¹Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

¹Aw hongpai un, TOUPA pahtawiin nuamtakin la I sa ding uh: I hotdamna suangpi pahtawiin nuam takin I kikou ding uhi.

²møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

²Kipahthu genin a maah pai ni e, phatna lasaa amah pahtawiin nuam takin aw isuah ding uhi.

³Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

³TOUPA Pathian a thupi mahmah jiakin, Pathian tengteng tungah Kumpipa thupitak ahi.

⁴i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

⁴Amah khut ah lei mun thuktakte tuh a oma: mualdawn sang takte leng amaha mah ahi.

⁵Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

⁵Tuipi amaha ahi a, amah bawl ahi ngala; gam leng a khut suak ahi.

⁶Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

⁶Aw hongpai unla, biain kun ni e: TOUPA honsiampa maah i khukdin ding uh.

⁷Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

⁷Amah tuh i Pathian a hi-a, eite tuh a gantatna muna mite leh, a khuta belamte I hi ngal ua. Tuniin a aw na zak uleh,

⁸"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

⁸Meribaa a hih bang un na lungtang uh khauhsak kei un, gamdaia Massah ni bangin:

⁹da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

⁹Huailaiin na pipute un honkhem ua, honzeet ua, ka thilhih tuh a mu uhi.

¹⁰Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

¹⁰Kum sawmli sung hilhial huai suante tungah ka lunghikei hi. A lungtang ua ngaihkhelh hat mi ahi ua, ka lampite leng a theikei uhi, ka chi a:Huaijiakin, Ka khawlna ah a lutkei ding uh, chiin, hehin ka kichiam hi.

¹¹Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!

¹¹Huaijiakin, Ka khawlna ah a lutkei ding uh, chiin, hehin ka kichiam hi.