1HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad glædes de mange Strande!
1TOUPA kumpipain a tu-a; lei tuh nuam takin om hen; tuikulh gam tampi takte tuh kipak takin om hen.
2Skyer og Mulm er om ham, Retfærd og Ret er hans Trones Støtte;
2Meite leh mial sah bekbuk tuh a kimah a oma; diktatna vaihawmna dik tuh a laltutphah kingakna hi.
3Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.
3A ma lamah mei a paia, a kima amah galte tuh a kangmang hi.
4Hans Lyn lyste op på Jorderig, Jorden så det og skjalv;
4A khophiaten khovel a salvak zolhzolha: leiin a mu a, a ling hi.
5Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;
5Tangte khuainun bangin TOUPA maah a zul khina, khovel tengteng TOUPA maah.
6Himlen forkyndte hans Retfærd, alle Folkeslag skued hans Herlighed.
6Vanten a diktatna a tangkoupih jel ua, mi khempeuhin a thupidan a muta uhi.
7Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte af deres Afguder; alle Guder bøjed sig for ham.
7Milim siamtawm nasemte tengteng zahlakin om uhen, milim suangte mah: nou pathian tengteng aw, amah bia un.
8Zion hørte det og glædede sig, og Judas Døtre jublede over dine Domme, HERRE!
8Zion tangin a jaa, kipak takin a oma, Judia tanute leng nuamsa takin aom uh; TOUPA aw, na vaihawmte jiakin.
9Thi du, o HERRE, er den Højeste over al Jorden, højt ophøjet over alle Guder!
9TOUPA, nang tuh leitung tengteng tung pekah pahtawiin na om hi.
10I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes Sjæle og frier dem af de gudløses Hånd;
10TOUPA itte, aw, gilou lehngatsan un: aman a mi siangthoute hinna a vom hoiha; amau tuh mi gilousalou khut akipan a humbit nak hi.
11over de retfærdige oprinder Lys og Glæde over de oprigtige af Hjertet.
11Mi diktat adingin khua a vaka, lungtang diktakpu adingin kipahna a om hi.Mi diktatte aw, TOUPA ah kipak takin om unla; a min siangthou tuh phat un.
12I retfærdige, glæd jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!
12Mi diktatte aw, TOUPA ah kipak takin om unla; a min siangthou tuh phat un.