¹HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

¹TOUPA aw, nang phulakna thunei Pathian, nang phulakna thunei, Pathian, vak khiain.

²stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

²Nang leia vaihawmpa, kisa inla: kisatheite tuh a gitlouhman uh thuk in.

³Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

³TOUPA, mi gilou-saloute bangtan ahi, mi gilou-saloute bangtan ahia a vualzoh ding uh?

⁴De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;

⁴Amau tuh a mawk pau ua, kisathei takin thu a gen ua: thilhihkhialte tengteng tuh a kiphat tawm uhi.

⁵de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

⁵TOUPA aw, na mite a keknen sak ua, na gouluah tuh a hihgim uhi.

⁶de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;

⁶Meithai leh mikhual a that ua, pa neilou tuh a that uhi.

⁷de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mærke!"

⁷TOUPAN a mu kei ding, Jakobte Pathianin a ngaihtuah sam kei ding, a chi uhi.

⁸Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?

⁸Mi laka mi mawlte aw, ngaihtuah un: mi haite aw, chikchiangin ahia na pil ding uh?

⁹Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

⁹Bil phutpan a za kei dia hia? Mitsiampan a mu kei dia hia?

¹⁰Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

¹⁰Nam chih thuzohpana taihilh kei dia hia, mihing pilna hilhpan?

¹¹HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

¹¹TOUPAN mihing ngaihtuahte bangmahlou phet ahi chih a theia.

¹²Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

¹²TOUPA aw, mi na thuzoha, na dan thu akipan na hilhmi a hampha hi.

¹³for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

¹³Mi gilou adia kokhuk toha a om masiah, mangbat nite na khawlsan theihsakna din,

¹⁴thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

¹⁴TOUPAN a mite a pia khe dek ngal keia, a goutan tuh a paisan sam kei ding hi.

¹⁵Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

¹⁵Vaihawmna tuh diktatna lamah a kik nawn dia: lungtang diktak pu tengtengin huai a jui ding uhi.

¹⁶Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?

¹⁶Kua ahia thilhoihlou hihte hondou sak dinga kisa ding? Kua ahia thilhihkhialte hondou sak dinga ding ding?

¹⁷Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

¹⁷TOUPA honpanpihpa hi kei leh, ka hinna tuh kintakinmun dai ah a omta ding hi.

¹⁸Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;

¹⁸Ka khe a teua, ka chihin, aw TOUPA, na chitnain a hon kai hi.

¹⁹da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

¹⁹Ka lungsima ngaihtuah tampi ka neih laiin, na khamuannaten ka hinna a hihnuam jel hi.

²⁰står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

²⁰Gitlouh-satlouhna laltutphah, dana thilhihkhelhna omsakin, nang honkithuahpihna a nei dia hia?

²¹Jager de end den ret,færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

²¹Mi diktat hinna sual tumin a pungkhawm duamduam ua, sisan gensiatbei tuh siamlouh a tangsak nak uhi.

²²HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

²²Himahleh TOUPA tuh ka insang ahi a: ka Pahtian jaw ka kihumbitna suangpi ahi.Aman tuh amau khelhna ngei a tunguah a kesaka, amau hoihlouhna mahah a hihmangthang dinga; TOUPA I Pathianin a hihmang ding hi.

²³han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

²³Aman tuh amau khelhna ngei a tunguah a kesaka, amau hoihlouhna mahah a hihmangthang dinga; TOUPA I Pathianin a hihmang ding hi.