nangmah ah ka kipakin ka nuam ding a: nang Tungnungpen aw, na min phatin la ka sa ding hi.

³fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit Åsyn.

³Hondoute a taijak tak un, na maah a kipalpuk ua, a mangthang uhi;

⁴Thi du hævded min Ret og min Sag, du sad på Tronen som Retfærds Dommer.

⁴Kei adia kilawm himahleh ka thu-ah nang kei na hon gum ngala; diktaka vaihawmin laltutphahah na tu a.

⁵Du trued ad Folkene, rydded de gudløse ud, deres Navn har du slettet for evigt.

⁵Nam chih na thihilha, gilou-saloute na hihmangthanga, a min uh leng khantawn khantawnin na thaimangta hi;

⁶Fjenden er borte, lagt øde for stedse, du omstyrted Byer, de mindes ej mer.

⁶Doumite tuh a mangbang vek ua, khantawn adingin bangmah neilouin a omta uhi; na kho sukgamsate tuh, amaute theihgigena nangawn toh leng a mangthang hi.

⁷Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,

⁷TOUPA bel khantawn adingin kumpipain a tu a; a laltutphah tuh vaihawmna dingin a bawlta hi;

⁸skal dømme Verden med Retfærd, fælde Dom over Folkefærd med Ret.

⁸Aman tuh khovel kizen takin vai a hawmsak dinga, khentuam neilouin mi chih vai a hawm ding hi.

⁹HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i Trængselstider;

⁹Nuaisiahte din TOUPA thu bukna ahi lai ding, buai hun chianga bukna;

¹⁰og de stoler på dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej dem, der søgte dig, HERRE.

¹⁰Huchiin na min theiten a honmuang ding ua; nang jaw TOUPA, nangmah honzongte na paisan ngei ngal keia.

¹¹Lovsyng HERREN, der bor på Zion, kundgør blandt Folkene, hvad han har gjort!

¹¹TOUPA, Zion a om phatin lasa unla; mite lakah a thil hihte hilh un;

¹²Thi han, der hævner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de armes Råb:

¹²Sisan suah thu dongtel jelpan amau lah a theigige ngala; migenthei kikou aw a mangngilh ngeikei hi.

¹³"HERRE, vær nådig, se, hvad jeg lider af Avindsmænd, du, som løfter mig op fra Dødens Porte,

¹³TOUPA aw, honhehpih inla; sihna kongkhak akipan honkaikhe jelpa, honhote jiaka ka mangbatna enin;

¹⁴at jeg kan kundgøre al din Pris, juble over din Frelse i Zions Datters Porte!"

¹⁴Nangmah phatna tengteng ka theih sak theihna dingin: Zion tanu kongpi khawng ah, na honhotdamna ah ka nuam ding hi.

¹⁵Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet, de satte.

¹⁵Nam chih tuh a kokhuk bawl uah a tum ua; a guka a len jak uah amau khe mah a awkta hi.

¹⁶HERREN blev åbenbar, holdt Dom, den gudløse hildedes i sine Hænders Gerning. - Higgajon Sela.

¹⁶TOUPA tuh a kihilta a, vai a hawmta a: mi gilou-salou tuh amah khutsuak mah ah a awk nak hi. Higgaion. Selah.

¹⁷Til Dødsriget skal de gudløse fare, alle Folk, der ej kommer Gud i Hu.

¹⁷Mi gilou-saloute tuh Sheol ah a kik nawn ding uh. Nam chih Pathian manggilh hatte tengteng tuh;

¹⁸Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig ydmyges Håb.

¹⁸Tagahte mangngilhin a om nilouh louh kei ding ua, gentheite lametna tuh khantawnin leng a mang sam kei ding hi.

¹⁹Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker få Magten, lad Folkene dømmes for dit Åsyn;

¹⁹TOUPA aw, thou dihve; mihing peuhmah vualzou kei hen: nam chih tuh na mitmuh ah vaihawm sakin om hen:TOUPA aw, amau lau sakin; nam chihin mihing lel ahi uh chih kithei uhen. Selah.

²⁰HERRE, slå dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! - Sela.

²⁰TOUPA aw, amau lau sakin; nam chihin mihing lel ahi uh chih kithei uhen. Selah.